Content area

|

Bred psykiatriaftale – begrænset begejstring

Prioriteringen og retningen er rigtig, men midlerne er alt for få og uambitiøse, lyder reaktionerne på den indgåede aftale om en tiårsplan for psykiatrien fra både lægeforeningerne og oppositionen i blå blok, der er stærkt utilfreds med forhandlingsforløbet og lover nye forhandlinger på den anden side af valget.
Det lykkedes sundhedsminister Magnus Heunicke at få en bred psykiatriaftale, men oppositionen er meget utilfreds med forhandlingsforløbet og vil indkalde til nye forhandlinger efter valget for at få en bedre aftale. Foto: Peter Palle Skov
Forfatter(e)
Jens Nielsen, jen@dadl.dk

Det er – formelt set – en bred aftale mellem alle Folketingets partier på nær Moderaterne, og det er et skridt i den rigtige retning – det er der enighed om. Men her slutter enigheden så. Mens sundhedsminister Magnus Heunicke ved præsentationen tirsdag eftermiddag af aftalen om den nye tiårsplan for psykiatrien betegnede aftalen som »et første vigtigt skridt«, betegnede oppositionspartierne aftalen med formuleringer som »et lillebitte skridt« og »et lillebitte komma«.

»Det er da fint, vi nu har lagt bunden til en aftale, men det er for lidt og for sent«, sagde Per Larsen fra De Konservative og skosede sammen med flere andre regeringen for at have siddet på hænderne.

Alle partier i blå blok endte med at tilslutte sig aftalen, men i en samlet pressemeddelelse fra de blå sundheds- og psykiatriordførere forud for pressemødet markerede de stor utilfredshed med forhandlingsforløbet, og partierne stiller nye forhandlinger i udsigt, hvis de får regeringsmagten efter det valg, som alle forventer udskrevet i næste uge. Det løfte gentog Martin Geertsen fra Venstre på pressemødet:

»Opgaven var at lave en langsigtet plan, men det har vi ikke som politikere levet op til. Det har været et skrækkeligt forløb. En blå regering vil som noget af det første invitere til brede forhandlinger, så vi kan få lavet en langsigtet plan, både når det handler om det faglige indhold og om finansieringen«, sagde han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke fremhævede på sin side, at den indgåede aftale netop lægger op til fortløbende forhandlinger, der skal udmønte alle de 37 anbefalinger, der var rygraden i det faglige oplæg, der i januar kom fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen.

Han pegede på, at første indsatsområde er en her og nu-pakke, der skal føre til 100 flere ansatte. Der skal sættes ind med bedre og tidligere indsatser over for psykisk udsatte børn og unge med ensartede indsatser i alle landets kommuner. De sværest psykisk syge skal have løftet deres behandling med klare forløbsbeskrivelser, og den psykiatriske forskning skal styrkes.

»Vi tager de første trin på trappen, men det er klart, at vi skal tage mange flere«, sagde ministeren – og fremhævede, at regeringen allerede i sit første år tilførte psykiatrien et permanent finanslovsløft på 600 millioner, at der nu er 600 flere ansatte i psykiatrien end for tre år siden, og at der er ved at blive etableret 100 nye sengepladser.

Bevillinger i bidder

En stor af kritikken fra oppositionen går på, at aftalen ikke er finansieret over de ti år, som planen hele tiden har været tænkt at skulle dække, men indeholder bevillinger for de kommende år. Det betyder, at der i 2023 i alt tilføres 450 millioner, mens der i 2024, 2025 og 2026 lægges yderligere 500 finanslovsmillioner oveni om året. I alt betyder det, at der om fire år er lige under 2 milliarder mere at gøre godt med om året.

I første omgang – og det vil sige i 2023 – skal de afsatte penge bruges på fem prioriterede indsatser: Der skal opbygges ensartede tilbud i alle kommuner til børn og unge, der er i psykisk mistrivsel. Der skal ske et løft af indsatsen for de sværest psykisk syge. Der skal sættes ind for at afstigmatisere psykisk sygdom. Der skal ske en styrkelse af de tværfaglige og evidensbaserede miljøer, og der skal satses mere på forskning og udvikling inden for psykiatrien.

Under de fem prioriterede indsatser indeholder aftalen i alt 19 overordnede mål for psykiatrien, og for at sikre, at tingene udvikler sig i den rigtige retning, bliver Sundhedsstyrelsen sat til løbende at overvåge arbejdet med målsætningerne. Det skal dels ske gennem en årlig status og dels via en løbende faglig vurdering hvert andet år.

Sundhedsstyrelsen får ansvaret for den årlige status over de aftalte målsætninger, der skal tegne et billede af, hvordan det går med at virkeliggøre intentionerne. Den faglige vurdering skal laves af et råd under Sundhedsstyrelsen, som skal sammensættes af de parter, der indgik i udarbejdelsen af styrelsens faglige oplæg, og på den baggrund skal Folketinget vurdere og beslutte, hvor der eventuelt skal skrues op eller ned for indsatserne.

En hensigtserklæring

Heller ikke i Lægeforeningen vækker tirsdagens aftale den helt store jubel. Formand Camilla Rathcke er glad for, at så mange partier er med, men hun undrer sig over »manglen på ambitioner i aftalen«, som hun i en kommentar i forbindelse med offentliggørelsen kalder »en rigtig god start«.

