Bro over forventningskløften

Journalist Anna Louise Stevnhøj, stevnhoj@post12.tele.dk

Danskerne bruger i stigende grad lægevagten for at slippe for ventetid og telefonkø i dagåbningstiden. Amtsrådsforeningen tror imidlertid ikke på at opdrage danskerne til at spare på de dyre vagtydelser. De praktiserende læger skal derimod udvide deres service, siger næstformanden for Amtsrådsforeningen, amtsborgmester Bent Hansen.

Når familien Danmark oftere og oftere ringer til vagtlægen for at høre, om lille Cecilie kan komme i daginstitution næste dag, eller når de møder op i vagtlægekonsultationen for at få vurderet en hoste eller et hævet knæ, er det ikke nødvendigvis, fordi patienterne er blevet mere pylrede og dårligere til at tage bestik af situationen.

Det handler i lige så høj grad om, at befolkningen opfatter lægevagten som et godt tilbud, der passer godt til en moderne livsform. Telefontiden mellem otte og ni hos den praktiserende læge er ofte svær at nå i en travl hverdag. Den falder nemlig sammen med det tidspunkt, hvor hele familien er på vej på job og i skole og daginstitution. Moderne familier har ofte slet ikke behov for en egentlig konsultation; de er tilfredse med at få hjælp over telefonen. Det betyder desuden, at de slipper for at tage fri fra jobbet.

Det siger lektor, ph.d. Morten Bondo Christensen fra Institut for Almen Medicin ved Aarhus Universitet.

Befolkningen ønsker service

Morten Bondo Christensen har siden 1993 undersøgt danskernes brug af den primære sundhedssektor, og han mener ikke, at forbruget af vagtydelser, der er steget støt gennem de seneste ti år, handler om, at folk bliver grebet af angst og vil have akut behandling.

»Undersøgelserne viser, at det er de travle og ressourcestærke, der bruger lægevagten til deres børn, mens arbejdsløse og mere belastede familier i højere grad bruger familielægen. Meget tyder på, at moderne familier lægger mindre vægt på den personlige relation til egen læge. De vil til gengæld gerne have mulighed for at komme til at tale med en læge, når de har brug for det, og de har ikke tid til at ringe forgæves gang på gang i telefontiden, ligesom det er et problem for dem at tage fri for arbejde, hver eneste gang der er noget med dem selv eller deres børn«, siger Morten Bondo Christensen, der siger, at undersøgelser lavet gennem det seneste tiår viser, at danskerne er meget tilfredse med de ydelser, de får i lægevagten.

»Det er karakteristisk, at der er en høj patienttilfredshed, samt at tilfredsheden er størst, når det gælder hurtige og ikke så alvorlige ekspeditioner. De meget syge og de, der har brug for at få besøg af lægevagten, er mindst tilfredse,« siger Morten Bondo Christensen, der vurderer, at det vil være meget svært at opdrage befolkningen væk fra brugen af vagtydelserne ved at slå på begreber som egenomsorg og mere moralske aspekter i, at forbruget af vagtydelser er væsentligt dyrere for samfundet end brugen af almen praksis i dagtimerne.

»Der er en forventningskløft mellem det, som vi læger mener, skal ydes i vagttiden - altså det akutte - og hvad befolkningen efterspørger«, siger Morten Bondo Christensen.

Kan ikke opdrages væk

Da lægevagtssystemet blev reorganiseret i begyndelsen af 90'erne, var et af formålene, at forbruget af vagtydelser skulle sættes ned, og at danskerne skulle motiveres til at bruge egen læge frem for blot at ringe efter en vagtlæge.

Strategien lykkedes bare ikke. Befolkningen vil gerne selv bevæge sig frem til en lægevagtkonsultation, især hvis der ikke er for langt. Og ellers bruger de bare telefonen.

Danskernes forbrug af lægeydelser i primær sektor samt forbruget af skadestueydelser er generelt steget. En del af forklaringen er en ændring i det generelle behandlingsmønster. Flere og flere ydelser i sekundær sektor foregår ambulant og forudsætter opfølgning i primær sektor. Men der er ingen tvivl om, at danskerne går mere til læge, og det skønnes, at op mod halvdelen af ydelserne i lægevagten fint kunne vente til dagtid, hvis patienterne altså var indstillet på det.

Formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen, mener imidlertid ikke, at problemet skal løses via flere opdragelseskampagner over for danskerne. Han mener, at systemet må nærme sig forbrugernes behov.

