Den nye udgave af Bibliotek for Læger rummer et minitema om lægekultur. Artiklerne dykker ned i lægen som et empatisk, reflekterende, skrivende og lærende menneske.
Hvad skaber den empatiske læge, der både lytter, kommunikerer og agerer professionelt, og som samtidig er glad for sit arbejde og ikke brænder ud?
Det beskæftiger den nye udgave af Bibliotek for Læger sig med, hvor vi dykker ned i vores lægekultur.
For at forstå vores motivation og tilfredshed med vores arbejde og evne til at tage beslutninger må vi dykke ned i den måde, vi opfører os på som læger. Skal læger f.eks. opretholde en klinisk distance og afkoble følelseslivet, eller gælder det netop om at bruge sin omsorg og sine følelser som læger? Eller findes der en mere dynamisk forståelsesramme? Helene Scott-Fordsmand og Katla Heðinsdóttir tager os med på etisk stuegang for at udfolde lægers følelser i medicinsk praksis.
Meget af vores identitet som læger skabes i de første år som læge. Et godt arbejdsmiljø, fællesskaber og stærke rollemodeller er vigtige elementer i at komme godt i gang med lægelivet. Derfor er overgangen fra studerende til læge særligt spændende at undersøge. Tine Klitgaard beretter om sine studier af, hvordan den lægelige identitet skabes, og hun undersøger overgangen fra studerende til KBU-læge med udgangspunkt i de organisatoriske og kontekstuelle rammer.
Vi forsøger at forstå de kulturelle faktorer, der har betydning for lægekultur. Det er interessant at undersøge de områder, der kan gøre os til både dygtigere læger og betyde en bedre behandling af patienterne. I narrativ medicin bruger sundhedsprofessionelle fiktion til at forstå og leve sig ind i forskellige sygdomsopfattelser. En gruppe forskere fra Aarhus Universitet bruger netop romanlæsning og refleksiv skrivning til at træne læger i at lytte omhyggeligt og at forestille sig, hvordan verden opfattes fra forskellige perspektiver for at kunne give en bedre behandling. De bruger også refleksiv skrivning som en mulighed for læger til at dele deres erfaringer med kolleger gennem narrativer.
I en anden gren af den narrative medicin får patienterne mulighed for at give udtryk for, hvorledes de ser på deres egen sygdom. På Odense Universitetshospital har forskningsprojektet DECIDE udviklet læse- og skriveværksteder, hvor udsatte borgere kan vise deres sårbarhed, kreativitet og personlighed. Artiklen indfører os i, hvordan de skriftlige beretninger om livshistorier med alkoholmisbrug, fedme og diabetes kan være med til at afstigmatisere sygdommene.
Endelig er spørgsmålet om aktiv dødshjælp igen aktuelt. Læger og sygeplejersker har generelt en langt større og vedholdende modstand mod assisteret selvmord end den øvrige befolkning. Morten Dige nuancerer debatten om assisteret død, herunder empatisk patientforståelse, værdighed og autonomiprincippets rolle i denne.
Alt dette og meget mere får du i Bibliotek for Lægers forårsnummer.
Forær dig selv den nye årgang i gave – nr. 215 i rækken, eller tegn et gaveabonnement for kun 399 kr. via hjemmesiden
