Blæst om indiske læger

Onsdag den 4. april 2007 stod det i aviserne: 30 indiske læger er på vej mod midtjyske hospitaler, og det er sandsynligvis kun begyndelsen. For mange i sundhedssystemet var det en nyhed - sådan da. Der havde været mange rygter, for selvfølgelig vidste man, at der var noget i gære, og at et forarbejde var i gang.

Op til regionsrådets behandling af sagen havde Lægekredsforeningen for Midtjylland sendt et brev, hvori man kritiserede planerne om at få de indiske læger til regionen, uden at det først var blevet drøftet med lægerne eller de lægelige specialeråd. Denne forundring over processens forløb deles af mange. Også formand for Regionsoverlægerådet i Region Midtjylland, Lars Bolvig, undrer sig over, at de lægefaglige specialeråd ikke er blevet hørt i forbindelse med ansættelse af indiske læger:

»Der er mange løse ender, og en del problemer kunne have været undgået, hvis man havde taget den lægefaglige ekspertise med på råd. De pågældende læger har jo ikke dansk speciallægeautorisation, og derfor kan de ikke, i hvert fald den første tid, arbejde uden supervision, hvis de ansættes på samme betingelser som yngre læger. Og uddannelse tager som bekendt tid. Så har politikerne svaret mig, at de kan ansættes i treårige afdelingslægestillinger, men dette begreb har vi ikke i Danmark. Herefter nævnes muligheden for treårige vikariater, men det kan man heller ikke.

Altså skal de i realiteten, som jeg ser det, ansættes i faste stillinger, og det kan man ikke sådan uden videre. Sådanne stillinger skal slås op først«, siger Lars Bolvig.

Han har den holdning, at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til hospitalerne ikke må ske på bekostning af hverken afgiver- eller modtagerlandet, og at det under ingen omstændigheder må ske hen over hovedet på personalet.

FAS: Regler og overenskomster skal gælde for alle

Lars Bolvig er ikke alene med sin holdning om, at meget ville være gået nemmere, hvis man på forhånd havde inddraget råd og organisationer. Formand for Yngre Læger (YL), Mette Worsøe, kalder det kritisabelt, at lægerne ikke er blevet taget med på råd, og Poul Jaszczak, formand for Foreningen af Speciallæger (FAS), mener, at det ville have været naturligt at inddrage organisationerne, og at foreningen principielt er åben for nye tiltag:

»Vi vil jo generelt gerne på banen og inddrages, når der lægges op til eksperimenter, men det er ikke sket i dette tilfælde. Jeg har naturligvis en vis forståelse for, at man ikke ønsker, at vi skal blande os i alting, men på den anden side synes jeg nok, vi har vist os både konstruktive og fleksible, når det handler om at finde nye veje og utraditionelle løsninger«, siger speciallægernes formand.

Der har været en del usikkerhed om, hvilke forhold de indiske læger skal ansættes under, og det har fået blandt andet YL og FAS ind på den bane, de ellers ikke i første omgang følte sig inviteret ind på.

Regionen havde således planer om at konvertere de indiske lægers pension til løn, men det ville organisationerne under ingen omstændigheder være med til:

»Man kan jo altid spørge, om det er rimeligt, at udenlandsk arbejdskraft på den måde tvinges til at spare op til pension. På den anden side ligger der så vigtige forsikringer i de ordninger, vi har forhandlet os frem til på dette område, at vi ikke vil give køb på dem. Det er en dør, vi ikke vil åbne. Bliver den først åbnet på klem, kan vi være sikre på, at vores modpart vil søge at åbne den på vid gab, og det ønsker vi ikke. Vort udgangspunkt er i det hele taget, at de regler og overenskomster, der gælder på de enkelte områder, skal gælde for alle, ligegyldigt hvor lægerne kommer fra. Det er vores grundholdning, også i sagen om de indiske læger«, siger Poul Jaszczak.

