Rundt på bordet ligger en mosaik af bøger om kunstprojekter og familieterapi, og øverst i bunken af emner, som Ditte Roth Hulgaard har været involveret i, ligger hendes ph.d.-afhandling om børn med funktionelle lidelser.
Ugeskrift for Læger møder hende i børnepsykiatrien i Esbjerg en måneds tid, før hun starter i sit nye overlægejob som børne- og ungdomspsykiater på børneafdelingen i Kolding 1. maj. Det er langtfra alle børneafdelinger, der har en som hende ansat.
Ditte Roth Hulgaard har i årevis beskæftiget sig med funktionelle lidelser. Hun har fingrene i mange forskellige forskningsprojekter rundtomkring i landet. Den tidligere gymnast sidder også i sundhedsudvalget i DGI’s verdenshold og i Anti Doping Danmarks bestyrelse på grund af sin forskning og sin interesse i foreningslivets betydning for børns trivsel.
»Jeg er meget optaget af børnenes kontekster. Hvad kan vi gøre, hvis vi kigger andre veje? Hvad kan idrætten, kulturen? Foreningslivet hjælper med at skabe struktur i fællesskaber, så det bliver lettere at navigere i«, siger Ditte Roth Hulgaard.
Fællesskab i et foreningsliv er dog ikke nok, hvis børn er slemt syge med funktionelle lidelser. Men Ditte Roth Hulgaard har sit blik på børns kontekster med, når hun behandler patienterne og deres familier.
Svære overgange
Hele familien bliver påvirket, når et barn er sygt. Det vil det være uafhængigt af, om det er diabetes, kræft eller funktionelle symptomer, påpeger hun.
Forskeren forklarer, at funktionelle lidelser er tilstande hos børn, som har mange fysiske symptomer, der ikke kan forklares af en veldefineret fysisk sygdom, men hænger sammen med psykologiske, biologiske og sociale faktorer.
»I min ph.d.-afhandling arbejdede jeg med, hvordan det opleves for en familie at have et barn med funktionelle symptomer, og særligt, hvordan familien oplevede overgangen fra børneafdelingen til børnepsykiatrien og familiens tanker om familieterapi. Mange forældre tror, at de skal i familieterapi, fordi de gør noget forkert, at det hele er deres skyld. En vigtig snak kan være, at det at have et alvorligt sygt barn kræver hjælp til hele familien, og hvordan gør vi det bedst?«
Der mangler forskning om familieterapi til børn med funktionelle lidelser, siger hun. Og der mangler manualer.
»Jeg vil gerne lave mere forskning på det område, så det kan blive mere tilgængeligt for behandlerne«.
De fysiske symptomer er ret almindelige. Mange børn har mavesmerter eller hovedpine af alle mulige årsager. De praktiserende læger er dygtige til de patienter, siger Ditte Roth Hulgaard. DSAM har for nylig udgivet en ny vejledning, og lægerne undersøger for de mest almindelige årsager og giver forklaringer på, hvad funktionelle lidelser er.
Nogle vil komme sig af det, og de kommer aldrig videre i systemet. Lykkes det ikke helt, bliver de henvist til børneafdelingerne. Omkring halvdelen af de børn, der kommer på børneafdelingerne med ondt i maven, har funktionelle mavesmerter. De bliver ofte undersøgt yderligere for at afklare, om der er noget andet galt, og belastninger bliver afdækket.
De fleste børneafdelinger har et behandlingstilbud, hvor de arbejder med gradvis genoptagelse af aktiviteter, forståelse for smerter, og hvad man kan gøre. Det er god behandling, som virker mange steder, påpeger Ditte Roth Hulgaard.
Der er nogle få børn, som ikke bliver raske. Forskning viser, at der her kan blive behov for, at der også kommer en børnepsykiater på banen. Det er også Sundhedsstyrelsens anbefaling, og det er den funktion, Ditte Roth Hulgaard skal have i Kolding. Andre steder i landet har de et børnepsykiatrisk team, der samarbejder med børneafdelingen, eller et højtspecialiseret team på en børneafdeling, der samarbejder med børnepsykiatrien.
»Mange kan fejle noget psykiatrisk også, og vi skal derfor udrede for komorbiditet. Op til 30% af de sværest syge har også angst og depression, som de bliver belastet af, og som bidrager til symptomerne«.
Funktionelle symptomer kan ramme alle børn. Nogle er dygtige og flittige børn i almindelige familier, som gerne vil gøre det godt og måske løber lidt for stærkt lidt for længe, og så siger kroppen fra. Der er også børn, som oplever ikke at kunne følge med ræset, fordi det er svært – de har måske faglige udfordringer i skolen, livet bliver lidt for svært at klare, og kroppen hjælper dem derfor med at sige fra, forklarer Ditte Roth Hulgaard.
»Tidligere talte man meget om, at børnene havde oplevet traumer. Der findes også dem, som slet ikke har oplevet noget traumatisk. Langt de fleste har en udløsende faktor, f.eks. en skilsmisse. Det at have været udsat for smerte som lille, være for tidligt født eller fejle noget alvorligt, er også sårbarhedsfaktorer«.
At have en forælder med funktionel lidelse giver desuden øget risiko for børnene, ligesom forældre med fysisk sygdom eller anden psykisk sygdom også giver øget risiko for funktionelle symptomer hos børnene, siger børnepsykiateren.