Gatekeeper - og rimelighed

»Der er flere aspekter i det her. Én ting er, at vi har meget brug for at bevare almen praksis som en gatekeeperfunktion, så ikke for mange ydelser ryger over i sekundær sektor, hvor de er alt for dyre. Derfor er almen praksis nødt til at følge med tiden og udvikle både sin service og sine tilbud. Ellers udhuler vi systemet. Den anden ting er, at det er forbrugerne, der betaler for deres sundhedsydelser over skatten, og de har krav på, at sundhedssektoren lytter til deres behov og forsøger at indrette serviceniveauet efter det, der efterspørges, hvilket tydeligvis er en større fleksibilitet«, siger Bent Hansen, der mener, at nøgleordet må være større tilgængelighed.

»Det er utidssvarende, at man kun kan få fat på lægen i telefonen én gang om dagen. Det er også utidssvarende, at man kun kan gå til læge inden for normal dagarbejdstid«, siger Bent Hansen, der ikke lægger skjul på, at han grundlæggende tror på den danske model. Men at han også mener, der er opstået et modsætningsforhold mellem lægernes status som liberalt erhverv - og så den grad af lønmodtagertankegang, der har sneget sig ind i faget, som han udtrykker det.

»Man kan sige, at der mangler konkurrenceelementer, der kan initiere en udvikling i servicetilbuddene«, siger Bent Hansen.

Han lægger ikke skjul på, at noget af det, der ligger på tegnebrættet til næste overenskomstudspil fra Amtsrådsforeningen, bliver konkrete krav om indskrænkning af den reelle vagttid, mere fleksible åbningstider i almen praksis samt krav om øget service - eksempelvis i form af større tilgængelighed over telefonen.

»Begge parter har sådan set regnet med, at almen praksis af sig selv ville flytte sig sammen med samfundsudviklingen. Det er bare ikke sket i tilstrækkelig grad, og så må vi ind og regulere«, siger Bent Hansen.

Lægerne skal forkæles

Formanden for de praktiserende læger, Jørgen Lassen, tror imidlertid ikke på, at det er nogen særligt god idé at gennemtvinge omstruktureringer i servicetilbuddene i almen praksis.

»Skal man være lidt firkantet, kan man sige, at man tværtom burde forkæle de praktiserende læger p.t. Der er rekrutteringsproblemer, og vi har overmåde meget brug for, at de ældste årgange af de praktiserende læger får lyst til at udskyde deres otium. Skaber man mere belastende arbejdsvilkår, bliver det svært at holde dem på arbejdsmarkedet«, siger Jørgen Lassen, der desuden mener, at der er en udvikling i gang:

»De yngre praktiserende læger har ikke lyst til at sidde i solopraksiser med traditionelle servicetilbud. De ønsker at arbejde i større fællesskaber, og de ansætter i stadigt stigende grad andre faggrupper som sygeplejersker og laboranter, der øger servicetilbuddene. De unge læger støder imidlertid på en række forhindringer, når de prøver at etablere sig, og når de laver netværksbaseret samarbejde. Der er store lokaleproblemer i de større byer, og der er rent lovgivningsmæssige forhindringer omkring journaludveksling, der eksempelvis hindrer, at man kan samarbejde på tværs af flere praksiser. Det er sådan nogle ting, vi a rbejder med for øjeblikket, og som efter min mening vil give befolkningen mere kvalitative tilbud«, siger Jørgen Lassen.

Vi er der døgnet rundt

P.L.O.-formanden mener ikke, at en kvalitativ udvikling blot handler om udvidet telefontid, men i lige så høj grad om bredden af tilbuddene i almen praksis.

»Der er undersøgelser, der viser, at det er betydningsfuldt for hovedparten af danskerne, at de kender og har et kontinuerligt forhold til deres praktiserende læge. Men det er ikke det samme, som at det nødvendigvis er ham eller hende, de skal tale med, når der opstår noget akut ved 21-tiden om aftenen. Det er urealistisk at tro, at man kan vende tilbage til gamle dage, hvor lægen altid var på. De arbejdsvilkår er for urimelige, og de er næppe heller befordrende for kvaliteten«, siger Jørgen Lassen, der sætter spørgsmålstegn ved, om omfanget af vagtlægeydelser egentlig er så stort et problem.

»Vagtlægen er altså også den praktiserende læge. Så vi er i princippet tilgængelige døgnet rundt; vi skiftes bare til at passe vagten, så vi kan have anstændige arbejdsvilkår som andre mennesker. Vagtforbruget udgør kun 10 procent af de samlede ydelser i primær sektor, og jeg mener ikke, vi skal lave hele systemet om på det grundlag. Det ender med at blive langt dyrere for samfundet«, siger Jørgen Lassen.