Når jeg fortæller, at jeg er blevet ny chefredaktør for Bibliotek for Læger, er den hyppigste reaktion, selv blandt læger: »Hvad er det?« Dette til trods for mange helsides omtaler i Ugeskriftet, foruden det faktum at Bibliotek for Læger som verdens ældste lægetidsskrift – udkommet siden 1809 – stadig har en trofast læserskare, der gerne deler deres entusiasme i forhold til bladets humanistiske profil med fokus på medicinsk historie, kultur og etik.
»Er det ikke et lidt støvet foretagende?« er en anden umiddelbar reaktion. Nej, det kan man ikke påstå. I Christian Graugaards 12-årige redaktørperiode, der sluttede med udgangen af 2021 har grafik og billedside fået en solid ansigtsløftning, og på indholdssiden er der åbnet for både etisk, poetisk og nu også filosofisk stuegang. Prøv selv at åbne bladet. Det nyeste nummer udkom den 3. juni 2022 og har en spidsartikel om selvmord på Grønland, set i en både historisk, samfundsmæssig og litterær kontekst. Det er blandt meget andet også muligt at blive klogere på mentale tilstande hos mandlige barnemordere i 1700-tallet og få indblik i tankerne bag det relativt nyoprettede Nationalt Center for Mental Sundhed på Amager. Bibliotek for Læger tilstræber at være et blad med aktualitet, der ser med vidvinkel på vores fag, men uden at glemme dets historiske rødder. Et blad, hvor også den humanistiske side af medicinen foldes ud.
Men så selve titlen da, »Bibliotek for Læger« – hænger der ikke en sur gammel cigarlugt over den?
Måske, og så alligevel ikke. Som det kulturelle kraft- og videnscenter biblioteket altid har været, er der også et bibliotek i Domus Medica, der vidner om, at bøger har en central placering i lægegerningen. Med sin helt særlige stemning med bøger fra gulv til loft og det skjulte toilet med gamle kakler henne i hjørnet vidner det om, at siden barberkirurgerne fusionerede med de teoretiserende medicinere til den lægevidenskab, vi kender i dag, har læger haft brug for bøger. Fordi den udover at være en praksis også er en akademisk disciplin. Det er let at forestille sig, hvordan generationer af læger siden 1948 har været forsamlet her i de højryggede lænestole efter middagen i de tilstødende lokaler. Det er også her nutidens redaktion for Bibliotek for Læger holder møde, dog uden cigarrøg og skvulpende cognacglas.
For mig selv personligt har ordet bibliotek altid haft en særlig positiv klang. Lige siden min barndoms obligatoriske lørdagsvandring til det lokale centralbibliotek med posen fyldt med bøger, der skulle udbyttes med nye, har jeg elsket biblioteker. Ved samtaler med læger gennem årene har jeg erfaret, at mange andre har det på samme måde. Som bogopsætter på børnebiblioteket til lidt under 11 kr. i timen har jeg haft utallige bøger i hænderne, jeg har snuset rundt og set på løfterige titler på bogrygge i voksenafdelingen og har siden fundet ro til at læse på mange biblioteker rundt omkring. Store dele af medicinstudiet foregik i Grundtvigsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek. Under en turistrejse til Irland havde jeg ligefrem problemer med at forlade det smukke Trinity Library i Dublin – der var en helt fantastisk skønhed på det sted.
Og så er det endelig spørgsmålet: »Hvis man siger ja til at abonnere – kommer Bibliotek for Læger så ikke bare til at ligge ulæst i en stak med alle de andre blade, der heller ikke bliver læst, fordi tiden er så knap og ambitionerne så mange?«
Det er selvfølgelig umuligt at svare på – det afhænger af den enkelte læser. Men jeg tør godt garantere, at redaktionen vil gøre sit yderste for fortsat at bringe spændende historiske artikler med fokus på etiske dilemmaer og med nutidig relevans foruden at stille skarpt på aktuelle kulturelle fænomener og begivenheder af lægelig interesse.
Og så koster det kun 399 kr. om året for fire numre. Det er også muligt at tegne et gaveabonnement – ring gerne til June på redaktionen i Kristianiagade og aftal nærmere.
