Britiske praktiserende læger ser grønt

LONDON

På med store, vamsede støvler, der kan tåle lidt af hvert, og en hård hat på hovedet, og så kan det nye lægehus i nordlondonske Kentish Town besigtiges.

Der er ellers ikke så meget at kigge på ud over en masse rå vægge. Men man kan godt få en fornemmelse af layout og plan i huset, der skal rumme konsulta-tions- og behandlingslokaler for 25 alment praktiserende læger, en række tandlæger, fodlæge, hjemmesygeplejersker og den kommunale hjemmepleje samt uden tvivl en masse andet, der ikke er på plads endnu.

Men det gør ikke så meget, for det rigtigt vigtige i bydelens nye lægehus findes oppe på taget og fæstet rundt omkring på vinduerne.

På taget står f.eks. de vindfangere, som skal sørge for naturlig ventilation - bortset fra i selve behandlingsrummene, hvor ventilationen er nødt til at være mekanisk. Der er også et system til indsamling og genbrug af regnvand. Bygningen er lagt an med maksimal varmeudnyttelse for øje - bl.a. hvad angår placeringen af vinduer både i vægge og tag. Og på de høje vinduer sidder grønne »gitre«, så man kan åbne vinduerne og lukke luft ind også f.eks. om natten uden at risikere indbrud. Nede på gadeplan kommer der stik til de elbiler, som husets læger planlægger at købe.

Kentish Town Integrated Health Center er et eksempel på den britiske lægeverdens spirende interesse for miljø- og klimaspørgsmål. Det har også vakt opsigt ud over lægernes rækker.

I løbet af byggeriet, som skal være færdigt i november, er huset f.eks. blevet fremhævet af Ivan Lewis, som er en af landets juniorministre for sundhed. Han valgte Kentish Town centret som location, da han i juni skulle lancere sundhedsvæsenets klimastrategi.

Der er nok at tage fat på. Det engelske sundhedsvæsen er ansvarligt for udledningen af 18 millioner tons kuldioxid om året, hvilket svarer til ca. tre pct. af Englands samlede udledning - hertil kommer udledningen i Skotland og Wales.

Dobbelt så energieffektivt

Det var Roy Macgregor, en af lægerne, der skal flytte ind, som var primus motor i hele foretagendet. Han startede for 12 år siden - allerede i det gamle lægehus, der lå på grunden, og som nu er revet ned for at give plads til det nye. »Meningen er at fremme den grønne dagsorden«, siger han, som nu sidder i midlertidige lokaler, indtil han kan flytte tilbage.

»For eksempel er vi med i en bildeleordning for vores læger til hjemmebesøg, hvor bilerne efter vores arbejdstid kan bookes af medlemmer af offentligheden. Så bliver de udnyttet bedre, og vores læger behøver ikke tage deres bil på arbejde«, siger han.

»Vi har også praksiscykler til hjemmebesøg, kan foldes sammen og tages med op, så de ikke bliver stjålet. Og vi har fået designet specielle lægetasker til cyklerne. Vi har også længe praktiseret genbrug«, siger han.

Men da det nye lægehus skulle planlægges og arkitektkonkurrencen udskrives i en omstændelig offentlig/privat proces [en offentlig institution ejer huset, og lægerne m.m. lejer sig ind, red.] var miljø ikke særligt højt placeret på den britiske dagsorden, og lægernes grønne ønsker blev kun imødekommet til en vis grad. F.eks. måtte de opgive en særlig teknik med at køle luft via et terracottarør, og det blev heller ikke til noget med at genanvende vandet fra toiletterne.

»Det er ironisk. Siden da er miljø og klima kommet helt anderledes på dagsordenen her i landet. Vi kunne sikkert have fået de elementer med i dag«, siger Roy Macgregor.

De grønne tiltag, der overlevede, er dog ikke at kimse ad.

»Vi har fået regnet ud, at det nye hus bliver over dobbelt så energieffektivt som det gamle. Og at vi vil spare så meget elektricitet og brændsel, at det svarer til forbruget i 38 familiers hjem i et helt år«, siger han.

