Budgetter og aktiviteter kan ikke sammenlignes på tværs af afdelinger

De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er organiseret meget forskelligt. Nogle er selvstændige hospitaler med 100% egen økonomi, hvilket indebærer, at driftsmidlerne også skal dække f.eks. rengøring og ledelseskurser m.m. til overlæger, mens andre afdelinger er organiseret således, at dele af driften hører til andre afdelinger og/eller dækkes af centrale midler på hospitalet. Der mangler således redskaber til, at afdelingernes budgetter og aktiviteter kan sammenlignes.

»Derved kan nogle uberettiget blive hængt ud for at være for ineffektive, og andre bliver nervøse for, om deres politikere stiller spørgsmål til, hvorfor afdelingens udgifter er større end på andre afdelinger. Vi er også selv interesserede i at kunne sammenligne - og evt. dermed lære af hinanden. Specialet har ikke noget at skjule«, siger Jens Buchhave, formand for Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab.

Utilfredsstillende mener Amtsrådsforeningen

Ledende overlæge Kirsten Hørder, Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus, Odense Universitetshospital er enig i, at der er behov for, at de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers budgetter og aktiviteter skal kunne sammenlignes på tværs af amtsgrænserne. Hendes afdeling blev i maj måned kritiseret for at være mindre effektiv end bl.a. afdelingen i Århus. Men i en sådan sammenligning skal der også tages højde for, hvordan f.eks. børne- og ungeområdet er organiseret i de enkelte dele af landet, mener Kirsten Hørder.

»I nogle amter er børne- og ungerådgivningen eller de pædagogisk-psykologiske rådgivninger mere udviklet end i andre. Det afspejler sig også i henvisningsmønstret. Derudover er det børne- og ungdomspsykiatriske speciale også forskelligt, hvor nogle afdelinger indlægger flere børn og andre staser på ambulant behandling. Vi har i Odense arbejdet meget på at udvikle diagnostiske redskaber, og det vil også være ønskeligt, at brugen af disse blev mere ensartet i specialet. For både politikere og brugere er det vigtigt, at de kan se, hvad de får ud af pengene«, siger Kirsten Hørder.

Formanden for Amtsrådsforeningens Social- og psykiatriudvalg, amtsborgmester Orla Hav er enig med både Jens Buchhave og Kirsten Hørder i, at det er nødvendigt at kunne sammenligne afdelingerne.

»Jeg er enig i, at der er behov for at udarbejde måleredskaber, således at de enkelte afdelingers budgetter og aktiviteter kan sammenlignes. Det er utilfredsstillende, at vi i dag primært kan sammenligne afdelinger i form af antallet af sengepladser, specielt når de børne- og ungdomspsykiatriske tilbud er meget andet. Det er dog ikke muligt for os alene at udvikle disse måleredskaber, det kræver et samarbejde med børne- og ungepsykiaterne«, siger amtsborgmester Orla Hav.

Uberettiget kritik

I maj måned i år rettede Dagens Medicin en kritik mod Fyns Amt og Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus i Odense i en artikel, hvor de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers produktivitet blev sammenlignet. Ifølge artiklen har Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus i Odense 200 kr. at gøre godt med for hver indbygger i alderen 0 til 17 år, hvorimod der i Århus og Vejle Amt samt H:S er mellem 400-450 kr. pr. indbygger i aldersklassen. I artiklen blev det desuden påpeget, at »mens afdelingerne på landsplan behandler 75 pr. 10.000 børn og unge, når Fyn kun 60 børn. Det er næsten halvt så mange som i H:S og et godt stykke under Århus Amt, der behandler 84 børn og unge pr. 10.000 indbyggere«. Psykisk syge børn og unge på Fyn måtte også oftere vente længere end tre måneder på venteliste end børn og unge i Århus Amt og H:S's optageområde.

Ledende overlæge Kirsten Hørder, Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus i Odense, er enig i, at afdelingen har brug for flere ressourcer, men hun understreger, at afdelingens produktivitet ikke kan kritiseres.

»Det lidt lave tal for vores produktivitet skal ses i lyset af, at Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus' finansieringsgrundlag er knap 50% af finansieringsgrundlaget for de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, vi normalt sammenligner os med«, siger Kirsten Hørder.

