Skip to main content

Boganmeldelse: Det er bare en virus og Magtfulde mikrober

Gitte Kronborg, overlæge, dr.med., Infektionsmedicin

8. jan. 2020
5 min.

Anders Fomsgaard og Oluf Borbye Pedersen har skrevet hver deres bog, hvor de fortæller af karsken bælg om, hvad der har optaget dem i deres mangeårige karriere som lægevidenskabelige forskere. Fælles for dem er, at de fremtræder entusiastiske, dybt engageret i deres fag og har mange gode historier at fortælle. Begge bøger omhandler mikrober, men på meget forskellig vis.

Jeg burde erklære mig inhabil i forbindelse med anmeldelse af Anders Fomsgaards bog: Det er bare en virus … så det gør jeg hermed.

Anders var min vejleder og mentor i årene 1988-1993, hvor jeg arbejdede med endotoksiner fra pseudomonasbakterier isoleret fra børn med cystisk fibrose. Vores veje har krydset hinanden mange gange siden, og vi er samarbejdspartnere i forskellige sammenhænge involverende virus.

Det gør det selvfølgelig særligt sjovt at læse Anders' bog.

Tiden med endotoksinforskning beskrives i indledningen: Fra læge til forsker og herefter handler det om virus og lidt om Anders.

Bogen er ud over introduktion delt op i fire dele svarende til forskellige typer af virus. Ja, det hedder virus også i flertal!! Godt at få pointeret i 20 spørgsmål til professoren som udgør de syv indledende sider til bogen, hvor læseren introduceres til, hvad en virus er.

Virus deles herefter ind i grupper, afhængig af hvor syge vi bliver af dem, hvordan de smitter og spreder sig – samt hvordan symptomerne manifesterer sig.

De historisk set store og meget alvorlige udbrudssygdomme beskrives i 1. del. Historien om HIV er som altid fascinerende og er tydeligt og forståeligt nok den, der har gjort størst indtryk på forfatteren og også den virusinfektion han møder tidligst i sin karriere – der, hvor Anders bestemmer sig til at beskæftige sig med forskning i laboratoriet i stedet for at være læge blandt patienter. Herefter berettes slag i slag om alskens forskellige virus med lidt megen opremsning, men krydret med konkrete hændelser, der førte til det videre arbejde med lige den virus.

Fokus på de enkelte virus skifter mellem udvikling og forbedring af diagnostiske test og til mulig udvikling af vacciner. Der forklares og filosoferes en del over klima/miljø som en vigtig faktor i ændringer og udvikling i virusforårsagede sygdomme, hvilket er tankevækkende og overbevisende.

Familiemedlemmer, venner, kærester og forfatteren selv har små roller i de anekdotiske beretninger om forskellige virusinfektioner, såsom Anders' datter, der smittes med skoldkopper fra bedstefaren med helvedesild, datteren smitter så den nonimmune ven og trommeslager, der bliver alvorlig syg af variceller. Historien om mæslinger krydres med Statens Serum Instituts (Anders' arbejdsplads) mangeårige engagement i det lille vestafrikanske land Guinea Bissau, hvor antropologen Peter Aaby har bedrevet – og stadig bedriver – megen forskning.

Anders skriver, som han taler, det går derudad, og bogen er en god og passende blanding af faglighed, den alvor, som sygdom udgør, og mere personlige historier, der gør hele bogen til en samlet og læseværdig beretning.

Som lægelæser beskriver den også en særlig karriere, der er befriende præget af lyst, tilfældighed, kreativitet og en stor omsorg for mennesket som potentiel patient, hvilket er inspirerende.

Illustrationerne fortjener en helt særlig omtale. Anders' bror Jes Fomsgaard har lavet de fem skitsetegninger, der indleder hvert overordnede kapitel og er også ophavsmand til indersiden af hele coveret. Stregen er meget karakteristisk og frit associerende på en superfed måde.

Bogen er bestemt læseværdig for alle typer af læger og »lægpersoner«, som interesserer sig for vores omgivelser og udviklingen i dem.

Oluf Borbye Pedersen i samarbejde med Kristian Sjøgren: Magtfulde mikrober er mere lærebogsagtig – og en detaljeret velovervejet argumentation for at blive vegetar, hvis du ikke er det endnu. Oluf Borbyes bog er som Anders’ bygget op af fortællinger: et møde med en taxachauffør, et helt nyfødt barnebarn, salmonellainfektion i San Francisco, spørgsmål fra en gymnasieklasse og flere endnu. Her kender jeg ikke forfatteren personligt, men Oluf Borbye har også en del på hjerte, men fokuserer, som titlen tilskriver, på vores (menneskets) nære samliv med mikrober.

Megen ny forskning inden for mikrobiomer – særligt den menneskelige tarms mikrobiom er fortællingernes omdrejningspunkt. Alt påvirker vores mikrobiom – og hvad betyder det?

Det rette mikrobiom for dig giver mere energi, større glæde ved livet, bedre sex og et smukkere ydre – så hvem vil ikke gerne tilrettelægge sit liv efter at maksimere mulighederne for det optimale mikrobiom? Hvis det er tilfældet.

Bogen formidler noget af den nyeste forskning inden for menneskets fysiologi og interageren med omgivelserne i et letforståeligt sprog. Der er mange gentagelser, og de særligt vigtige oplysninger er gentaget med rød skrift i et gult felt. En knap 30 sider lang ordliste og fine tegninger af alle de mikrober, som vi lever sammen med, supplerer teksten og gør den lettere fordøjelig.

Forfatteren er klædeligt ydmyg over for egne resultater og efterlader læseren med flere spørgsmål end svar. Det pointeres flere gange, at sandsynligvis er hvert enkelt individ inklusive eget mikrobiom så særligt, at det vil være forskelligt, hvad vi hver især trives med, og hvornår en form for ubalance kan være relateret til sygdom. Helsekostproducenter får dog en velfortjent afklapsning, budskabet er tydeligt: Der er ingen grund til at købe kosttilskud i pille- og pulverform, spis varieret og grønt, hvilket lyder som sund fornuft i mine ører. I sidste del af bogen refereres til den mere klassiske mikrobiologi, som tydeligvis ikke er forfatterens eget felt. Det er gjort af mange andre før, men også på mange flere sider, så det er måske en urimelig kritik.

Bogen er et lødigt og et oplysende indslag i den voksende litteratur om tarmfunktion, kost, sundhed og sygdom. Der er efter min smag for mange gentagelser og lidt trættende beskrivelser af kongresrejser, men bestemt til at blive klogere af. Forfatteren opfylder fint sit sigte med bogen, som udtrykkes direkte på side 240: Sigtet med bogen her har været at give en indsigt i vores begyndende viden om, hvordan man selv kan forstærke de dele i mikrobevægtskålen, der faciliterer mest mulig sundhed for det enkelte menneske i en verden, som helt er domineret af mikrober.

Fakta

Fakta