Skip to main content

Bibliotek for Læger nr. 3/2020

Bibliotek for Læger er verdens ældste, endnu eksisterende lægetidsskrift. Det har været på gaden siden 1809 og fungerer i dag som ugeskriftets humanistiske lillesøster med fokus på sundhedens historie, kultur og etik. Tidsskriftet udkommer fire gange årligt.

Christian Graugaard & Jesper Vaczy Kragh

22. jun. 2020
2 min.

Dette forår har været sært og foruroligende. For første gang siden anden verdenskrig befandt Danmark sig pludselig i noget, der ligner en undtagelsestilstand – med lukkede butikker, tomme gågader og daginstitutioner tømte for børn. Denne gang var det ikke en aggressiv besættelsesmagt, der tvang vores samfund i knæ, men derimod et 120 nanometer stort virus, som smittede ved fysisk nærkontakt og viste sig at kunne lægge selv velfungerende sundhedssystemer ned.

#PLACEHOLDER1

Det er langt fra første gang i menneskehedens historie, at vi står over for dræbende mikroorganismer, som skræmmer os fra vid og sans og sætter samfundslivet på vågeblus. Tænk blot på middelalderens ”sorte død”, på kolera, tyfus, tuberkulose, polio og kopper. Eller på ”den spanske syge”, som hærgede verden for et århundrede siden og – i en tid med elendige sundhedsydelser – lagde millioner af europæere i graven.

Infektionssygdomme og epidemier har fulgt i hælene på os i årtusinder, og de har en spændende medicinhistorie, som kan sætte den aktuelle sundhedskrise i relief. Det kan du læse meget mere om i sommernummeret af Bibliotek for Læger, som netop nu er på gaden.

#PLACEHOLDER2

Kroppen i krisen

SARS-CoV-2 har vendt både samfund og sundhedsvæsener på hovedet, og det lille coronavirus vil på godt og ondt gennemsyre vores forhold til krop, sundhed og socialt samvær i mange år fremover. Ligesom under firsernes hiv/aids-krise er der en oplagt risiko for kropsforskrækkelse og social paranoia. Men samtidig har vi heldigvis set utallige eksempler på innovativt samvær og helt nye former for oplevelseskultur.

I Bibliotekets sommernummer berører vi lidt af det hele, når vi lader en epidemihistoriker, en filosof, en digter, en kunsthistoriker og adskillige læger reflektere over truslen fra Covid-19. Vi rejser f.eks. tilbage til 1700-tallets pestepidemier, og vi genbesøger det store koleraudbrud i København i 1853. Er der læring og lindring at hente i historien?

Eller kan filosofien måske gøre os bedre til at forstå, hvad der sker med erkendelse, sanselighed og sociale fællesskaber, når kroppen er i krise, og vi tvinges til at genopfinde os selv og vores forhold til andre mennesker? Læs selv videre i sommervarmen. Og pas godt på jer selv.