Bibliotek for Læger er verdens ældste, endnu eksisterende lægetidsskrift. Det er udkommet i ubrudt linje siden 1809 og fungerer i dag som Ugeskrift for Lægers humanistiske lillesøster med fokus på medicinens historie, kultur, etik og metode. Tidsskriftet udkommer fire gange årligt.
Medicin og litteratur hænger sammen. Dels siges sundhedsfagfolk at være storforbrugere af bøger, dels er lægen (i rollen som helt, antihelt eller superskurk) en yderst velkendt figur i både klassisk og moderne skønlitteratur. Hertil kommer, at litteraturen – ligesom andre typer kunst – formår at håndtere eksistentielle temaer som sygdom og død på måder, som kan inspirere, begejstre og give ny indsigt. Måske kan det ligefrem være helende for patienter at finde fodfæste i et digt, en novelle eller en roman. Måske kan litteraturen hjælpe læger og sygeplejersker til bedre at forstå patienternes reaktioner og indse deres egne muligheder og begrænsninger.
På Syddansk Universitets lægeskole er »syg litteratur« [1] for nylig blevet et obligatorisk studieelement, og det bliver spændende at se, om der springer gnister mellem naturvidenskab og humaniora med bogen som mellemliggende transformatorstation.
En særlig position i dansk litteraturhistorie indtager Emil Aarestrup (1800-1856), som foruden at være en både følsom og finurlig lyriker virkede som provinslæge i en menneskealder. Kun en enkelt digtsamling blev det til, men til gengæld hører Aarestrup til de få 1800-talsforfattere, som stadig læses med glæde, også af unge mennesker. Aarestrup regnes for guldalderens mest sanselige og erotiske digter, og måske var det hans lægebaggrund – den daglige nærkontakt med kropslige og sjælelige dramaer – som muliggjorde den unikke tone, man kender fra signaturdigte som »Angst«, »Dødsstraffen« og »Til en veninde« [2].
I det nye nummer af Bibliotek for Læger – som har fået en gevaldig ansigtsløftning med farvebilleder og nyt layout – møder vi litteraten Eva Vikjær, som netop har udgivet Emil Aarestrups samlede breve i fire digre bind [3]. De afspejler et på samme tid temperamentsfuldt og følsomt kunstnergemyt – og de giver et sjældent indblik i et dansk lægeliv på landet midt i 1800-tallet. I brevene møder vi Aarestrup, når han er syg af længsel efter sin elskede hustru Caroline. Og når han forbander de natlige lægebesøg i hestevogn eller på gåben gennem rusk og regn.
Emil Aarestrup læste Bibliotek for Læger, det siger sig selv. Vi byder også hans efterkommere velkommen i spalterne.
Billedtekst:
Lægedigteren Emil Aarestrup hører til de få 1800-talsforfattere, som fortsat læses af unge mennesker. På billedet ses 27-årige Sisse-Sofie Koefoed Madsen, som i 2011 fik tatoveret digtet »Angst« på ryggen – med sin farmors nydelige håndskrift. Hun forklarer, at digtet er romantikkens måde at sige YOLO (you only live once) på (privatfoto).
Mai AM, Schwartz C, red. Syg litteratur. Litterære tekster om sygdom og sundhedsvæsen. København: Munksgaard, 2016.
Aarestrup E. Digte. København: C.A. Reitzel, 1838.
Aarestrup E. Emil Aarestrups breve, udgivet af Eva Vikjær. Bind I-IV. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2016.
