Content area

|

Bergh og de tatoverede damer

Engang var tatoveringer forbeholdt straffefanger og prostituerede (og kongelige). I nyere tid blev det en måde at vise rebelskhed på. Så blev det mainstream.
»Offentlige fruentimmer« i et bordel, slutningen af 1800-tallet. Rudolph Bergh konstaterede, at cirka 10 procent af de københavnske prostituerede, der kom i klinikken, bar tatoveringer – lige som en betydelig andel af kriminelle. I datidens øjne hørte de to grupper i moralsk henseende til samme kategori. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Forfatter(e)
Klaus Larsen, kll@dadl.dk
Blad nummer: 
Du skal være logget ind for at læse denne artikel
Log ind

Right side

af Stefan Svendsen | 30/07
3 kommentarer
af Leo Kirkegaard Winther | 28/07
17 kommentarer
af Ann-Christina Skyttebo Scheffmann | 26/07
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 23/07
10 kommentarer
af Susanne Mejlby Nielsen | 19/07
2 kommentarer
af Toke Seierøe Barfod | 17/07
1 Kommentar
af Betina Damsgaard | 12/07
1 Kommentar
af Preben G. Berthelsen | 12/07
1 Kommentar
af Eskild Boeskov | 11/07
6 kommentarer