Neutraliser dit lægebesøg

Grønne, klimavenlige tiltag som det i Kentish Town hører stadig til sjældenhederne i Storbritannien. Men Roy Macgregor er ikke ene med sin miljøinteresse blandt landets læger, og man behøver ikke vente på at få bygget et nyt tiptopmoderne lægehus, før man begynder at gøre sin praksis mere klimavenlig.

»Vi bor i en dødssyg standardbygning langt ude på landet i Wales«, fortæller praktiserende læge Mark Thompson.

»Vi beder enhver, der besøger vores praksis, om at modregne klimaaftrykket fra deres biltur. Det kan man f.eks. gøre via nogle websider som carbonfootprint.com eller carbonneutral.com. Det betyder så, at nogle af f.eks. lægemiddelrepræsentanterne ikke kommer - men andre gør«, siger han.

Thompsons praksis har også litteratur om klimaspørgsmål liggende i venteværelset, og han opfordrer patienter, der kommer for noget rejsebetinget - vaccinationer f.eks., til at modregne klimaaftrykket fra rejsen. Det er simpelt hen blevet en indarbejdet rutine i de rejseråd, patienterne får.

Men der er grænser for, hvor langt man kan gå over for patienterne - i det mindste lige nu.

»Indtil emnet bliver en del af daglig tale - f.eks. via en regeringskampagne - er det svært at få ind i en personlig konsultation. Patienterne ville nok blive en lille smule mystificerede, hvis man begyndte at snakke om klima i en ti minutters samtale om noget helt andet. Men der er jo en forbindelse mellem klima og sundhed. Tag f.eks. rygestop - at ryge er ikke bare dårligt for dit helbred, det er også dårligt for miljøet«, siger han.

En gang imellem kan det imidlertid være svært at vælge de rigtige metoder. Mark Thompsons praksis har f.eks. en bil, der kører på biobrændsel - lokalt produceret rapsolie.

Biobrændsel er på det seneste kommet under beskydning som måske ikke det allerbedste alternativ til olie og benzin, og den slags udviklinger er det svært at gardere sig imod. Ny viden har det med at afløse gammel viden.

»Det så ud som en god ide for fem år siden, men nu er den nok ikke så god«, siger Mark Thompson.

»Men i det mindste giver det mig forsyningssikkerhed, hvis benzinpriserne skulle rigtigt eksplodere«.

Indkøb er største klimapost

Skal klimatænkningen batte rigtigt, skal der imidlertid langt mere omfattende tiltag til.

»Indkøb er enormt«, sagde lederen af NHS' enhed for udvikling af bæredygtighed, David Pencheon, på en konference i London i juni.

»Sundhedsvæsenets klimaaftryk kommer fra tre ting - ca. 20 pct. fra opvarmning og belysning, ca. 20 pct. fra bevægelse - altså personalets, patienternes og gæsternes rejser - og ca. 60 pct. fra indkøb, som altså er langt den største post«, sagde han.

Der er forskellige initiativer i gang og på vej - bl.a. fortalte David Pencheon om et hospital i Nordirland, hvor man har opstillet sin egen vindmølle. Men måske det vigtigste er at få klimatænkningen indarbejdet i selve sundhedspolitikken. Det kan føre nogle kompromisser med sig. For eksempel vil centralisering - bl.a. af praktiserende læger i store lægehuse - føre øget rejseaktivitet med sig og vil dermed ikke være just klimavenlig. Men alting skal starte et sted. Og gerne på et personligt plan.

»Sluk for computeren om aftenen - det alene vil føre til en enorm reduktion af CO2-aftrykket. Oppe på Whittington Hospital [i det nordlige London, red.] slukker de for computeren automatisk klokken 20. Man kan så udsætte det time for time, hvis man sidder og arbejder«, fortalte David Pencheon bl.a.

Andre tiltag, som alle og enhver kan foretage med det samme, er f.eks. at begrænse sin brug af printere, printe på begge sider af papiret eller sænke rumtemperaturen bare en enkelt grad.

»Bare det at installere en energimåler kan blive en øjenåbner. Og så bør alle få beregnet deres eget individuelle klimaaftryk«, sagde David Pencheon.

Links