Bibliotek for Læger er verdens ældste, endnu eksisterende lægetidsskrift. Det har været på gaden siden 1809 og fungerer i dag som ugeskriftets humanistiske lillesøster med fokus på medicinens historie, kultur, etik og metode. Tidsskriftet udkommer fire gange årligt.
I 1865 åbnede danmarkshistoriens første indendørs badeanstalt på hjørnet af Hindegade og Borgergade i København, og 12 år senere fulgte endnu en anstalt ved Trinitatis Kirke i hjertet af hovedstadens latinerkvarter. Initiativtageren var den socialt sindede bankier og senere baron Carl Joachim Hambro (1807-1877), som bekymrede sig for arbejderstandens hygiejniske standard på tærsklen til industrialiseringens epoke.
1800-tallets voksende metropoler var en smudsig og beklumret affære, og København var ingen undtagelse. Bag det forældede voldanlæg steg befolkningstallet år for år, og i en tid uden sanitet, kloakering og rent drikkevand levede store dele af bybefolkningen under kummerlige forhold, med lopper i dynetøjet, latringruber i baggården og gryntende slagtesvin på tredje sal.
Der var tale om en tikkende hygiejnisk bombe, og i 1853 gik det galt. Den asiatiske kolera hærgede Danmark, og i løbet af nogle få hektiske sommermåneder blev Københavns befolkning decimeret med næsten 5.000 sjæle. Noget måtte gøres. Byen var ved at blive kvalt i sit eget smuds.
Faktaboks
De hambroske anstalter faldt bogstaveligt talt på et tørt sted. Arbejderbefolkningens hygiejne lod meget tilbage at ønske, og det månedlige familiebad var ikke tilstrækkeligt til at holde sygdom og uhumskhed fra døren. Anstalterne blev derfor en stor succes, og efter århundredeskiftet åbnede også bystyret adgang til styrte- og karbade for mindrebemidlede, der ikke havde adgang til sæbe og rindende vand.
I det nye nummer af Bibliotek for Læger fortæller historiker og stadsarkivar Nete Balslev Wingender historien om Københavns moderne badeanstalter – og fortællingen ledsages af herlige sort/hvide fotografier fra en glemt verden af i går.
Baron Hambro afgav uden at vide det startskuddet til den moderne hygiejniske revolution – og renlighed blev et medicinsk tema, som prægede årtierne omkring 1900. Det handlede om fnat, kropsuddunstninger og sure tæer – men ganske hurtigt kom det også til at handle om den moderne tilværelses moralske snavs.
Det hygiejniske projekt begyndte med brusebade til forarmede industriarbejdere, men snart blomstrede også mere vidtrækkende utopier om at rense folkelegemet for skørlevned og menneskelige snyltere. Der går en – om end snørklet og vidt forgrenet – videnskabshistorisk linje fra badeanstalten i Hindegade til mellemkrigstidens racehygiejniske fascination. Renhed blev et moderne ideal, som greb om sig [1].
Læs meget mere i det splinternye nummer af Bibliotek for Læger. Dit faglige pusterum i hverdagen.
LITTERATUR
Bauman Z. Modernitet og holocaust.
København: Hans Reitzels Forlag, 1994.
