Skip to main content

Boganmeldelse – Hvad er kirurger for nogle?

»Under the Knife« er en fantastisk bog om kirurger. Den beskriver kirurgiens historie og har filosofiske betragtninger over, hvilken slags mennesker kirurger er.

Foto: H. Berbar/HBL Network.
Foto: H. Berbar/HBL Network.

Anmelder: Anders Fischer,
E-mail: anders.fischer@dadlnet.dk,
Interessekonflikter: ingen

1. jun. 2018
4 min.

Hvilken slags mennesker er kirurger? Hvad i alverden får dem til at skære i andres kroppe, selv når de kan mærke det? Hvordan kan man sove om natten, mens en patient kæmper for sit liv, efter du har opereret dem? Og hvordan kan du fortsætte dit virke, hvis en patient døde som følge af din operation, selvom du ikke begik fejl? Er kirurger sindssyge, brillante eller skruppelløse personer, eller er de helte eller ekstroverte mennesker?

Der er noget særligt ved kirurger og megen spænding involveret i det at være kirurg, og det at operere er en fascinerende ting. Men ansvaret er stort og til tider tungt at bære og for nogle ubærligt.

Dette er Arnold van de Laars indledende filosofiske betragtninger i sin fantastiske bog om kirurgien og kirurger belyst gennem beskrivelser af omstændighederne og tiden omkring 28 særlige operationer. Men det handler ikke alene om kirurgi, det er verdenshistorie og medicinsk historie i bredeste forstand. Vi bliver ført igennem tiden fra Abraham i Det Gamle Testamente til nutidens nyeste operationsmetoder inden for alle de kirurgiske specialer. Det var Abraham, der som voksen omskar sig selv, sine sønner og slaver, men, da det var for smertefuldt, besluttede, at det skulle gøres på nyfødte på ottendedagen.

Nicolaes Tulp var både kirurg og borgmester i Amsterdam i det syttende århundrede. Han skrev i bogen ”Observationes Medicae” bl.a. om Jan Janz de Doot, som ikke var læge, men som mange andre mænd på den tid led af blæresten. Han havde gennemgået flere mislykkede operationer. Indgrebet foregik via perineum – ”Sten-snit” – som på den tid havde en mortalitet på 40%. Jan valgte at tage sagen i egen hånd og skar selv stenen ud via snittet i perinæum, men hans bror holdt scrotum.

Appendicitis må have været kendt gennem århundreder, men blev først beskrevet af anatomen Giovanni Battista Morgagni i det attende århundrede. Først i 1887 blev det klart, at tilstanden kunne kureres med en operation. Det var Thomas Morton i Philadelphia, som påviste dette. I 1889 beskrev Charles McBurney principperne for operationen og påpegede, at jo før operationen blev gennemført, des større chancer var der for restitution. Harry Houdini – den kendte cirkusartist og udbryderkonge – fik mavesmerter den 22. oktober 1926, da han optrådte i Montreal. Han blev undersøgt af tre studenter uden sikker påvist diagnose. Houdini fortsatte med tog til Detroit, hvor hans næste optræden skulle finde sted. Smerterne var forværrede, og han telegraferede et ønske om lægetilsyn ved ankomsten. Men selvom han var dårligere og havde feber, valgte han at gennemføre sin forestilling før tilsynet. Det blev den sidste optræden. En tilkaldt kirurg valgte at operere akut og fandt udbredt peritonitis. Houdini døde få dage senere.

Queen Victoria af Hannover var gift med sin fætter Prince Albert of Saxe-Coburg og fik sammen ni børn. Hver fødsel var et mareridt som følge af smerter, og der kom altid en efterfølgende fødselsdepression. Det drev Albert til vanvid. Ved den næste fødsel i 1853 af deres ottende barn blev der givet anæstesi ved Doctor John Snow. Det gik fint, men forhindrede ikke, at der også denne gang opstod en depression. Anæstesi ved en operation var på dette tidspunkt givet for første gang seks år tidligere på Massachusetts General Hospital i Boston ved tandlæge William Morton i forbindelse med fjernelse af en tumor på halsen. Metoden var inhalation af dietylæter. Kirurgen John Warren var imponeret og erklærede, at det ikke var humbug. Dette blev et vendepunkt i den kirurgiske historie.

Da Marlene Dietrich, kendt med de smukkeste og længste ben i verden, skulle opereres for sin claudicatio som følge af mange års cigaretrygning, blev den verdenskendte karkirurg Michael DeBakey tilkaldt. Operationen gik godt. Han opererede alverdens notabiliteter: Kong Edward VIII af England, præsident Boris Yeltsin, Kong Leopold III af Belgien, Kong Hussein af Jordan, Danny Kaye, Jerry Lewis, Aristotle Onassis, de amerikanske præsidenter Kennedy, Johnson, Nixon og diktator Tito fra Jugoslavien. Så da Mohammed Reza Pahlavi – tidligere shah af Iran – skulle have fjernet sin milt pga. hæmatologisk sygdom, var der ingen andre i verden end DeBakey, der måtte gøre det. Dette selvom om han var karkirurg og ikke havde erfaringer med milte. Indgrebet på den kraftigt forstørrede milt gik godt ifølge DeBakey. At der efterfølgende opstod recidiverende abscesser udgået fra cauda pancreatis – en kendt komplikation til splenektomi – kunne han ikke erkende som en komplikation til operationen.

Dette er eksempler på bogens temaer, som også rummer beskrivelser af Theodor Billroths gastrektomi på Thérèse Heller i 1881, drabet i Dallas på John F. Kennedy den 22. november 1963 og den efterfølgende operation, og Ludwig XIV´s analfistler og meget mere.

I hvert kapitel er der en faktaboks med en glimrende beskrivelse af det aktuelle emne. Og der er et omfattende indeks. Bogen er oversat fra hollandsk til engelsk, er letlæselig og kan anbefales på det varmeste. Den burde være en del af pensum til studerende, som med denne bog får at glimrende indblik i kirurgiens verden.

Under The Knife

The history of surgery in 28 remarkable operations

Forfatter: Arnold van de Laar

Forlag: Jon Murray, 2018