Skip to main content

Budgetaftale ”vil føre til overbelægning”

Venstre i Region Hovedstaden frygter massiv overbelægning, når 387 medicinske senge spares væk i 2017.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox (Foto: colourbox.com)
7. sep. 2016
1 min.

Et flertal i Region Hovedstaden vil blandt andet nedlægge 38 medicinske sengepladser som led i budgetbesparelser i 2017.

 

Og det vil – frygter kritikere – føre til lange perioder med massiv overbelægning, skriver Berlingske.

http://www.b.dk/nationalt/aftale-skaber-frygt-for-massiv-overbelaegning…

 

 

Mens blandt andre Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti står bag budgetaftalen, har Venstre i regionsrådet valgt at stå uden for aftalen, som partiet kalder ”helt uspiselig”.

 

Som led i de budgetbesparelser på i alt cirka 400 mio. kr., som Region Hovedstaden er blevet pålagt, skal der også nedlægges 900 stillinger.

 

Men at besparelserne især rammer de medicinske afdelinger vil ifølge Venstre i Region Hovedstaden være i direkte modstrid med prioriteringerne i Venstre-regeringen, som har afsat flere hundrede millioner kroner på finansloven netop til at bekæmpe overbelægningen.

 

Regionsrådets flertal kalkulerer med, at et forstærket samarbejde med de praktiserende læger og kommunal hjemtagning af færdigbehandlede patienter vil medvirke til at lette presset på de medicinske afdelinger.