Ansættelsen af 30 indiske læger betragtes som et pilotprojekt, og det er ikke noget billigt projekt. De indiske læger skal således lønnes i de måneder, de får sprogundervisning, ligesom der er udgifter til sproglærere. I alt forventes omkostningerne at blive omkring 400.000 kroner pr. læge, før de er parate til de danske sygehuse. Der er blevet spekuleret meget på, hvad de ekstra omkostninger i sidste ende vil komme til at betyde, og om det vil æde alt det op, der er afsat til Ny Løn. Hvis det skulle ske, vil Poul Jaszczak blive meget forundret, som han siger:

»Det ville naturligvis være uacceptabelt og et misbrug af hele systemet med Ny Løn. Det er klart, at der er nogle omkostninger ved at rekruttere arbejdskraft fra Indien, men disse omkostninger må man naturligvis tage fra en anden kasse. Jeg vil blive meget forundret, hvis de tages fra Ny Løn«.

YL: Det virker ikke gennemtænkt

YL vil heller ikke være med til, at Ny Løn anvendes til at dække omkostningerne ved at rekruttere indiske læger:

»Det undrer mig, at man i regionen vælger en dyr løsning og vil bruge ti millioner kroner på dette her. Det undrer mig i det hele taget, at man har grebet til at rekruttere læger fra den tredje verden uden øjensynligt at have overvejet konsekvenserne nærmere«, siger Mette Worsøe.

»Jeg finder det stærkt kritisabelt, at man sætter projektet i gang uden først at have rådført sig med områdets læger for at høre, hvad de kunne have af gode ideer. Det kunne jo være, at problemet kunne have været løst ved at skabe nogle bedre forhold og ved at optimere løn- og arbejdsbetingelser. Nu vil man så i stedet hente indiske speciallæger til landet, ansætte dem i treårige stillinger på forskervilkår og lade Ny Løn være med til at finansiere projektet. Jeg synes, at det har været en mærkelig proces, og jeg synes ikke, at det virker specielt meget gennemtænkt. Man havde åbenbart glemt, at lægerne skal igennem to gange tre måneders prøvetid, før de kan få dansk autorisation, og de kan ikke blot ansætte dem i treårige stillinger.

De skal for mig at se ansættes i tidsubegrænsede stillinger, og de skal integreres i arbejdet under de samme betingelser og på samme vilkår som deres danske kolleger, både hvad angår produktion og uddannelse«, siger Mette Worsøe, der slår fast, at dette ikke ændrer ved behovet for at gøre noget ved det grundlæggende problem: at det tager for lang tid at uddanne speciallæger.

Projektlederen: Det er forkert!

Kommitteret Jørn Koch, Region Midtjylland, er projektleder i rekrutteringen af læger fra Indien. Fredag før pinse landede han efter at have været i Indien for at gennemføre samtaler med ansøgere til de danske stillinger. Og i toget hjem fra lufthaven fortæller han fast, at samtalerne gik godt:

»Vi havde samtaler med over 50 ansøgere, og vi har nu fået sat navne på dem, vi gerne vil ansætte. De er alle særdeles velkvalificerede, men nu skal de godkendes af Sundhedsstyrelsen, og herefter skal de igennem en intensiv sprogundervisning de kommende måneder«.

Der har været kritik af, at læger, råd og organisationer ikke har været inddraget i processen. Hvad siger du til det?

»Det e r ganske simpelt forkert. Der har været en række drøftelser, blandt andet med Lægeforeningens formand, Jens Winther, og Yngre Læger har da også haft en repræsentant med i delegationen, der nu har været i Indien. Så det er ikke rigtigt«.

Hvordan skal de pågældende læger ansættes? Kritikken er blandt andet gået på, at de skal ansættes under særlige forhold og i treårige stillinger?

»Det bliver de ikke. Det er rigtigt, at det har været på tale, men vi er nu endt i, at de indiske læger på alle måder bliver ansat under ganske normale vilkår som deres danske kolleger«, siger Jørn Koch, der også afviser, at det vil komme til at gå ud over Ny Løn:

»Det har jeg ikke engang hørt nævnt som en mulighed, og i øvrigt er det jo ledige stillinger, der besættes med de indiske læger«, siger projektlederen.

Det forventes, at de indiske læger kan begynde som afdelingslæger den 1. februar 2008 efter fire måneders sprogkursus i Indien og to måneders sprogkursus i Danmark.