Content area

|

Coronapandemien har banet en bred vej for forskning

Regeringen og flere store fonde har sat millioner af kroner af til forskning i coronavirus. Hurtig sagsbehandling fra myndighederne betyder, at danske forskningsprojekter hurtigt kan komme i gang med at indsamle vitale data. Positivt, lyder det fra formanden for Lægeforeningens Forskningsudvalg, der håber, at det kan give inspiration til strømlining af processer.
Sanne Thysen. Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Britt Lindemann bli@dadl.dk

Det er ikke kun kalenderen, der siger forår. Danske forskningsprojekter skyder op i rekordfart over hele landet. Det kan de, fordi der er midler til det, og fordi ansøgninger bliver hurtigt behandlet.

»Når det brænder på, og vi lige pludselig står med en ukendt virus, hvor vi hverken har behandling eller præventive tiltag i form af en vaccine, så er velviljen der. Det er super positivt«, siger Sanne Thysen, der er formand for Lægeforeningens Forskningsudvalg.

Regeringen har hurtigt afsat 150 mio. skattekroner til coronaforskning, Novo Nordisk Fonden har givet 50 mio. kroner, Lundbeckfonden 30 mio. kroner, Carlsbergfondet 25. mio. kroner, og hertil kommer midler fra privatpersoner, fra virksomheder, fra mindre fonde.

Samtidig har Sundheds- og Ældreministeriet bedt dataansvarlige myndigheder og godkendelsesinstanser om at hastebehandle videregivelse af data og godkendelser af forskningsprojekter om COVID-19. Det gælder bl.a. sagsbehandling i Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Også regionerne er blevet bedt om at hastebehandle.

»Vi kunne da godt ønske os, at det var sådan her til hverdag, men det er nok ikke realistisk«, siger Sanne Thysen.

Blandt forskende læger er det velkendt, at det kan være tidskrævende administrativt at forske både pga. lange sagsbehandlingstider, og fordi det er tidskrævende at søge midler. Senest viser en undersøgelse foretaget blandt de 26.000 medlemmer i LVS, at lange sagsbehandlingstider er med til at forsinke forskning.

»Det er klart, at det særlige fokus, der er lige nu, betyder, at nogle processer går hurtigere. Jeg håber selvfølgelig, at vi bagefter kan se på, om vi kan strømline nogle af de dagligdags processer, der tager tid fra forskningen. Vi kæmper stadig for et one entry-system, så man ikke som forsker skal sende sin ansøgning et sted for at få etisk godkendelse, et andet for at få data udleveret og så videre. Der kunne jeg sagtens forestille mig, man kunne lære noget af, hvordan det er foregået nu«, siger Sanne Thysen.

Vigtigt fokus på forskning

Selvom coronapandemien har givet travlhed mange steder i sundhedsvæsenet, er det vigtigt, at man stadig prioriterer forskning, mener Sanne Thysen. Hun peger på, at alle de data, der bliver indsamlet nu, er vigtige både lige nu og efter første bølge af pandemien.

»Fra Kina kan vi jo se af de data, der er kommet ud, at de har prøvet forskellige behandlingsformer af, men mange steder ikke systematisk. Der er tilgangen i Danmark helt anderledes. Selvom protokollerne bliver skrevet meget hurtigere, end de plejer, så er det stadig en systematisk tilgang til dataindsamling«, siger hun.

Det betyder, at man senere vil kunne samle op på ikke kun, hvad der virkede og ikke virkede, men hvordan det virkede og på hvilke patienter. Det er især vigtigt, fordi vi endnu ikke ved, hvordan coronavirus vil udvikle sig. Sanne Thysen peger på, at det bliver vigtigt at samle erfaringerne efter det hurtigt udviklede forløb, så forskning kan fortsætte til næste fase.

»Vi ved ikke nok om coronavirus endnu, men så vidt jeg kan forstå på virologerne, forventer man, at virus ligesom andre coronavira vil mutere, hvilket kan betyde, at der kan komme gentagne bølger af epidemier, som vi kender det med influenza. Derfor er det vigtigt, at vi indsamler systematiske data og laver forskning, så vi bliver klogere på, hvilke behandlinger der virker, og hvordan man bedst kan lave en effektiv vaccine«.

