Nyheder
Børnepsykiater: Kommuner presser os til at medicinere adhd-børn
Kommunerne kræver, at søvnbesværede adhd-børn medicineres som førstevalg, selv om lægerne måtte synes noget andet.
10. okt. 2016
3 min.
En afgørelse fra Ankestyrelsen i december betyder i praksis, at landets kommuner i stigende grad presser psykiaterne til at behandle adhd-børn, der sover dårligt, med medicin, selv om det normalt ikke er førstevalg. Det skriver jp.dk med henvisning til en kronik i avisen af Allan Hvolby, der er børnepsykiater og overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Esbjerg.
"Denne medicinske behandling er ellers normalt tredje trin i behandlingen af søvnforstyrrelser hos børn med adhd", skriver Allan Hvolby i kronikken.
Den pågældende medicin er melatonin, som Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler til patienter over 55 år, og som børnepsykiaterne altså bruger off label til de søvnbesværede adhd-børn.
Lægernes førstevalg er rådgivning i et bedre søvnmønster for barnet, f.eks. fast sengetid og væk med it-forstyrrelser i god tid før sengetid m.v., mens andetvalget er en såkaldt tyngdedyne - eller kugledyne, som den også kaldes. Det vil sige en særligt tung dyne, som forsøg har vist har en beroligende virkning for mange af børnene. Først derefter kommer medicinering ind som tredjevalg.
Men Ankestyrelsen vil ikke give kommunerne lov til at yde familierne tilskud til tyngdedyner - som koster over 4.000 kr. pr. styk, fremgår det - uden at medicin er afprøvet først. Først hvis medicin ikke virker, kan en tyngdedyne kommer på tale.
"Jeg vil til enhver tid mene, at en tyngdedyne er en mindre indgribende behandling end melatonin, men på grund af Ankestyrelsens principafgørelse bliver det nu en ikkelægefaglig instans, kommunen, der presser i første omgang forældrene og i sidste ende børne- og ungepsykiaterne til at vende om på rækkefølgen og afprøve medicinsk behandling, inden tyngdedynen har været i spil", skriver Allan Hvolby.
I jp.dk bakker andre læger Allan Hvolby op.
»Vi ved, at kugledyner er effektive, og at de er uden bivirkninger. Vi ved, at melatonin kan være effektiv medicin, men vi kan aldrig være helt sikre på, at medicin ikke har bivirkninger. Sådan en tvivl skal komme til børnene til gode,« siger Anders Beich, formand for DSAM, almenmedicinernes videnskabelige selskab.
Også psykiater Lisbeth Kortegaard, som tidligere har kritiseret brugen af adhd-medicin, er enig:
»Jeg bliver nødt til at sige, at jeg ikke rigtig forstår den afgørelse. Forældre føler sig pressede til at vælge en medicinsk behandling for deres barn. Det er et stort indgreb for et barn at skulle i en længerevarende medicinsk behandling,« siger Lisbeth Kortegaard til jp.dk.
Avisen skriver endvidere, at sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) og social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) blev kaldt i samråd i juni på baggrund af principafgørelsen fra Ankestyrelsen. I den forbindelse slog sundhedsministeren fast, at sovemedicin »ikke er første behandlingsvalg ved søvnproblemer relateret til adhd«.
Og i et skriftligt svar til avisen skriver social- og indenrigsministeren, at kommunerne kan udlevere en tyngdedyne både som et behandlingsredskab – så sorterer det under sundhedsloven – og som et hjælpemiddel efter serviceloven.
»Derfor er det ikke rimeligt at sige, at kommunerne presser lægerne til at udskrive medicin som forudsætning for at yde støtte til kugledyner som hjælpemidler«, skriver Karen Ellemann.
Ikke desto mindre er præcis det, psykiaterne oplever, siger Allan Hvolby.
»Vi vejleder selvfølgelig altid i god søvnhygiejne som udgangspunkt, men melatoninen bliver meget nemt førstevalget«, siger han til jp.dk.
Ifølge avisen vil Lægemiddelstyrelsen nu i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen se nærmere på forbruget af lægemidler med melatonin blandt børn og unge.