Skip to main content

Bevilling til forskning i mobilstråling - projekter om ikkeioniserende stråling

4. nov. 2005
2 min.

Regeringen og Folketingets partier tog før årsskiftet initiativ til, at der blev afsat op til 30 mio. kr. i perioden 2004 til 2005 til et forskningsprogram for mobilstråling (også kaldet ikkeioniserende stråling). I 2004 skal 15 mio. kr. udmøntes til forskning på området.

Initiativet udspringer af et ønske om at få belyst de eventuelle sundhedsrisici i forbindelse med anvendelse af ikkeioniserende stråling, herunder fra mobilnettet og ved anvendelse af mobiltelefoni. Forskningsprogrammet skal lægge særlig vægt på eventuelle konsekvenser og risici for børn og unge.

Videnskabsminister Helge Sander har bedt Det Strategiske Forskningsråd (DSF) om at udmønte forskningsmidlerne til programmet.

Med forskningsprogrammet vil DSF igangsætte forskningsprojekter, hvis resultater gerne skulle udfylde nogle af hullerne i den forskningsbaserede viden, der er om de eventuelle sundhedsrisici ved mobiltelefoner og -master.

DSF's bestyrelse udmønter ikke selv programmidler. Bestyrelsen har derfor nedsat en programkomité for ikkeioniserende stråling, der består af fire anerkendte forskere, som har udarbejdet opslaget til forskningsprogrammet:

Professor, dr.med. Philippe Grandjean (formand), Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Miljømedicin, Syddansk Universitet.

Lektor Olav Breinbjerg, Ørsted P DTU, Elektromagnetiske Systemer, Danmarks Tekniske Universitet.

Professor Kjell Hansson Mild, Arbetslivsinstitutet, Umeå, Sverige.

Professor Jørn Olsen, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet.

Frist for indsendelse af ansøgninger til programkomiteen er onsdag den 30. juni 2004, kl. 15.00.

Yderligere beskrivelse af forskningsprogrammets afgrænsning og støttekriterier kan findes på Forskningsstyrelsens hjemmeside på adressen www.mobil.forsk.dk hvor også de formelle krav til ansøgningernes indhold og udformning kan findes.

Yderligere oplysninger om forskningsprogrammet hos:


Programkomiteens formand, professor, dr.med. Philippe Grandjean. Telefon: 6550 3769. E-mail: pgrand@health.sdu.dk

DSF's sekretariat ved kontorchef Vibeke Hein Olsen. Telefon: 3544 6361. E-mail: vho@forsk.dk eller

Fuldmægtig Niels Hovgaard Steffensen. Telefon: 3544 6274.
E-mail: nhs@forsk.dk


Forskningsstyrelsen, Det Strategiske Forskningsråd