Aktivitetsudviklingen i årene 2000 til 2003, som danner basis for artiklen i Dagens Medicin, demonstrerer ifølge Kirsten Hørder en stigning i henhv. årlige henvisninger på ca. 25%, en stigning i ydelser på ca. 150%, en stigning i afsluttede ambulante forløb på ca. 30% og på udskrevne stationære patienter også ca. 30%. Siden september 2000 har afdelingen dækket aldersområdet 0-18 år og arbejdet hen mod at kunne varetage det fulde behandlingsansvar.

»Ventelisterne har været stadigt stigende gennem årene, men efter et puljefinansieret ventelisteteam i 2002 til 2003 med reduktion af venteliste og -tiden til følge samt udvikling af en metode, som nu er under implementering i de funktioner, hvor det er relevant, er der dags dato ca. 100 børn og unge på venteliste, og langt de fleste venter mindre end tre måneder. Det er altså en betydelig reduktion i forhold til opgørelsen i artiklen fra Dagens Medicin«, siger Kirsten Hørder, og fortsætter:

»Børne- og ungdomspsykiatrien i Fyns Amt er kendetegnet ved et arbejdsomt personale med et højt fagligt engagement, og som via forskning er med til at indføre nye redskaber og metoder i dansk børne- og ungdomspsykiatri. Vi har valgt at satse på en ambulant strategi med involvering af familien fra første kontakt, og afdelingen bruger altid mindste middels princip, som Psykiatriloven foreskriver. Ressourceforbruget til stationær behandling er alt andet lige større end til ambulant behandling«, siger Kirsten Hørder.

Afdelingsledelsen i Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus har i en redegørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren oplyst om de fynske forhold. Redegørelsen blev udarbejdet på baggrund af et spørgsmål fra Folketingets sundhedsudvalg til indenrigs- og sundhedsministeren. Pr. 1. juli i år har Fyns Amt bevilget personale svarende til ca. 10% af afdelingens nettobudget 2003 til varetagelse af akutte opgaver og imødegåelse af det øgede behov for børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse og behandling.

Læs også: Fyn er fin - bare ikke for psykisk syge børn. Dagens Medicin 28. maj 2004.

Stil ikke forventningerne for højt

I juni måned indgik staten en aftale med amterne og H:S om sygehusenes økonomi for 2005, og i de næste måneder skal pengene, fra amternes økonomiaftale med Staten, fordeles. I forbindelse med aftalen udtalte amtsborgmester Bent Hansen, at hans bud var, at der skal afsættes mindst 50 milioner kr. til børne- og ungdomspsykiatrien. Der er imidlertid ikke i aftalen afsat midler specifikt til børne- og ungdomspsykiatrien, hvorfor det er op til de enkelte amter at foretage deres prioritering. Børne- og ungdomspsykiatrien skal dog ikke stille for store forventninger, lyder det fra formanden for Amtsrådsforeningens Social- og psykiatriudvalg, amtsborgmester Orla Hav.

»Jeg tror ikke, at det er realistisk, at hvert amt får stillet et særligt stort beløb til rådighed, når pengene fra økonomiaftalen skal fordeles. Vi taler om et samlet beløb på 180 millioner kr., der skal bruges på det sociale område, gymnasier og psykiatrien. Derfor er vi nødt til i hvert amt lokalt at prioritere pengene og finde ud af, hvordan vi får afhjulpet disse velkendte problemer indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Det arbejde er i gang. Men det er vigtigt, at forventningere ikke stilles for højt«, siger amtsborgmester Orla Hav.

Stigende antal børn har brug for hjælp

I 2002 blev der henvist 8.085 børn og unge til de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Det giver en stigning på 3.227 børn sammenlignet med 1996, svarende til 66%. I 1998 modtog ca. 0,4% af alle børn og unge i Danmark et tilbud i børne- og ungdomspsykiatrien. Dette tal er aktuelt steget til 0,6% af børne- og ungepopulationen. Der henvises således i dag flere børn og unge, end der kan tilskrives den demografiske udvikling.