Erfaringer fra Horsens
DNU bliver det første hele hospital i landet, der får teknologien fuldt indført. Og de 12 minutter, som de ansatte bruger på at lede på hver vagt, stammer fra Region Midtjyllands egen undersøgelse af potentialet i lokaliserings-it, som ligger til grund for projektet. Her har regionen også været inspireret af Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens, hvor de ansatte som det eneste sted i landet siden 2013 har båret en lille sender, der på en storskærm centralt i afdelingen viser alle, hvor alle er.
Ifølge Christina Egelund Antonsen, innovationskonsulent på Hospitalsenheden Horsens, var hospitalet meget omhyggelig med at inddrage de ansatte, inden projektet blev sat i søen. Det blev aftalt, at der ikke bliver trukket data ud af programmet til personalesager, og at toiletbesøg ikke kan spores. Alligevel var der skepsis fra bl.a. lægerne.
»Da vi startede, var der en stor skepsis over for, hvorfor de ansatte nu skulle overvåges. Men siden er der heldigvis blevet taget godt imod systemet, når de ansatte ser, hvordan det i praksis fungerer«, siger hun.
En af skeptikerne var Birthe Nørrisgård Pedersen, der er overlæge og har været ansat på akutafdelingen siden 2009.
»Jeg havde paraderne oppe, fordi det var endnu en dims, der kunne gå i stykker og ikke mindst et system, som kunne overvåge os. Det kunne jo misbruges i en personalesag. Men oplysningerne bliver ikke lagret, og jeg føler mig heller ikke overvåget, efter jeg har oplevet det i funktion. Det giver et bedre overblik over, hvor hinanden er, og man slipper for at rende ind på alle stuer og forstyrre andre end den, man skal have fat på«, siger Birthe Nørrisgård Pedersen.
Alligevel er hun stadig lidt lunken over systemet.
»For nylig gik jeg i flere dage med senderen i lommen uden at opdage, at den var i stykker, så måske er den ikke så vigtig. Og ofte tager vi bare telefonen og ringer. Men jeg vil indrømme, at når afdelingerne bliver større på de nye sygehuse, så kan jeg se meningen med det«, siger hun.
Giver bedre patientforløb
Mere positiv er konstitueret ledende overlæge i Akutafdelingen, Pernille Sarto, der tidligere var overlæge på Medicinsk Afdeling med funktion i netop Akutafdelingen.
»Tidligere rendte vi rundt og ledte efter hinanden, og vi skulle ind på næsten alle stuer få at lede efter hinanden. Det tog enorm meget tid og gejst. Men efter vi har fået denne mulighed for at »tracke« hinanden, skal vi aldrig lede efter hinanden. Vi snakker meget om sikkert patientforløb, og alle læger ved, at et forløb nogle gange kan være usikkert på grund af bl.a. de »ubevogtede overgange« mellem eksempelvis afdelinger. Informationer bliver ikke ordentlig overleveret, og det giver utilsigtede hændelser, klager og dårlige patientforløb. Denne mulighed for at finde hinanden hurtigere er en af måderne til at sikre, at vi i højere grad får givet oplysningerne videre til hinanden«, siger Pernille Sarto og fortsætter:
»Ulempen er, at enkelte læger ikke bryder sig om, at alle kan se, hvor de hele tiden befinder sig. Men det er et spørgsmål om at informere ordentligt, for vi bruger naturligvis ikke muligheden til at overvåge, om folk er på toilettet eller hvor lang tid de sidder i personalestuen. Det vil aldrig blive brugt i personalesager. Det er udelukkende for at kunne finde hinanden hurtigere på en meget travl og hektisk afdeling«, siger Pernille Sarto.
Det kommer for at blive
Mens Region Midtjylland som de første ruller denne sporbarheds-it ud på DNU, er spørgsmålet om eller hvornår resten af landets hospitaler indfører teknologien. Det er nu blot et spørgsmål om tid, for det vil ske, siger Heine Overby, formand for en tværregional arbejdsgruppe om sporbarhed og kontorchef i Region Nordjylland.
»Jeg er sikker på, at både de nye sygehuse og de eksisterende sygehuse i løbet af få år vil have indført denne sporingsteknologi. Der er helt sikkert et kæmpepotentiale i sporbarhed, som vil smitte positivt af på et utal af parametre. Og det gælder både på personale- og patientsiden, men så sandelig også på driften af hospitalet i sidste ende. Det er da værd at tage med, at man ved at gøre det smartere kan opnå store besparelser og samtidig sikre øget kvalitet i behandlingen og øget patientsikkerhed, for samtidig at gøre hverdagen lettere for personalet med bedre overblik over både genstande og patienter«, siger Heine Overby.
Læs også: Sporing af kirurgiske instrumenter skal forbedre sikkerheden