Blå stue i Aalborg

Der har i årevis været en stiltiende aftale mellem Aalborg og Aarhus Universiteter om, at Aalborg Universitet uddannede civilingeniører, mens Aarhus Universitet uddannede læger. Den borgfred har videnskabsminister Helge Sander rystet ved som en 75-års-fødselsdagsgave at give Aarhus Universitet lov til at uddanne civilingeniører. Med stålsat logik mener rektor for Aalborg Universitet nu, at han til gengæld skal have lov til at uddanne læger. Med forlov, så minder det meget om den logik, der anvendes på institutionsplan, hvor blå stue også skal have nye knagerækker, hvis gul stue får det. Eller da Nordjylland fik mange kilometer tomme motorvejsspor som betingelse for, at Sjælland og Fyn blev bundet sammen.

Rektor for Aalborg Universitet Sven Caspersen argumenterer med, at Nordjylland har en interesse i, at Aalborg Universitet har kapacitet inden for alle fagområder, som efterspørges i hans region. Han beklager, at nordjyske sygehuse og lægepraksis skal hente arbejdskraft, der er uddannet på universiteter uden for landsdelen. Formålet med at oprette en lægeuddannelse i Aalborg skulle være at sikre en højere grad af selvforsyning på det lægefaglige område.

Nu er det ikke, fordi vi i Lægeforeningen har nogen eksakt opgørelse over, hvor læger uddannet i København, Aarhus eller på Syddansk Universitet bo- og arbejdssætter sig efter endt uddannelse, men tanken om at lave en særlig lægemodel for den nordjyske region virker helt ude af takt med virkeligheden og de realiteter, der er omkring den lægelige uddannelse i Danmark.

Danmark er et lille land, hvor betydningen af et ensartet højt uddannelsesniveau for læger er uendelig vigtigt for, at der ikke opstår en situation med niveaudeling. Det har været et mantra i arbejdet med den nye videreuddannelsesreform, og det bør også gælde, når der tales om den prægraduate uddannelse. Samtidig er universiteterne allerede nu i en situation, hvor der mangler ressourcer til undervisningen af de studerende. Hvis antallet af studerende skal fordeles ud på endnu en institution, vil de samme studenterårsværk skulle betale for endnu et studium med undervisere, lokaler, studieadministration, studievejledning osv. Ellers skal antallet af optagne på medicinstudiet forøges yderligere, og det er efter Lægeforeningens opfattelse langt på den anden side af grænsen for sund fornuft. Hvis man endelig ønskede en ændret balance i antallet af studerende i Øst- og Vestdanmark, ville der være sund fornuft i at udbygge i Århus. En stor del af den kliniske uddannelse her foregår i Nordjylland og er af høj kvalitet.

Universiteterne mangler ikke bare økonomiske ressourcer, men også undervisere og forskere. Der er allerede rekrutteringsproblemer på de eksisterende medicinuddannelser, hvor store dele af grunduddannelsen varetages af cand.scient.er, fordi der mangler lægeundervisere. Hvis der etableres yderligere et uddannelsessted, vil problemet med at skaffe de rigtige undervisere blot blive endnu større. Når det gælder forskningen på universiteterne, er midlerne heller ikke mange. Der er også tale om relativt små forskningsmiljøer uden det store samarbejde på tværs af institutioner og sektorer. På mange naturvidenskabelige fag er der inden for de sidste år blevet etableret forskerskoler og andre forskningssamarbejder for at skabe større forskningsmiljøer, hvor mulighederne for sparring og udvikling på tværs af forskningsprojekter øges. Etablering af et medicinstudium på Aalborg Universitet vil være et skridt i stik modsat retning.