Skip to main content

Bibliotek for Læger 1/2019

Bibliotek for Læger er verdens ældste, endnu eksisterende læge­tidsskrift. Det har været på gaden siden 1809 og fungerer i dag som Ugeskrift for Lægers humanistiske lillesøster med fokus på sundhedens historie, kultur og etik. Tidsskriftet udkommer fire gange årligt.
»Venerina«, den lille Venus af Clemente Susini (1754-1814), Palazzo Poggi. Foto: Anne-Marie Worm
»Venerina«, den lille Venus af Clemente Susini (1754-1814), Palazzo Poggi. Foto: Anne-Marie Worm

Christian Graugaard, Kristine L. Steensberg & Jesper Vaczy Kragh

20. mar. 2019
2 min.

Det er svært at forestille sig en hverdag uden fotografier og levende billeder, og tanken om en sundhedssektor uden billeddiagnostik forekommer nærmest absurd.

Ikke desto mindre var der engang en verden uden fotografiapparater og filmkameraer – og et hospitalsvæsen uden skyggen af røntgenrør, ultralydsgrej og CT-skannere.

Der var engang, hvor medicinens visuelle kultur begrænsede sig til sort/hvide træsnit, og det er egentlig tankevækkende, at lægekunstens mest betydningsfulde æstetiske frembringelser blev skåret i renæssancen af anatomiske genier som Andreas Vesalius (1514-1564), Realdo Colombo (1510-1559) og Gabriele Falloppio (1523-1562) [1].

I oplysningstiden så et nyt visuelt medie så dagens lys: den medicinske voksfigur eller moulage, som med forbløffende livagtighed fremviste anatomiske detaljer og monstrøse sygdomsforandringer, som fik lægmænd til at gyse og læger til at hvæsse deres kliniske blik [2].

Hundredvis af disse moulager har mirakuløst overlevet til vore dage, og er man eventyrlysten og energisk, kan man få en del af dem at se.

Med disse figurer får man et glimt af vore forfædres barske virkelighed – med sår og groteske bylder, som i dag kan kureres med en pille. Og man mærker et fjernt ekko af et menneskeliv fanget i det sanselige materiale. Et omrids af en krop. Med virkelighedstro fingre og øjne, der ser
os an.

DE SANSELIGE OBJEKTER

I forårsnummeret af Bibliotek for Læger viser dermatologen Anne-Marie Worm vej gennem moulagernes forunderlige verden. Fra et støvet og glemt museum i Athen til La Specola-samlingen i Firenze, hvor de store vokstableauer kan tage pusten fra enhver.

Moulagerne har tjent vigtige formål som dokumentations- og undervisningsmaterialer – og de giver nutidens læger et unikt indblik i en svunden tid uden strålekanoner og antibiotika.

Og så er de – som den tyske medicinhistoriker Thomas Schnalke påpeger i vores interview med ham – »personlige, subjektive og sensitive objekter«. De fremkalder omridset af et levet liv på en helt anden måde, end et røntgenbillede eller et klinisk foto kan.

Læs meget mere om moulagekunsten i det nye nummer af Bibliotek for Læger. Og se de fantastiske billeder fra en verden af i går.

Referencer

LITTERATUR

  1. Moe H. Den anatomiske billedkunst i renæssancen og barokken. Rhodos, 1993.

  2. Schnalke T. Diseases in wax: the history of the medical moulages. Quintessence Publishing Co, 1995.