Det var – selvfølgelig – høflige og optimistiske ord og udtrykte forhåbninger for de kommende politiske forhandlinger, da Sundhedsstyrelsen (SST) onsdag overdrog sine faglige anbefalinger til Kræftplan V til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
»Kræftbehandlingen skal tage højde for summen af helbredsproblemer, medicinske behandlinger og andre livsomstændigheder, så den passer bedst muligt til den enkelte patient.
Vi lægger op til, at de indsatser styrkes, så der etableres ensartede tilbud i alle regioner, og at det bliver gjort klart, hvem der har ansvar for behandlingen mellem regioner, kommuner og praktiserende læger. På den måde kan vi øge livskvaliteten hos de patienter med kræft , der lever med senfølger«, sagde SST-direktør Jonas Egebart i forbindelse med præsentationen af anbefalingerne.
»Kræft er stadig en af de sygdomme, som koster flest danskere livet, så vi skal blive endnu bedre til at opspore og diagnosticere kræft så tidligt som muligt, så vi kan sætte ind med den rette behandling og sikre, at patienter med kræft får bedre hjælp og støtte til at håndtere de fysiske og psykiske udfordringer, som kan følge med en kræftsygdom.
Med SST’s faglige oplæg står vi nu på et solidt fundament for regeringens videre arbejde med Kræftplan V«, kvitterede ministeren.
Hun skal nu stå i spidsen for de politiske forhandlinger om den femte i rækken af de kræftpakker, der på et par årtier uomtvisteligt har løftet den danske kræftbehandling fra at halte miserabelt efter de lande, vi plejer at sammenligne os med, til et niveau, hvor både behandlingskvalitet og overlevelsesprocent tåler sammenligning med nabolandene.
SST’s anbefalinger har ikke mindst lagt vægt på det voksende senfølgeområde, hvor det lykkeligvis markant stigende antal danskere, der overlever eller lever med deres kræftsygdom, har øget behovet for en samlet indsats på området.
Som det er nu, er senfølgetilbuddene spredte og kvalitetsmæssigt svingende, men som en leder af et af de profilerede tilbud, Lena Saltbæk fra Region Sjællands senfølgeklinik i Roskilde, for et år siden sagde til Ugeskriftet for Læger: »Senfølger er en folkesygdom«.
Opgørelser viser da også, at 400.000 danskere i 2025 vil have overvundet deres kræftsygdom eller lever med den. Og halvdelen af dem vil opleve senfølger. Tal fra en tidligere undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 60% af de tidligere eller nuværende patienter med kræft har gener i hverdagen to et halvt år efter diagnosticeringen, og efter den samme periode har samlet set 38% et eller flere uopfyldte behov i forbindelse med deres senfølger.
Tilsvarende skal der, hvis anbefalingerne følges, ske et løft og en standardisering af de palliative tilbud, der, som det er nu, også er meget forskelligartede – både hvad angår tilgængelighed og kvalitet.
Også implementeringen af ny teknologi og AI på kræftområdet bliver betonet i de i alt 11 anbefalinger, SST kommer med. Og tilsvarende bør arbejdet med mere individuelt baserede patientforløb være et centralt element i den pakke, politikerne ender med at lande.
Se de 11 anbefalinger i tekstboksen, og se en række kommentarer til og reaktioner på anbefalingerne nederst i artiklen.
Camilla Qvortrup er til daglig overlæge på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet og siden november også formand for en af de centrale aktører på kræftområdet, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), der netop har som hovedopgave at fremme kræftbehandlingen i Danmark. Og hun og DMCG ser »mange gode takter« i SST’s oplæg til politikerne.
Ligesom en række andre aktører understreger Camilla Qvortrup dog, at der er en række udeladelser og underprioriterede områder i anbefalingerne.
»Alt i alt hilser vi i DMCG oplægget til den nye kræftplan velkommen, men vi efterlyser fortsat, at vi får taget en bredere prioriteringsdebat, så vi kan bevare et godt sundhedsvæsen for alle«, siger hun.