»Men reelt set er der mere tale om en hensigtserklæring end den tiårsplan, som er efterspurgt, og som med tilstrækkelig finansiering skulle sikre det nødvendige kapacitetsløft«, siger hun og henviser til, at der allerede fra 2025 er usikkerhed om det økonomiske grundlag for psykiatrien.

»I bedste fald er det en plan, der rækker til to år. Det undrer, når vi ved, hvor mange penge en utilstrækkelig psykiatri faktisk koster samfundet, og hvor der således også vil kunne sikres finansiering fra. Der ligger et kæmpe ansvar på skuldrene af regeringen og Folketinget for at sikre de nødvendige midler til at indfri initiativerne i det faglige oplæg, så de høje politiske ambitioner kan blive indfriet. Det er positivt, at ordførerne tilkendegiver, at de har samme ønsker, men den indbyggede usikkerhed i aftalen kunne ærligt talt være undgået«, siger hun.

»Indsatsen for at forbedre psykiatrien er langtfra slut. Nu har vi ventet i mere end tre år på en langsigtet plan for psykiatrien, der var en del af regeringens fælles forståelse med støttepartierne efter sidste valg. Det tændte et håb om markante forbedringer hos patienter, pårørende og fagfolk. Jeg vil gerne sige direkte til hele Folketinget: Det håb må I ikke slukke. Vi skal være lige så stålsatte med at løfte psykiatrien som kræftområdet. Så det her kan kun være ,Psykiatriplan 1’«, siger Camilla Rathcke i pressemeddelelsen.

Hvor er de ekstra læger?

Lægeforeningen betegner det desuden som »en stor fejl«, at aftalen ikke indeholder en plan for, hvordan man skal sikre de ekstra speciallæger til psykiatrien, der er et stort skrigende behov for. Aftalen rummer ikke flere uddannelsesforløb, end det som i forvejen er planlagt fra Sundhedsstyrelsen, og det giver ingen mening, påpeger Lægeforeningens formand.

»Det er helt barokt. Man er nødt til at uddanne markant flere speciallæger til alle dele af psykiatrien. Ellers bliver der ved med at være alt for få psykiatere til at behandle mennesker med psykiske lidelser. Og så fortsætter psykiatriens problemer«, understreger Camilla Rathcke.

Lægeforeningen har, siger hun, peget på, at der lige nu vil skulle oprettes 150 ekstra uddannelsesforløb til speciallæge i psykiatri, hvis der skal kunne ske det nødvendige løft af behandlingskapaciteten.

DPS: Næppe nogen forskel

Der har i løbet af den lange ventetid, fra det faglige oplæg kom fra de to styrelser i januar, været kritik af, at regeringen ikke fremlagde økonomiske beregninger af, hvad det ville koste at følge anbefalingerne i oplægget, og først i løbet af de sidste dage er det kommet frem, hvordan finansieringen skulle gribes an.

Indtil da har det overslag, som Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) for knapt et år siden lavede sammen med sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, stået alene. Som tidligere omtalt i Ugeskrift for Læger viste den beregning, at der vil være behov for en årlig merinvestering på 4,5 milliard kroner om året, hvis psykiatrien skal føres op til et kvalitetsniveau, der svarer til somatikken. Dertil var der ifølge overslaget behov for en engangsinvestering på yderligere 3,5 milliarder i anlægsudgifter.

I en kommentar til den indgåede aftale konstaterer DPS da også, at »dagens aftale kun finansierer 10 procent af de udgifter, vi anser for nødvendige«, og ligesom Camilla Rathcke anser DPS også kun dagens aftale som en begyndelse.

»Vi kalder det ,Psykiatriplan 1’ for at tydeliggøre, at planen kun er første skridt, og at vi mener, det er nødvendigt med øgede bevillinger på finansloven i de kommende år. På kræftområdet kom der fire kræftplaner, og vi forventer, at dagens aftale kun er den første af en række psykiatriplaner«, siger forperson Merete Nordentoft.

Hun og DPS kalder det »positivt, at aftalen tager udgangspunkt i det faglige oplæg til ti år splan for psykiatri, som blev fremlagt af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen«, og »at der lægges op til en tiårig proces, hvor man løbende vil følge udviklingen og sikre, at alle planens 37 anbefalinger gennemføres«. Men pengene er for få til at kunne gøre en forskel, mener DPS:

»Specielt for mennesker med svær grad af psykisk lidelse er de midler, der er i årene 2024 til 2026 helt utilstrækkelige i forhold til behovet. Der er foreløbigt kun afsat cirka 200 millioner kroner årligt i 2024-2026 fordelt over hele landet til at forbedre både den regionale og den kommunale indsats for mennesker ramt af svær psykisk sygdom. For disse mennesker og for deres pårørende er denne investering så lille, at der ikke er stor sandsynlighed for, at det vil kunne mærkes«, siger Merete Nordentoft.

Her kommer pengene fra

Psykiatriområdet får i alt tilført 1,95 milliarder kroner i årene frem til og med 2026. I 2023 tilføres knap 380 millioner kroner, og i efterfølgende fire år lægges der pr. år 500 millioner kroner oveni. Det er aftalt, pengene skal findes dels på finansloven, dels fra SSA-reserven (det, der tidligere hed satspuljemidler), og endelig hentes der 100 millioner kroner fra forskningsreserven.

Kilde: Sundhedsministeriet

De første fem prioriterede områder

- Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse

- Styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser og her og nu-kapacitetspakke til den regionale psykiatri

- Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser

- Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

- Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser

Kilde: Sundhedsministeriet

Se hele aftalen her

Læs Lægeforeningens pressemeddelelse her

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer