Brugerbetaling vil give færre patienter

Det skræmmer patienter væk, hvis de selv skal til at betale for at gå til lægen under en eventuel kommende PLO-konflikt.

Det gjorde det i hvert fald under den seneste konflikt – den i 1984, vurderer sundhedsøkonom professor Kjeld Møller Pedersen, der i et notat har samlet op på erfaringerne fra den konflikt.

”Det er ikke meget, vi ved, og det var en ganske kort konflikt dengang, men der kan udledes nogle tendenser,” siger han.

Grundlæggende skrev de praktiserende læger færre regninger ud end normalt – mellem 40 og 50 pct. færre. Hvor mange færre patienter, det betyder, er usikkert, men at nogle holder sig væk fra lægen, hvis man skal til at betale for det, er tydeligt.

Kjeld Møller Pedersen har undersøgt, hvilke patienter, der ifølge dokumentationen, ikke kommer til læge. Det er de ældre, det er kronikere, der dropper et kontrolbesøg og så er det – formentlig – dem med lav indkomst. Endelig er det ikke bare dem med småting, der dropper lægebesøget.

Ikke bare småting

I modsætning til, hvad mange tror, kan egenbetaling skræmme patienter med alle slags diagnoser væk.

”Man har undersøgt, om der er nogle grupper, der bliver mere væk end andre. Vel at mærke grupper hvor det potentielt kunne være skadeligt, hvis man ikke kom til læge. Og der er en svag tendens i retning af at også patienter, hvor det fagligt vurderes at være skadeligt at udeblive, holdt sig væk under konflikten. Men det var en så kort konflikt at man ikke kan sige noget om det havde en negativ effekt på folks helbred.”

Til gengæld kommer folk stadig med ”småting”, viser undersøgelser:

”Vi har hørt læger sige, at det er de overflødige lægebesøg, der skæres væk, hvis der indføres brugerbetaling. Men det er der ikke noget, der tyder på i de undersøgelser, der findes. Folk betaler for det, de tror, der hjælper, og det, som læger synes er fagligt set noget pjat, er ikke nødvendigvis pjat i patientens øjne,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Desuden peger en enkelt undersøgelse på, at det især er kronikere, der dropper kontrolbesøg, når der skal betales af egen lomme.

Under seneste konflikt var der også langt færre vagtlægebesøg, og det var især ældre over 66 år, der undlod at tilkalde lægen.

”Med andre ord, i forhold til diskussionen om det rammer skævt, så ja, det rammer aldersmæssigt skævt. Vi har ikke indkomstoplysninger så vi ved ikke om det rammer økonomisk skævt, men der sandsynligheden taler for, at det er gruppen med lave indkomster, som bortvælger lægen i højere grad end dem med højere undersøgelser. Men det har ikke været undersøgt,” konkluderer Kjeld Møller Pedersen.

Han mener ikke, at god information om muligheder for refusion og en begrænsning af bureaukratiet omkring tilbagebetalingen til det mindst mulige kan ændre på det.

”Der er en vis sandsynlighed for, at de praktiserende læger vil opkræve en betaling, der er større end refusionen, der formentlig vil svare til ydelseshonoraret. For under en konflikt vil basishonoraret bortfalde og det vil lægen søge at få ind på en anden måde. Sidste gang fik man refunderet 60 pct. af regningen, så der vil formentlig stadig være en difference.”

Om en konflikt med midlertidig brugerbetaling ligefrem vil være en trussel mod helbredet, kan man ikke med sikkerhed sige meget om.

”Men når man kan se, at det er alle diagnosegrupper, som bliver væk fra lægen, så kan det være potentielt skadeligt, men det er ikke noget, vi kan konkludere stærkt på – og især ikke på grundlag af en konflikt på fire måneder, som den seneste,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Færre regninger

Under den seneste PLO-konflikt måtte patienter fra oktober 1984 til den 5. januar 1985 selv betale for et besøg hos den praktiserende læge. I den periode faldt antallet af lægeregninger med 53 procent. Kjeld Møller Pedersen mener dog ikke, at tallet nødvendigvis alene skyldes, at patienterne er blevet væk. Han mener, at ”lægerne muligvis kun udstedte det minimalt nødvendige antal regninger, og fx ikke altid udstedte regning for en række tillægsydelser.” Det rigtige fald i regningerne er dermed nok mellem 40 og 50 procent, anslår Kjeld Møller Pedersen.

Konflikten i 1984 havde den sideeffekt, at der kom et fald på cirka ti procent i antallet af henvisninger til praktiserende speciallæger. Brugerbetaling kan også medføre flere skadestuebesøg, mener Kjeld Møller Pedersen, der henviser til nogle britiske studier, som viser, at indførelsen af brugerbetaling førte til en stigning på hhv 24 pct. og 14 pct. på hhv en kirurgisk og en medicinsk skadestue.

Men det er afhængigt af, om det er en visiteret skadestue eller ej.

”Vi har jo fået visiterede skadestuer nu. Og patienten, der ringer til visitator med feber, vil blive henvist til egen læge, og det tror jeg regionerne vil holde ret godt fast i under en eventuel konflikt, de ikke have overrendte skadestuer.”