Nationale kliniske retningslinjer er uomgængelige, når der skal sikres behandling af ensartet høj kvalitet i hele landet, men lige nu er der blandt læger dyb bekymring for retningslinjernes fremtid, skriver Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.
For Lægeforeningen og de lægevidenskabelige selskaber er det af helt afgørende betydning, at forældede og overflødige metoder erstattes af behandling af ensartet høj kvalitet i hele landet. Nationale kliniske retningslinjer er uomgængelige i det arbejde, men lige nu er der blandt læger dyb bekymring for disses fremtid.
Der er taget vigtige skridt fremad. I 2012 blev der afsat 80 millioner kroner, som forventes brugt, når 50 kliniske retningslinjer er færdigskrevet medio 2016. Derefter er finansieringen og dermed også den nødvendige udbygning og vedligeholdelse af det allerede udførte arbejde uafklaret. Midlerne har ikke rakt til mere end 50 kliniske retningslinjer, og det har ellers ikke skortet på forslag. Mange ventede derfor spændt, da sundhedsministeren for nylig holdt tale på en konference om netop nationale kliniske retningslinjer, men penge var ikke et emne, som blev berørt.
På samme konference kom den mildt sagt overraskende melding fra en regional repræsentant, at der ikke er behov for så mange flere nationale kliniske retningslinjer end de nuværende ca. 50. Måske en eller to mere. Det er her, at man må spørge sig selv, om vi taler om det samme? En national klinisk retningslinje er en nøje gennemgang af den fagligt bedste behandling og pleje, som sundhedsvæsenet i Danmark kan give ved en bestemt sygdom. At det er relevant i mere end 50 tilfælde, siger sig selv.
Det er vigtigt for engagementet, at man som sundhedsprofessionel kan se, at der er en fremtid for de nationale kliniske retningslinjer. Ellers er der med Sundhedsstyrelsens egne ord risiko for, at de ender som sundhedsvæsenets IC 4-tog. Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen
P.t. er der brug for, at specialisternes arbejde med nationale kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsens regi sikres den nødvendige økonomi i de kommende år. Det er en vigtig del af de nødvendige planer for en fortsættelse af processen med nationale kliniske retningslinjer, som organisationen Lægevidenskabelige Selskaber efterlyser. Et ønske, som Lægeforeningen også deler. Det er vigtigt for engagementet, at man som sundhedsprofessionel kan se, at der er en fremtid for de nationale kliniske retningslinjer. Ellers er der med Sundhedsstyrelsens egne ord risiko for, at de ender som sundhedsvæsenets IC 4-tog. Det har den siddende minister næppe behov for.
Vi har også brug for et helhjertet signal fra regionerne om, at de virkelig vil det her. Det er frustrerende at måtte notere, at der ikke er igangsat en koordineret indsats for at få retningslinjerne implementeret i det daglige arbejde. Det er ingen undskyldning, at nye patientinformationssystemer er under implementering. Det er endnu en anledning til at få ryddet op i det gamle vejledningskaos. Der er ildsjæle, som yder en stor indsats, men det bør være en ambition på ledelsesplan overalt i sundhedsvæsenet, at den viden, som er indeholdt i retningslinjerne, omsættes i handlinger, som kommer patienterne til gavn. Vi har som sundhedsprofessionelle brug for en klar opbakning fra politikerne og sundhedsvæsenets ledelser.