Når det gælder forebyggelsesindsatsen, anerkender Camila Qvortrup, at forebyggelse ikke indgik som en del af kommissoriet til Kræftplan V. Men:
»Med forventning om en stor stigning af kræfttilfælde finder vi det helt forkert at undlade at berøre forebyggelse i en kræftplan. Særligt når det gælder tobaksrygning, som både står som den helt store enkeltstående årsag til død af kræft og som risikofaktor for andre alvorlige lidelser. Vi finder det derfor af afgørende vigtighed at fastholde fokus på forebyggelse«, siger hun – og skynder sig at tilføje:
»Derfor er vi også glade for, at Sophie Løhde har understreget, at forebyggelse alligevel vil blive en del af den endelige Kræftplan V«.
Det gjorde ministeren nemlig på pressemødet i SST, hvor anbefalingerne blev præsenteret:
»Det er jo ikke sådan, at vi nu går i gang med forebyggelse, fordi vi skal lave en Kræftplan V. Det har hele tiden haft vores bevågenhed – også i forhold til nogle af de mange andre sygdomme, hvor vi kan forebygge. Så forebyggelse bliver selvfølgelig også et element i Kræftplan V«, sagde ministeren.
Et af de andre temaer i anbefalingerne, som DMCG har bidt mærke i, er det, der handler om individualisering og differentiering af patientforløbene og herunder en løbende revision af pakkeforløbene.
Men her burde der være lagt op til, at man kan gå mere omfattende til værks, mener Camilla Qvortrup.
»Vi bakker op om dette eftersyn af kræftpakkerne og er helt enige i med DMCG om, at revisionen skal være fagligt funderet, som en del af denne revision. Men i et presset sundhedsvæsen synes vi, som vi også har fremført tidligere, at dette ville være en god mulighed for at tage en prioriteringsdebat.
Vi er derfor kede af, at der alene er lagt op til en mindre revision inden for de allerede givne rammer. Især da den individualiserede behandling, der bliver efterlyst i anbefalingerne, allerede er en fast del af klinisk praksis«, siger hun – og understreger, at »vi i DMCG alligevel ser frem til at deltage« i arbejdet med revisionen:
»Og som ved alle andre indsatser er det samtidig vigtigt at følge op med kliniske data, så vi kan måle effekten af indsatserne og løbende kan tilpasse og justere dem«.
DMCG noterer sig desuden, at et gennemgående tema i anbefalingerne er en styrkelse af hele kræftforløbet – lige fra før diagnose til efter behandling med rehabilitering, senfølger og palliation. Og samtidig vil aktiviteten på kræftområdet i fremtiden øges, hvilket vil udfordre et i forvejen presset sundhedsvæsen.
Det er også, bemærker Camilla Qvortrup, gennemgående, at disse indsatser skal styrkes ved en øget tværsektoriel indsats, og det er helt i tråd med den nylige sundhedsreform, der har fokus på styrkelse af det nære sundhedsvæsen – og det flugter med DMCG’s egen analyse, siger hun.
»Her får vi i det specialiserede sundhedsvæsen en vigtig rolle, for vi skal være med til i samarbejde med det nære sundhedsvæsen at sikre, at der skabes de rette redskaber og rammer til at løfte opgaverne. Styrkelsen af det tværsektorielle samarbejde er netop et af DMCG’s fokusområder. Det indgår som et pejlemærke i vores strategi fra 2023, hvor målet er at sikre kvaliteten gennem hele kræftpatientens forløb.
Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at vi får skabt en struktur for dette samarbejde, og her er der brug for en grundig debat og nogle helt konkrete tiltag – det kommer nemlig ikke til at ske af sig selv, og det vil kræve tid og ressourcer«, konstaterer Camilla Qvortrup.
