Skip to main content

Bibliotek for Læger 3/2016

Bibliotek for Læger er verdens ældste, endnu eksisterende lægetidsskrift. Det er udkommet i ubrudt linje siden 1809 og fungerer i dag som Ugeskrift for Lægers humanistiske lillesøster med fokus på medicinens historie, kultur, filosofi, etik og metode. Tidsskriftet udkommer fire gange om året.

Fortællingerne om Grundtvigs sindssyge er for længst blevet folkeeje. I satiremagasinet Svikmøllen placerede Arne Ungermann i 1942 digterpræsten i psykiaterens venteværelse med Søren Kierkegaard, Tordenskjold og Christian 2
Fortællingerne om Grundtvigs sindssyge er for længst blevet folkeeje. I satiremagasinet Svikmøllen placerede Arne Ungermann i 1942 digterpræsten i psykiaterens venteværelse med Søren Kierkegaard, Tordenskjold og Christian 2

Christian Graugaard, Morten A. Skydsgaard & Jesper Vaczy Kragh

19. sep. 2016
3 min.

Det er velkendt, at N.F.S. Grundtvig (1783-1872) oplevede voldsomme svingninger i sindsstemning og arbejdsiver, og at han livet igennem pendulerede mellem sortsyn og boblende livslyst. Moderne psykiatere ville formentlig kalde ham »bipolar«, og i en monografi fra 1918 slog den toneangivende sindssygelæge Hjalmar Helweg (1886-1960) med syvtommersøm fast, at Grundtvig led af »en sygelig Tilstand i Hjernen«,
og at tidens grundtvigianske strømninger havde »en ejendommelig Farve, der kan føres tilbage til Ophavsmandens maniske

Bibliotek for Læger 3/2016


Anlæg« [1].

AT FJERNLÆSE GRUNDTVIG

Grundtvigs produktivitet var intet mindre end enorm, og litterater har i årevis haft kvaler med at overskue et værk, som består af otte millioner ord eller 33.000 normalsider. Imidlertid åbner den digitale tidsalder hidtil usete muligheder for at undersøge det vidtstrakte tekstkorpus i sin helhed – og måske dermed komme tættere på skribentens mentale landskab.

Faktaboks

Fakta

I det nye nummer af Bibliotek for Læger bruger lektor Katrine Frøkjær Baunvig den verdenskendte digterpræst til at vise, hvordan man kan nærme sig store litterære tekstmasser, når de digitaliseres og gøres tilgængelige for kvantitativ analyse. I brydningsfeltet mellem matematik og humaniora er det således blevet muligt at finde mønstre og tendenser i litterære livsværker og udpege sandsynlige eksistentielle pejlemærker i forfatterens liv. Metoden kaldes for »fjernlæsning«. Hvor det i klassisk nærlæsning handlede om at trænge dybest muligt ind i tekstens betydningslag og struktur, holder fjernlæseren hele forfatterskabet ud i strakt arm for at få øje på træk
og variationer, som går tabt, når man fokuserer på den enkelte tekst. Det giver overblik. Og spændende indsigter i liv, værk og psyke.

Ved hjælp af avanceret software vil det i stigende grad blive muligt at kortlægge forfatteres (skiftende) brug af ordklasser, metaforer, syntaks og tegnsætning – eller undersøge, i hvor høj grad vedkommende adskiller sig fra samtidige kolleger eller fra epokens »normalsprog«, som det defineres af aviser, ordbøger og leksika. Perspektiverne er uendelige, og metoden vil måske også en dag kunne anvendes i den kliniske psykiatri. Hvem ved?

Læs mere i Bibliotek for Læger. À

Litteratur

  1. Helweg H. Grundtvigs Sindssygdom. København: Henrik Koppels Forlag, 1918.