Skip to main content

Børn og bihulebetændelse

Christian von Buchwald

26. nov. 2010
4 min.

For at kunne stille diagnosen såvel akut som kronisk bihulebetændelse skal definitionen af disse lidelser være entydig og anvendelig. De fleste småbørn rammes årligt af op til otte ukomplicerede forkølelser. Efter nemmere adgang til computertomografi og magnetisk resonansMR-skanning ved vi, at simple virale forkølelser involverer bihulerne, dvs. først og fremmest de tidligt udviklede sinus etmoidalis og maxillaris. Dette forhold har medført omklassifikation af forkølelse til akut rinosinuitis [1]. Denne tilstand forventes at ophøre i løbet af ca. syv dage. En akut bihulebetændelse er derimod en bakteriel infektion med over 104 patogene bakterier påvist ved sinusaspiration, dvs. punktur af kæbehulen [2]. Denne invasive diagnostik har af naturlige årsager ikke vundet den store udbredelse og slet ikke i primærsektoren og hos børn. Diagnosen er i stedet baseret på kliniske fund, herunder varigheden af symptomer: Forsætter nasalstenosen og nasalsekretionen i mere end 10-12 dage (< 30 dage), er der tale om en akut bihulebetændelse. Årsagen er oftest irritation af slimhinderne i næse- og bihuler, hvilket kan medføre ophør eller reduktion af bihulernes ventilation og drænage, hvilket igen faciliterer en bakteriel superinfektion. Ca. 10% af alle forkølelser hos børn kompliceres med bihulebetændelse, ligesom bihulebetændelse er velkendt í høfebersæsonen.

I en artikel i dette nummer af Ugeskriftet [3] er der fokus på forekomst og konsekvenser af akut bihulebetændelse hos børn. Konklusionen er, at tilstanden formentlig er underdiagnosticeret, og at gevinsten ved antibiotisk intervention rettet mod (formentlig) den fra mellemøret kendte bakterieflora er tvivlsom i de banale tilfælde. Dette skyldes den gode prognose for spontan helbredelse hos et i øvrigt rask barn. Det fremgår også, at man i den beskrevne litteratur har anvendt varierende kliniske kriterier for akut bihulebetændelse uden brug af bakteriologi. Undersøgelser med podning fortil i næsehulen øger ikke den diagnostiske sikkerhed, ligesom podning fra svælget heller ikke gør. Eksisterende viden om bakteriologien er baseret på enkelte amerikanske studier udført først i 1980'erne [1, 2]. Det kan måske undre, at der, når der ved akut sinuitis hos voksne findes en høj korrelation (næsten 90%) mellem fund i meatus medius (hvortil kæbehulen, de forreste etmoidalceller og pandehulen drænerer) og afficerede bihuler, ikke er udført tilsvarende studier hos børn. Dette ville indebære brug af et stift endoskop, som samtidig muliggør en visualisering af slimhinden i meatus medius, ligesom det kunne være muligt at opnå et indblik i rinofarynks med henblik på udelukkelse af hypertrofiske adenoide vegetationer.

United airways er et internationalt anerkendt begreb, som afspejler et samspil mellem inflammatoriske lidelser i næsebihuler og nedre luftveje. Velkendt er en sammenhæng mellem allergiske lidelser, såsom høfeber og astma. Patienter med næsepolypper, astma og acetylsalicylsyreintolerans er en velkendt flerdisciplinær udfordring. Hos børn er en association mellem virale øvre luftvejsinfektioner og astma veldokumenteret, ligesom bakteriel faryngitis synes at have en ugunstig indvirkning på barnets astma. Disse forhold kan indikere en mulig gevinst ved antibiotisk behandling af de børn, der måtte lide af såvel akut bihulebetændelse som nedre luftvejslidelser. Den kroniske bihulebetændelse erkendes først, når tilstanden har været til stede uafbrudt i over 90 dage. Der stilles spørgsmål ved, om en tilstand med kronisk bakteriel infektion i bihulerne eksisterer hos et ellers sundt barn [1, 2]. De sjældne, men alvorlige og oftest akut operationskrævende suppurative komplikationer i forbindelse med bihulebetændelse hos børn med involvering af øjne evt. hjerne opstår i forbindelse med de akutte bihulebetændelser.

Den omtalte oversigtsartikel om børn med akut bihulebetændelse er en god anledning til at uddybe et flerdisciplinært samarbejde i primærsektoren. Inspireret fra udlandet kan øre-, næse- og halsspecialet med fordel styrkes i form af etablering af et nyt fagområde, pædiatrisk oto-rino-laryngologi. Der synes at være gode muligheder for at udvikle og forbedre den evidensbaserede behandling af visse grupper af børn med øvre og nedre luftvejsinfektioner, hvilket også må have en samfundsøkonomisk interesse.



Korrespondance: Christian von Buchwald , Øre-næse-halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet, 2100 København Ø. E-mail: christian.buchwald@rh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Fokkens W, Lund V, Mullol J et al. European position paper (EPOS) on rhinosinusitis and nasal polyps. Rhinol Suppl 2007;20:1-136.
  2. American Academy of Pediatrics Subcomittee on Management of Sinusitis and Committee on Quality Improvement Clinical practice guideline: management of sinusitis. Pediatrics 2001;108:798-808.
  3. Herløv-Nielsen H, Høiby N. Små børn får hyppigt bihulebetændelse. Ugeskr Læger 2010;172:3320-5.