Brainstorm om forebyggelse

Læger forebygger langt mere, end de selv og samfundet er bevidst om. Men det kan blive bedre. Blandt andet skal lægerne af med berøringsangsten for at bruge deres autoritet til at motivere forebyggelse. Og så skal Lægefore-ningen have sig en forebyggelsespolitik.

Sådan lød nogle af konklusionerne på en workshop i Domus Medica, som Lægeforeningens Sundhedskomite havde arrangeret. Men derudover var bredden på indfaldsvinklerne vid i emmer og erfaringer. I det hele taget var mødet præget af pionerånd: Begejstring og sløret fokus. Men det er også første gang, at læger fra alle specialer og placeringer i sundhedsvæsenet har været bragt sammen for at diskutere forebyggelse.

Formålet med mødet var at give Sundhedskomiteen input til et forslag til en forebyggelsespolitik for Lægefore-ningen. Og bevidste forebyggelsespolitiske udmeldinger fra Lægeforeningen var en efterspurgt vare på workshoppen.

Workshoppen vekslede mellem gruppearbejde og plenum. I grupperne skulle deltagerne tage stilling til: Hvad gør vi allerede? hvad skal vi gøre mere af? hvad er vi særligt gode til? og hvad synes vi, Lægeforeningen skal mene om det?

Skjult forebyggelse

Deltagernes baggrund spredte sig fra praktiserende læger over embedslæger, sygehuslæger, kommunelæger og læger i patientforeninger til deciderede forebyggelsesstillinger. Det kom blandt andet til udtryk i måden at snakke forebyggelse på. Mens nogen talte om planlægning og politik talte andre om tid og tillid. Nogle sagde: »Ikke flere screeninger, tak - vi skal holde borgerne væk fra sundhedsvæsenet«, mens andre talte om brede befolkningsundersøgelser og »tandlægemetoden« med jævnlige helbredstjek.

En af dagens pointer var, at de fleste læger laver meget mere forebyggelse, end de selv og samfundet ved. I de to dage op til temadagen var deltagerne blevet bedt om at registrere, hvad de lavede af forebyggelse. I den forbindelse kom gruppen med de praktiserende læger frem til, at 70 pct. af deres arbejde er forebyggelse, mens Sygesikringen kun registrerer 15 pct.

»Vi skal udrydde den kliché, at ,læger forebygger ikke, de behandler`. Det har ikke noget på sig«, sagde overlæge i Sundhedstjenesten, Bente Hansen, og gav dermed udtryk for en ret generel holdning på mødet: At lægelig forebyggelse skal være en integreret del af behandlingen.

Blandt eksemplerne var behandling for hypertension, rygestoprådgivning for patienter med rygerrelaterede problemer, eller rådgivning om motion i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse - patienten ømmede sig over et dårligt knæ, idet hun gik over til det gynækologiske leje.

Brug autoriteten

Lige først anede man en svag tøven over for spørgsmålet: Hvad er det, vi som læger er særligt gode til, når det gælder forebyggelse?

Men efterhånden kom plusordene ud af mundene og frem på overheaden: »Vi ved noget om sygdomme og kan identificere markørerne«; »Vi kan anskue et problem multifaktorelt«; »Vi har forstand på evidens - så det også er de rigtige ting vi forebygger«; »Vi har autoritet«.

»Vi tør ikke bruge vores autoritet på alle områder. Eksempelvis når det gælder udmeldinger om patientens helbredsrisiko ved rygning«, sagde centerchef i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, da hun refererede fra sin gruppes arbejde.

Dermed var hun én blandt flere, der slog til lyd for, at læger skal bruge deres autoritet til at tale om livsstil med patienterne.

Under gruppearbejdet sagde overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Inge Haunstrup Clemmensen, eksempelvis:

»Vi skal ikke være bange for vores autoritet - det har en virkning, når vi siger, det er farligt at ryge. Men jeg tror ikke, vi er gode nok til at identificere eksempelvis rygeproblemer. Hvis vi opdager et behov for penicillin, holder vi os ikke tilbage. Men det er ikke lige så selvfølgeligt at ordinere et rygestops-kursus«.

Flere var også inde på, at lægerne på sygehusene skulle benytte den situation, at patienten er i krise, og dermed formentlig topmotiveret for at ændre en usund livsstil.

Camilla Weber Fenst, en turnuslæge, der har været to gange seks måneder på sygehus og nu er i turnus i almen praksis, var overrasket over, at forebyggelse fylder så lidt på sygehusene.

»Når patienterne kommer ind med bronkitis og mavesår, er de motiverede, siger hun og fortæller, at hendes kammerater fra studietiden har haft samme erfaring«.

»Før jeg skulle herind, ringede jeg til nogle af dem. Og fælles for os alle var, at den side i logbogen, hvor der skal stå, vi har lært noget om forebyggelse, den var tom. Jeg er først begyndt at få fyldt den ud, efter jeg er kommet ud i praksis«, fortalte hun.