GIK I GANG UDEN PENGE: »Forskningsprocessen behøver ikke være så kompliceret, når det kommer til stykket«

Hæmatologiske afdelinger over hele landet er gået sammen om at indsamle data på deres sårbare patienter sammen med de onkologiske og et par geriatriske afdelinger. Målet er at blive bedre til behandling og forebyggelse af infektion.

Henrik Frederiksen. Foto: privatHenrik Frederiksen. Foto: privat

Vi bør lave systematisk opsamling på, hvordan det går vores sårbare patienter under coronapandemien, tænkte Henrik Frederiksen, der er professor og overlæge på Hæmatologisk Afdeling X på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Hæmatologisk Selskab. Fra tanke til handling kan normalt være en årelang proces, når det kommer til forskningsprojekter med dataindsamling i den størrelsesorden, men det har coronapandemien også vendt på hovedet.

»Midt i denne her kaotiske situation var der massiv opbakning fra hele landet, og fra første tanke til vi kørte, er der gået halvanden uge. Der har også været god opbakning fra myndighederne, der har prioriteret det højt, og de har været utroligt hurtige til at sagsbehandle«, siger Henrik Frederiksen.

Fordi alting er gået så hurtigt, er de »lidt på bagkant med funding«, som Henrik Frederiksen kalder det. Det betyder, at de startede uden at have fået en krone, men lige nu går det, for der er endnu ikke så mange udgifter. De tager det et skridt ad gangen, og støtten er så småt på vej.

»Forskningsprocessen behøver ikke være så kompliceret, når det kommer til stykket. Hvis man har prøvet processen før, har man selvfølgelig også en vis erfaring med, hvad der skal til. Noget af det, der kan tage lang tid, er at få skrevet protokollen og opbygge en database, men der har jeg fået rigtig god hjælp«, siger Henrik Frederiksen.

Vigtig viden om sårbare patienter

Fra ramte lande i hele verden er der indløbet rapporter om, at ældre og personer, der er svækkede af anden sygdom, er blandt dem, der bliver ramt allerhårdest. Til begge grupper hører ofte de patienter, de følger på de hæmatologiske afdelinger, uanset om de har kræft, medfødte blodsygdomme eller er i bedring.

»Vores tanke var, at vi måtte blive klogere på, hvad det betyder mere præcist at være immunsvækket i forhold til, hvordan en coronavirusinfektion forløber. Hvad kan vi lære af det her, så vi bliver bedre til at forebygge og behandle de patienter, vi står med, og er der så nogle ting, vi skal være særligt opmærksomme på? Vi vil lave en systematisk opsamling baseret på det, vi ved om vores patienter, inden de får coronavirusinfektion, hvordan det så går dem, hvad der tilstøder af komplikationer, og hvordan de kommer sig«, forklarer Henrik Frederiksen.

Forskningsprojektet startede på de hæmatologiske afdelinger, og nu er de onkologiske afdelinger og nogle geriatriske fulgt efter. Patienterne skal følge det program, de kender med jævnlig ambulant opfølgning, og det giver mulighed for at indsamle data på en bred gruppe uden at ændre på den kliniske hverdag. Det giver også mulighed for at indsamle data hurtigt og specifikt, så resultaterne hurtigst muligt kan komme til at arbejde for patienterne.

»Vi regner med at få resultater ret hurtigt, så måske vil vi allerede ved den forudsagte anden bølge af epidemien være skarpere på, hvordan det er, vi skal rådgive vores patienter, og hvordan vi selv hjælper til med at passe på dem, imens epidemien stadig florerer. Det er det nære perspektiv, og det er bestemt ikke umuligt, at vi kan have resultater så hurtigt. Det mere langsigtede perspektiv er at kunne give vigtig viden videre til næste gang, sådan noget her sker, selvom det måske først er om hundrede år«.

  • Henrik Frederiksen

  • Forskningsprojekt: Indsamling af data på svækkede patienter fra hæmatologiske og onkologiske patienter i hele Danmark, der er i højrisiko for alvorlige forløb med coronavirusinfektion. Data skal give mulighed for bedre rådgivning, forebyggelse og behandling af symptomer og komplikationer hos patienterne.

  • Antal patienter: 1.000-1.500

  • Midler: 150.000 kr. fra Kræftens Bekæmpelse

FRA MUS TIL MENNESKER: »Vi er overbeviste om, at det vil have en effekt på vand i lungerne som følge af COVID-19-infektion«

Tre forskellige dyremodeller med mus har vist, at lægemidlet senicapoc har effekt på vand i lungerne, og nu skal det prøves af på mennesker. Hvis effekten bliver lige så markant, vil patientens tid i respirator kunne reduceres med flere dage, og en behandlingsprotokol vil kunne være klar i løbet af et par uger.

