Skip to main content

Bivirkninger ved føde-epiduralblokade

2. nov. 2005
3 min.

Epiduralblokade fremhæves i en leder i Ugeskrift for Læger (1) som den mest effektive metode til behandling af fødselssmerter. Man må være enig i, at fødende bør kunne tilbydes epiduralblokade, idet der kan være god indikation herfor.

Det er dog relevant at påpege, at epiduralblokade kan være forbundet med væsentlige bivirkninger, såvel maternelle som føtale. Blandt potentielle maternelle komplikationer fremhæves øget risiko for anal sfinkterruptur ved fødslen (2, 3). En sådan komplikation er alvorlig, idet et betydeligt antal kvinder risikerer senfølger i form af analinkontinens, en tilstand, der påvirker livskvaliteten væsentligt. Det er muligt, at den øgede risiko for sfinkterlæsion ikke skyldes epiduralblokaden i sig selv, men dennes veldokumenterede forlængende effekt på fødslens uddrivningsfase, hvilket igen betyder øget brug af instrumentel forløsning, især sugekopforløsning. Andre umiddelbare bivirkninger ved blokaden er kompromitteret blæretømning, hvilket medfører behov for blærekateterisering, ofte gentagen, og den fødendes mobilisering er hæmmet (også ved såkaldt walking epidural).

Hos ca. 15% af fødende med epiduralkateter ses temperaturstigning, mens dette kun ses hos ca. 1% af fødende uden epiduralkateter (4). Temperaturstigningen hos kvinder med epiduralkateter skyldes muligvis en ændret termoregulation eller inflammation i placenta. Feber under fødslen er blandt andet forbundet med øget risiko for neonatal død, neonatale anfald, maskeventilation og mekonium aspiration (5) samt senere udvikling af cerebral parese hos barnet (6).

Tilstanden vil for den fødende eventuelt have konsekvenser i form af intravenøs antibiotisk behandling, og barnet vil efter fødslen eventuelt skulle indlægges til observation/behandling på neonatalafsnit. Øget brug af sugekopforløsning i forbindelse med epiduralblokade vil endvidere udsætte barnet for de komplikationer, der knyttes hertil (7).

Der er grund til at understrege, at føde-epiduralblokade kan være af meget stor værdi som en effektiv analgesiform på ret indikation. Mulige bivirkninger og komplikationer bør dog tages med i betragtning, og den fødende bør informeres herom.

Glostrup, Henrik Nyholm

Gunnar Lose

Jens Svare

SVAR


Referencer

  1. Bang UK, Hornnes PJ. Fødendes smerteoplevelse. Ugeskr Læger 2002; 164: 1193.
  2. Adams EJ, Bricker L, Richmond DH, Neilson J. Systematic review of
  3. third degree tears risk factors [abstract]. Int Urogynecol J 2001; 12
  4. (suppl 3): (293).
  5. Thorp JA. Epidural analgesia during labor. Clin Obstet Gynecol 1999;
  6. 42: 785-801.
  7. Philip J, Alexander JM, Sharma SK, Leveno KJ, McIntire DD, Wiley J. Epidural analgesia during labor and maternal fever. Anesthesiology
  8. 1999; 90: 1271-5.
  9. Petrova A, Demissie K, Rhoads GC, Smulian JC, Marcella S, Ananth CV.
  10. Association of maternal fever during labor with neonatal and infant morbidity and mortality. Obstet Gynecol 2001; 98: 20-7.
  11. Grether JK, Nelson KB. Maternal infection and cerebral palsy in infants of normal birth weight. JAMA 1997; 278: 207-11.
  12. O'Grady JP, Pope CS, Patel SS. Vacuum extraction in modern obstetric
  13. practice: a review and critique. Curr Opin Obstet Gynaecol 2000; 12: 475-80.