Skip to main content

Camilla Rathcke: Fusionsplaner skræmmer mig ikke

»Hvis Lægeforeningen får en anden konstruktion, fordi balancerne mellem foreningerne bliver skubbet yderligere, så må vi løse det«, siger Lægeforeningens nye formand, Camilla Rathcke, i en kommentar til fusionsplanerne mellem Yngre Læger og Overlægeforeningen.
Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen. Foto: Jesper Schwartz
Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen. Foto: Jesper Schwartz

Bodil Jessen boj@dadl.dk

25. jun. 2020
3 min.

Hvad er din kommentar til fusionsplanerne mellem Yngre Læger og Overlægeforeningen?

»Jeg er overhovedet ikke overrasket over fusionsplanerne. De har eksisteret længe, og jeg er heller ikke specielt skræmt af dem. Der er lang vej endnu, og planerne skal først igennem de to foreningers demokratiske processer, så nu må vi se. Jeg synes, at planerne er blevet slået usædvanligt dramatisk op i medierne i dag. Når de to bestyrelser har besluttet sig for at gå videre med fusionsplanerne, er det helt åbenlyst, at de fortæller om dem i offentligheden. Som lægeformand er jeg bare glad for at vide, at de arbejder med fusionsplaner, så vi kan tage bestik af dem i forhold til demokratiprocessen i Lægeforeningen. Men det er ikke noget, jeg på nogen måde finder skræmmende eller afgørende for Lægeforeningen«.

Kan planerne ikke svække Lægeforeningen?

»Det kommer an på, hvordan man aftaler snitfladerne mellem foreningerne og opgavefordelingen, så det kommer til at stå klart, hvem der skal udtale sig om hvad. Det tænker jeg, at vi hen ad vejen får nogle drøftelser af. Der findes jo mange andre paraplyorganisationer, hvor der er meget store forskelle på de enkelte foreninger, men det forhindrer dem ikke i at finde en vej i fællesskab. Vores opgave bliver at få det skåret til på en måde, så vi kan holde sammen på den lægeforening, som jeg ved betyder rigtig meget for alle læger«.

Hvis det bliver set som et problem, at Yngre Læger inden længe snart opnår 50 procents flertal i Lægeforeningen, så er det vel et endnu større problem, hvis en ny fusioneret forening står med to tredjedeles flertal?

»Det er ikke mig, der har problematiseret, at Yngre Læger snart har flertal. Det har andre gjort, og derfor tager vi fat på det. Yngre Læger og Overlægeforeningen har deres ret til at afsondre det her område og finde ud af, om en fusion giver mening for dem. Hvis Lægeforeningen får en anden konstruktion, fordi balancerne mellem foreningerne bliver skubbet yderligere, så må vi løse det«.

Kan fusionsplanerne ikke indsnævre Lægeforeningens opgaveportefølje?

»De kan også udvide den. Det kan også medføre, at de enkelte foreninger bliver mere rene overenskomstforeninger, og så placerer man så al sundhedspolitik i Lægeforeningen. Man kan forestille sig flere forskellige scenarier. Det må vi finde ud af«.

Fusionsplanerne er opstået ud fra et ønske om at stå stærkere eksternt. De er ikke tænkt som et forsøg på at løse interne problemer i Lægeforeningen. Er det også sådan, du ser på planerne?

»Ja. Jeg ser det som et forsøg på at finde en fælles løsning, fordi Yngre Læger og Overlægeforeningen oplever, at arbejdsgiverne forsøger at spille dem ud mod hinanden, for eksempel ved overenskomstforhandlingerne. Og jeg tror, at bevæggrunden er et ønske om at kunne stå mere fælles med en stærkere stemme. Men det kan man gøre på mange måder – man kan gøre det ved, at de to foreninger arbejder meget tæt sammen, og man kan gøre det ved, at det er to selvstændige foreninger, der arbejder efter den samme overenskomst. Det må de nu finde ud af«.