Skip to main content

Blandede karakterer til kontaktpersonordningen

Journalist Lise Penter Madsen, penter@mail.dk
16. apr. 2010
03 min

Der skal en mere målrettet indsats til, hvis kontaktpersonordningen skal komme til at fungere efter hensigten. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse foretaget i 2008 af Center for Kvalitet i Region Syddanmark i samarbejde med fire sengeafdelinger på Svendborg Sygehus, Odense Universitetshospital (OUH). Ifølge undersøgelsen erklærede de fleste patienter sig uvidende om at have fået tildelt en kontaktperson, og personalet bedømte, at betingelserne for at varetage funktionen som kontaktperson var for dårlige.

»I den seneste stikprøve på OUH og Sygehus Fyn havde mellem 95 og 99 procent af patienterne en kontaktperson. Det kan vi tjekke i de elektroniske patientjournaler, og vi er næsten oppe på 100 procent. Så på den ene side har vi succes«, siger Peder Jest, lægelig direktør på OUH og bl.a. ansvarlig for Den Danske Kvalitetsmodel i IKAS-arbejdet.

»På den anden side: Er ordningen til gavn? Vi er nået frem til, at den eksisterende kontaktpersonordning ikke er den rigtige. Når alle skal have en kontaktperson, bliver det mere automatik end kvalitet«, siger Peder Jest og tilføjer:

»Men undersøgelsen er god. Den skærper opmærksomheden på patienternes behov«.

Hvis man fra politisk side ønsker at fastholde en kontaktpersonordning, ser han gerne, at den bliver videreudviklet med mulighed for at differentiere patienterne, så personalet kan vurdere, hvilke patienter der skal have en kontaktperson. Det skulle vurderes på baggrund af sygdom, sociale og psykologiske forhold og på baggrund af samtale med eventuelle pårørende.

»Så ville vi ikke misbruge de ansattes tid, og ressourcerne ville blive udnyttet optimalt, når de kun blev brugt på patienter med særlige og komplicerede forløb. Det skal ikke opfattes som en kritik af dem, der har fundet på, at vi skal have en kontaktpersonordning. Men jeg mener ikke, at det skaber lighed eller giver mulighed for at tage det individuelle hensyn, når alle pr. automatik får det samme. Man tager fra nogle, der har mere behov, når man giver til alle«, siger han.

Du opfatter ikke resultaterne af undersøgelsen som udtryk for, at I ikke har kunnet løse opgaven godt nok?

»Nej, vi har været gode og dygtige og lever op til kravet om, at alle patienter skal have en kontaktperson. Det arbejde vil vi selvfølgelig fortsætte. Og vores personale arbejder, understøttet af kvalitetsafdelingen, løbende på at give mere indhold i modellen, bl.a. med mere målrettet og individuel information«.

Andre mulige modeller

»Vi kvalitetsudvikler hele tiden i forhold til at skabe det gode patientforløb«, siger Peder Jest og nævner som eksempel projekt PaRIS, »Patientens Rejse I Sundhedssektoren«. Projektet har til formål at undersøge og evaluere forskellige redskaber til at øge patienternes oplevelse af sammenhæng i deres forløb og styrke deres rolle som aktive dialogparter.

Peder Jest nævner også, at OUH på det onkologiske område har ansat case managers.

»Vi har to fuldtidsansatte, der hjælper patienterne med at aftale tider i ambulatoriet og fortæller, hvad der skal ske. Det har været en stor succes, men de to ansatte har for mange patienter«.

Det lyder som en dyr ordning?

»Ja, men ordningen er ikke blevet evalueret, så vi ved ikke, om den er fordyrende. Tilstedeværelsen af de to case managers betyder jo, at det øvrige personale får tid til at passe deres specialopgaver«.

Undersøgelsen »Kontaktpersonordningen - fra navn til gavn?« kan læses på side 1197.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen