Cochrane: Industriforsøg ender oftere med et positivt resultat

Den, der betaler musikken, bestemmer, hvad der spilles.

Derfor er resultaterne, bivirkningsprofilen og konklusionerne fra lægemiddelforsøg, der er betalt eller opsat af medicinal- og medicoindustrien, også uforklarligt mere positive end forsøg, der er offentligt finansieret.

Det konkluderer en ny international metaanalyse, som en dansker er førsteforfatter på, fra Cochrane Database of Systematic Reviews, der offentliggøres i dag onsdag.

Forskerne har analyseret alle offentliggjorte videnskabelige forsøg, som de har kunnet finde, der sammenligner studier af lægemiddelforsøg sponsoreret af medicinalindustrien holdt over for studier, der ikke er sponsoreret af industrien.

I alt fandt forskerne 48 artikler, der tilsammen indeholder tusindvis af studier.

»Vi kan dokumentere, at industrisponsorerede lægemiddel og medikoforsøg oftere har positive resultater og konklusioner i forhold til det undersøgte produkt - end de studier, som industrien ikke selv står bag«, siger førsteforfatter Andreas Lundh fra Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet.

Mindre konsistente konklusioner

Forskerne har også sammenlignet, om der er konsistens mellem resultaterne af lægemiddelforsøgene og så de videnskabelige artiklers konklusioner.

»Her var signalet i analysen ikke så kraftigt som på de to andre parametre - resultater og konklusioner. Men vi fandt, at industriens studier har en tendens til at være mindre konsistent i forholdet mellem resultaterne og så konklusionen. Groft sagt kan man sige, at data hyppigere overfortolkes i industriens forsøg«, siger Andreas Lundh.

Ligesom forskerne selv fastslår Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktør Jacob Rosenberg, at der kan være mange bud på, hvorfor industrisponsorede forsøg oftere ender med postive resultater, alligevel mener han, at forsøget er væsentligt:

»Dette Cochrane review er et vigtigt bidrag til videnskaben og vil med garanti afføde en del debat i videnskabelige såvel som redaktionelle miljøer,« siger han.

Opfølgning på tidligere studier

Cochrane-analysens resultater om, at lægemiddelforsøg udført af medicinalindustrien oftere når frem til positive konklusioner, er sådan set ikke epokegørende.

Allerede i 2003 nåede forskere i de to store internationalt anerkendte tidsskrifter British Medical Journal og The Journal of the American Medical Association frem til tilsvarende konklusioner.

Den nye Cochrane-analyse er dog den første egentlige meta-analyse siden - og den hidtil største af sin art.

I den mellemliggende periode er blandt andet databasen clinicaltrials.gov oprettet - netop på baggrund af den massive kritik af publikationsbias, altså at negative forsøg ikke offentliggøres.

Databasen skal være med til at eliminere publikationsbias, fordi alle forsøg skal registreres inden de sættes igang, hvis de efterfølgende skal publiceres i de store internationale tidsskrifter.

»En indvending mod vores studie kan være, at vores meta-analyse medtager flere ældre studier, og problemet ikke længere eksisterer. Men vi kan påvise, at selv med de nyeste studier efter clinicaltrials.gov er oprettet, kan vi se, at industrisponsorerede studier oftere har positive konklusioner og resultater målt over for ikke-sponsorerede. Så det er ikke en gammel problemstilling og kun noget, vi så for ti år siden. Det findes stadigvæk«, siger Andreas Lundh.

Nok ikke en konventionel metodisk forklaring

Når industrisponsorerede studier oftere er positive kan det have flere forklaringer.

Typiske årsager til overvurdering af effekten i randomiserede forsøg er bias.

Konventionelle biaskilder er selektionsbias, dårlig blinding og frafald af patienter.

»Vi har valgt også, at analysere risikoen for bias i studierne, for at se om forskellen mellem industri og ikke industriforsøg kunne skyldes forskelle i metodik mellem studierne. Vi har i de metodiske kriterier, som vi har undersøgt, overordnet set ikke kunne se nogen forskelle i forhold til de konventionelle kilder til bias. Altså der er ingen forskel på industriens og de offentligt finansierede forsøg«, siger Andreas Lundh og fortsætter:

»Havde industriens forsøg vist sig at være mere biasfyldte i forhold til offentligt finaniserede forsøg, så kunne det have været et bud på en forklaring på, hvorfor resultater og konklusioner i industriforsøgene oftere viser positive resultater. Forskellen kan heller ikke forklares udfra tesen om, at industriens forsøg er større og derfor har større chance for at finde statistisk signifikante resultater.«

Industribias er mulig forklaring

Forskernes bud på en forklaring må derfor findes i det, man kan kalde industribias.

Altså bias i den måde industriensforsøg er designet på, udført, analyseret og rapporteret.

Eksempelvis at den behandling, patienterne får i kontrolgruppen ikke er helt sammenlignelig. At de eksempelvis får lavere dosis af standardbehandlingen i kontrolgruppen i forhold til vanlig klinisk praksis. Eller at der gives et forældet standardlægemiddel til kontrolgruppen.

Andre studie, indenfor samme område, har vist, at industrisponsorerede studiedesign kan være sådan sat op, så et nyt lægemiddel testes over for en forældet standardbehandling.

»Men det er altså ikke noget, som vi har har undersøgt i vores studie, men dette er en mulig forklaring", siger Andreas Lundh.

Selektiv rapportering eller publikationsbias er måske forklaringen

Andre bud på forklaringer er selektiv rapportering og publikationsbias, hvor enten kun positive resultater rapporteres eller offentliggøres.

»Det er eksempelvis tilfældet inden for forskning i antidepressiva. Der har man set stor publikationsbias i industriens forsøg. Og det er altså et godt bud på en årsagsforklaring på, hvorfor industriens forsøg oftere falder positivt ud«, siger den danske forsker og fortsætter:

»Vi har analyseret head-to-head-studier med antipsykotika og statiner, hvor der er en stor association mellem, hvem, der har lavet forsøget og hvilket lægemiddel, der fremstår mest effektivt. Selv inden for den præcis samme stofgruppe, så har statin A vist sig mere effektivt, hvis det er producenten bag statin A og ikke statin B, der har sponsorerede forsøget. Det må altså alene kunne forklares ud fra en industribias. Modsat forholder det sig i de forsøg, hvor producenten af statin B er sponsor.«

Jacob Rosenberg, Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktør, påpeger også, at studiedesign »måske er noget af det allervigtigste«, når en forklaring på Cochrane-analysen skal findes.

»Hvis et firma deltager i designfasen af forsøget, kan det selvfølgelig påvirke valg af effektparametre og andre detaljer i studiets design. Dette er formentlig en af de vigtigste årsager til forfatternes fund i dette Cochrane review, men det er overordentlig svært at påvise,« fastslår han.

Bør vi støttes os til de forsøg

Ifølge Andreas Lundh og forskerholdet bag det nye Cochrane review rejser deres konklusion store spørgsmålstegn ved den måde, som kliniske retningslinjer laves på, da det oftest alene er de publicerede videnskabelige forsøg, de baseres på.

»Læger har et stort problem, hvis de alene bruger litteraturen som baggrund for deres anbefalinger o g retningslinjer for den er biased i forhold til industrien. Derfor har vi virkelig brug for adgang til alle rådata fra de industrisponsorerede forsøg, sådan som flere af redaktørerne for de førende videnskabelige tidsskriftredaktører har advokeret for«, siger Andreas Lundh.

Åbenhed er på vej

Den europæiske lægemiddelmyndighed EMA har på et møde for nyligt lovet fuld adgang til clinical study rapports.

Desuden har eksempelvis GlaxoSmithKline lovet adgang til data fra deres kliniske forsøg.

»Men vi ved stadig ikke, hvilke data og hvem, der kan få adgang til GSK`s data. Men der er flere tegn på, at der er ved at ske en større åbenhed. Og det lover godt«, siger Andreas Lundh.

Førsteforfatteren pointerer dog, at åbenhed til industriens data er ikke nok.

Der er fortsat stort behov for, at der foretages langt flere offentligt sponsorerede forsøg af lægemidler.

Medico er medtaget

Særligt ved det nye studie er også, at de har medtaget studier for medicinsk udstyr, et område, er er langt mindre reguleret end lægemiddelområdet. Og her er - trods det beskedne materiale - konklusionen den samme: Den, der betaler musikken, bestemmer, hvad der spilles.