Ulf Simonsen. Foto: AU PhotoUlf Simonsen. Foto: AU Photo

Egentlig var det et tilfælde, at Ulf Simonsen, dr.med. og professor på Aarhus Universitet, og hans forskergruppe for et par år siden opdagede, at lægemidlet senicapoc har en virkning på blodkar i lungerne.

Præparatet blokerer for en kaliumkanal i lungerne og beskytter imod, at væske trænger ud i lungerne, som man ser ved akut lungesvigt og ved infektion med SARS-CoV, MERS-CoV og SARS-CoV-2. Den høje dødelighed efter 28 dage, hvis du bliver indlagt på intensivafdeling med vand i lungerne, fik Ulf Simonsen til at arbejde videre med senicapoc.

»Vi har set på dyremodeller for vand i lungerne, at det har en markant effekt, og det er derfor, vi er overbeviste om, at det vil have en effekt på vand i lungerne som følge af Covid-19-infektion. Derudover, så har det også vist sig, at senicapoc har effekt på formering af virus i celler, når man kommer op i høje koncentrationer af det i plasma. Så vi har et håb om, at det også vil virke på virus, men det ved vi først, når vi får det i patienter«, siger Ulf Simonsen.

Midlet er ellers udviklet til seglcelleanæmi, men viste sig efter kliniske studier i fase tre ikke at have effekt. Stoffet var sikkert at give til patienter og blev derfor frigivet af Pfizer, så det kunne bruges til andre indikationer. Nu håber Ulf Simonsen, at senicapoc kan behandle Covid-19. Coronapandemien har fremskubbet kliniske forsøg med mennesker med et år.

»Det havde en lidt anden tidshorisont, vil jeg sige, men nu kaster vi alle ressourcer ind på det, fordi vi mener, at senicapoc vil have en virkning på en alvorlig sygdom, vi står med lige nu«, siger Ulf Simonsen.

Kan være protokol om fire uger

Fordi senicapoc ikke aktuelt bruges til behandling, har Ulf Simonsen været nødt til at trække på kontakter i University of California, Davis, for at få fat på stoffet. Netværk i forskerverdenen gjorde, at han tilfældigvis vidste, de allerede havde produceret stoffet til et helt andet projekt. Nu er det på vej til Danmark.

»Hvis der er meget markant effekt, som vi kan se på dyrene, så vil vi se det allerede efter 5-6 patienter. Vi starter med at give to doser på dag 1 og dag 2, og så er stoffet i kroppen i lang tid, så vi forventer at se markant bedring på dag 3, men selvfølgelig også hen over tid«, forklarer Ulf Simonsen.

Den virkning håber han at kunne se om kun et par uger. Håbet er, at behandling med senicapoc vil nedbringe patientens tid i respirator med 3,5 dage – et moderat mål kalder Ulf Simonsen det – og i sidste ende at det får effekt på overlevelsen. Der er en plan på plads, hvis det bliver en succes.

»Hvis det viser sig at virke, så vil vi udbrede det. Nogle af de store medicinalfirmaer tilbyder at hjælpe med at producere og distribuere stoffet hurtigt. Så hvis vi ser effekt, er vi klar til at gøre det globalt i løbet af kort tid«, siger Ulf Simonsen og fortsætter:

»Parallelt er vi i gang med at planlægge næste studie, hvor vi vil ind tidligere, ligesom man gør med mange andre præparater, der er direkte rettet imod virus, så vi måske kan hindre, at folk overhovedet kommer på intensiv. Men nu må vi lige vente på de første resultater«.

 

  • Ulf Simonsen

  • Forskningsprojekt: Forsøg med lægemidlet senicapoc, der har vist sig at blokere en kaliumkanal i lungerne på mus og dermed mindske vand i lungerne. Hvis det virker på mennesker, vil det nedbringe tiden i respirator for kritisk syge patienter med 3,5 dage.

