Beskatning af legater og forskningsmidler

Forskere, der modtager beløb til videnskabelige arbejder, er ikke skattepligtige af beløbet. Det er betinget af, at det anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, og beløbet faktisk medgår til dækning af forsk-ningsudgifter. Skattefriheden er muligvis yderligere betinget af, at det videnskabelige arbejde ikke resulterer i et salgbart aktiv. Legatyder har pligt til at indberette beløbet til skattemyndighederne, uanset legatet er fritaget for beskatning.

Blandes forskningsmidler med private midler, er forskningsmidlerne skattepligtige, medmindre andet kan dokumenteres.

Verden er imidlertid sjældent så enkel!

Særlige vanskeligheder opstår ved den retlige kvalifikation af midlerne, ligesom den skattemæssige behandling afhænger af, om midlerne skal betegnes som et legat, løn, honorar eller salg af tjenesteydelser (selvstændig erhvervsvirksomhed). Forskningsmidler er skattepligtige, hvis der reelt er tale om løn/ honorarindkomst eller salg af tjenesteydelser uanset midlernes sproglige iklædning. Kun hvis beløbet opfylder kriterierne for at være et skattefrit legat, skal indkomsten ikke medtages ved indkomstopgørelse.

Vederlag oppebåret ved såkaldt kontraktforskning (forskning efter en gensidigt bebyrdende kontrakt mellem en medicinalvirksomhed el.lign. og en forsker) er som udgangspunkt skattepligtig indkomst og falder dermed uden for kategorien for skattefri legater. Om vederlaget skal beskattes som løn, honorar eller selvstændig erhvervsvirksomhed, afhænger af en nærmere vurdering af kontraktgrundlaget og forholdet mellem hvervgiver (medicinalvirksomheden) og forskeren.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan fratrække driftsudgifter (fx løn til personale og forskningsudstyr), og dermed reducere det skattepligtige overskud. Er forskeren lønmodtager, kan driftsudgifterne fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien er imidlertid kun 32,6%, mens selvstændigt erhvervsdrivendes driftsudgifter reducerer indkomsten med det fulde beløb. Er forskeren selvstændigt erhvervsdrivende, skal der betales AM- og SP-bidrag (9%) af det skattepligtige overskud, mens der skal indeholdes AM- og SP-bidrag af det fulde beløb, hvis forskeren er lønmodtager.

Hvis der er tale om selvstændig forskningsvirksomhed, kan resultatet beskattes efter virksomhedsordningen (30%), eller forskeren kan vælge at drive sin virksomhed i selskabsform (30%). Det giver visse planlægningsmuligheder i forbindelse med ophør af virksomheden, da forskeren med skattereducerende effekt kan indskyde et betydeligt beløb (i 2004 ca. kr. 2,2 mio.) på en pensionsordning af et akkumuleret overskud.

Skatteretligt vil det være fordelagtigt, at forskningen udføres som selvstændig erhvervsvirksomhed eller i selskabsform, fordi beskatningen umiddelbart vil være lempeligere end beskatning af løn- eller honorarindkomst. Da det i høj grad vil afhænge af kontraktens formulering, om det er muligt at anvende virksomhedsordningen eller selskabsbeskatning, er det vigtigt, at kontraktens formulering nøje overvejes. På den anden side indebærer det en forpligtelse til at overholde krav til bogføring og regnskabsaflæggelse, ligesom selvstændig forskningsvirksomhed falder uden for momsfritagelsen for medicinsk/lægelig behandling, og dermed er momspligtig virksomhed.

Den skattemæssige behandling af forskningsmidler er kompleks. Det gælder i særdeleshed midler oppebåret ved kontraktforskning. Et er i al fald sikkert: Midlerne er kun i ganske få tilfælde fritaget for beskatning.