Bekymringsskrivelse fra Kirurgisk Forum

Til rette vedkommende

Hvert eneste år udføres hundredtusindvis af store og små operationer i Danmark. Eller rettere: Det bør der gøre. Efter adskillige år med besparelser og effektiviseringer fulgt af de seneste år med nedlukninger grundet Covid-19 og sygeplejestrejke, står vi nu i den situation, at manglen på personale er kritisk. Det drejer sig især om plejepersonale, som i deres mange roller er essentielle både før, under og efter operationer. Som repræsentanter for alle kirurgiske specialer i Danmark, mener vi i Kirurgisk Forum, at vi står overfor en krise i det danske sundhedsvæsen

Patienter oplever hver dag, at deres operationer udsættes, ændres og flyttes. Det er frustrerende for dem, men også for ansatte i sundhedsvæsenet, der dagligt oplever at gå på arbejde, gøre deres bedste, men stadig ikke kan få lov til at udføre deres primære opgave. Den er at forberede pleje, behandle og følge patienter, der har gennemgået et kirurgisk indgreb. I stedet bruges tiden på at flytte rundt med operationer og rumme patienternes forståelige frustrationer.

Det er nu ikke muligt i det offentlige sundhedsvæsen indenfor mange kirurgiske specialer at udføre kirurgi, som ikke er omfattet af de maksimale ventetider. Derfor sendes mange indgreb, især for godartede, men ikke desto mindre invaliderende lidelser hos de raskeste af patienterne, ud til vores kollegaer i den private sundhedssektor. Dette giver en skævvridning af ressourcerne i sundhedsvæsenet, der burde koncentreres om de mest syge patienter - patienter som lider af tilstande, som kræver højtspecialiseret behandling eller har mange ledsagesygdomme, som desværre må vente i det offentlige sundhedsvæsen, fordi de ikke kan behandles i privat regi. Udover at ventetiden udgør et livskvalitetsmæssigt problem for patienterne, risikerer de også at ændre status fra at have banale sygdomme, der kræver enkle indgreb til komplicerede akutte tilstande med høj risiko for komplikationer efter kirurgi.

I det offentlige sundhedsvæsen har vi det såkaldte populationsansvar – det vil sige, at hvis et indgreb flyttes ud i privat regi, betales det af den kirurgiske afdeling på sygehuset. Afdelingen straffes således økonomisk for manglende kapacitet; personalemangel, som er et landsdækkende problem. Det giver en skævvridning af arbejdsvilkår mellem det offentlige og private sundhedsvæsen, som forværrer personalemanglen i det offentlige sundhedsvæsen.

Landets kommende kirurger kan ikke oplæres i selv de mest basale indgreb, fordi operationerne flyttes ud i det private system, der ikke har uddannelsesforpligtigelse. Der er altså ikke bare tale om et aktuelt problem, men en krise, som strækker sig langt ind i fremtiden.

Det er dog heller ikke en løsning at flytte uddannelse ud i det private system, idet dette ville forværre arbejdsbyrden og arbejdsvilkårene i det offentlige.

Som kirurger står vi altså i en situation, hvor vi ikke kan løse problemerne i vores egne afdelinger. Der er et behov for, at der tages ansvar fra politisk side for at skabe løsninger på den betydelige personaleflugt fra det offentlige sundhedsvæsen, den afledte dårligere uddannelse af fremtidens kirurger, den øgede skævhed for og nedsatte livskvalitet hos danske patienter. Der skal skabes bedre arbejdsvilkår i det offentlige sundhedsvæsen, prioriteres differentieret behandlingsgaranti, ressourcer til de sygeste patienter og mere lighed i sundhed.

På vegne af Danmarks kirurger via Kirurgisk Forum

Jens Hillingsø, formand i Dansk Kirurgisk Selskab