Hun peger på, at i det specialiserede sundhedsvæsen blev DMCG etableret i forbindelse med kræftplan II, men at »der mangler en tilsvarende struktur for det nære sundhedsvæsen«.
Og DMCG-formanden understreger, at en stor del af grundlaget for at skabe sammenhæng og kvalitet er solide og ikke mindst tilgængelige data.
I anbefaling 9 fra SST, står der da også, at forskning, kvalitetsudvikling og netop anvendelse af sundhedsdata skal være med til at sikre »differentierede og effektive indsatser af høj kvalitet for borgere med og efter kræft, i hele patientforløbet og på tværs af sundhedsvæsenet«.
»Det er hele grundlaget for både en løbende kvalitetsudvikling, forskning og generering af ny viden. Både med de foreslåede nye og med de eksisterende indsatser i forløbet er det vigtigt, at de evidensbaserede anbefalinger følges op med løbende evaluering af indsatsernes effekt. Derfor er det afgørende vigtigt, at vi får skabt en national dataplatform, som kan sikre brugen af data på tværs af sektorer og dermed mulighed for at dække hele forløbet for den enkelte patient«, siger Camilla Qvortrup.
Anbefalingerne fra SST danner nu udgangspunkt for de politiske forhandlinger om den endelige udformning af Kræftpakke V – og her sagde Sophie Løhde på pressemødet, hvor de blev præsenteret, at målet er at have en aftale til foråret – eller »inden bøgen springer ud«, som hun udtrykte det.
En række aktører har kommenteret på SST’s anbefalinger. Vi bringer her et uddrag.
»Når kræftbehandlingen er afsluttet, får mange psykiske eller fysiske senfølger, som de ofte ikke er blevet informeret tilstrækkeligt om, og de oplever, at det kan være svært at få hjælp og støtte til at takle problemer med eksempelvis svær træthed, smerter eller angst for tilbagefald. Derfor skal vi i sundhedsvæsenet blive endnu bedre til at støtte, behandle og lindre, så livet med og efter kræft bliver så godt som muligt«.
»Positive takter i Kræftpakke V. […] Pakken bør dog følges op med meget mere forebyggelse. Danmark skal gøre, hvad vi kan, for at forebygge, at danskerne bliver syge’.
»Samlet set er der tale om en stribe fornuftige initiativer, der kan arbejdes videre med, og som regionerne står parate til at løfte […] Op mod halvdelen af alle tilfælde af kræft i Danmark kan forebygges, hvis vi sætter ind på områder som rygning, alkohol, kost og motion, så derfor undrer det mig, at der ikke er mere fokus på forebyggelse i oplægget«.
»Kræft er fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark, og vi halter desværre stadig efter vores nordiske naboer. Derfor må vi ikke glemme betydningen af adgang til de bedste behandlinger […] Det kræver, at vi prioriterer udviklingen af og adgangen til nye innovative lægemidler«.
»Jeg er glad for, at flere af vores vigtigste prioriteter har fundet vej til oplægget, men ærgrer mig også over, at forebyggelse desværre ikke blev en del af kommissoriet for det faglige oplæg til Kræftplan V, som jeg ønskede«.
»Det faglige oplæg underspiller, at vi har den højeste kræftincidens og -dødelighed i den vestlige verden. Det faglige oplæg har ikke rigtigt gode løsninger til fremtidige kapacitetsudfordringer. En løsning ville jo være reduceret kræftincidens, men hvem tør sige det højt?«
»Danmark har fortsat den højeste cancerincidens i Europa. Så længe det er tilfældet, vil dødeligheden, presset på sundhedsvæsenet og antal usunde leveår være højt. Hvorfor nævnes det ikke? Hvorfor er der slet ingen sammenligninger med andre lande i Europa for at sætte danske tal i perspektiv? Hvorfor er det slet ikke nævnt, at der arbejdes med fuld kraft på en cancerplan i EU, hvor lande forsøger at lære best practices fra hinanden?«
Fakta