  • Antal patienter: 23 + 23 i randomiseret forsøg

  • Midler: 5 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

 

AL FORSKNING VAR ELLERS STOPPET: »Vi kan gøre klinisk gavn med det samme«

Trådløse sensorer kan sende alarm til personalet, hvis en patient pludselig bliver dårlig. Det giver mulighed for hurtigere indgriben, reduceret brug af værnemidler og reduceret smittespredning.

Christian  S. Meyhoff. Foto: PrivatChristian S. Meyhoff. Foto: Privat

Egentlig var arbejdet med det kliniske supportsystem, WARD, lagt på hylden for at holde pause under coronapandemien. Christian S. Meyhoff, der er forskningsansvarlig overlæge på Bispebjerg Hospitals anæstesiafdeling var trådt helt ud af forskerrollen, ind i nødberedskab og væk fra de seneste fire års projektudvikling sammen med de to andre ledere af WARD-projektet, Eske K. Aasvang, der er forskningsansvarlig overlæge på Rigshospitalet og Helge B.D. Sørensen, der er forskningsleder på DTU Sundhedsteknologi. Men så fik de en idé:

»Hvorfor ikke stille vores udstyr til rådighed på de afdelinger, der behandler coronapatienter?«, siger Christian S. Meyhoff og forklarer:

»Når jeg som intensivlæge har været oppe på sengeafdelingen for at hente en coronapatient, kunne jeg se, at sygeplejerskerne var ekstremt stressede over, at patienter blev dårlige og desaturerede, når de ikke var på stuen. Med trådløs måling får de en alarm, hvis en værdi falder, så de ikke behøver at gå til og fra hele tiden«.

WARD registrerer afvigende data som lav iltmætning, hurtig respirationsfrekvens og hurtig puls. Data fra 700 patienter på medicinske og kirurgiske afdelinger på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital har hidtil vist, at det sker op til 20 gange oftere, end man opdager gennem manuelle målinger foretaget af sygeplejersker et par gange i døgnet.

Næste skridt i forskningsprojektet er at udvikle et klinisk supportsystem, der gennem en app giver alarm til sygeplejersken. Det arbejde er blevet accelereret af coronavirus, og første version vil være klar til brug om 1-2 uger. Appen skal installeres på sygeplejerskernes mobile enhed, som de alligevel bærer på sig. En bevilling på 3,9 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden oveni den oprindelige bevilling på 18 millioner kroner fra Innovationsfonden og en række andre fonde har givet mulighed for at nå dette.

»Bagefter vil vi vurdere effekten af at give alarmer. Hvor mange alarmer var der, og kunne det nedbringe antallet af komplikationer og forværringer? Hvad enten der er coronaepidemi eller ej, så vil det være en kæmpe fordel for personalet at få at vide, når patient er ved at blive dårlig«.

Så snart coronavirus for alvor begynder at toppe, skal Eske K. Aasvang, Christian S. Meyhoff og de 30 ansatte i deres forskningsenheder hjælpe til fuld tid i nødberedskabet, så de har travlt med at få detaljerne på plads.

Kan ikke erstatte det kliniske blik

Da bevillingen kom, ejede forskersamarbejdet 65 enheder, som nu allerede er sat på coronapatienter og er i gang med at indsamle data, der gennemgås af både læger og teknikere for at identificere de afvigende mønstre. Det udstyr skulle der gerne være mere af, og WARD-ledergruppen er taknemmelige for den politiske bevågenhed på projektet, som nu vil betyde en mangedobling af enhederne over hele landet. Enhederne koster 25.000 kroner stykket og 150 kroner i genanvendelsespris.

»Principielt ville vi jo gerne måle på seks millioner patienter…«, siger Christian S. Meyhoff med et grin, der hurtigt bliver alvor:

»Vi kan se et rigtig stort behov for at udvikle det her system til hjemmemonitorering. Ikke alene er coronavirus rigtig alvorligt, men patienterne bliver så længe i eget hjem, at mange patienter er kritisk syge, når først de bliver indlagt på hospitalet«.

WARD vil også kunne reducere brugen af værnemidler, når personale ikke behøver at gå unødvendigt ind til patienterne for at tage rutinemæssige målinger, og det vil igen være med til at mindske smittespredningen. Da data, der indsamles nu, har teamet bag allerede planer om, skal munde ud i en version 2.0, fordi den kunstige intelligens bag hele tiden bliver bedre til at fjerne falske alarmer og for eksempel advare om en lungebetændelse tidligere. Men én ting kan WARD ikke erstatte.

»Det vil altid være det kliniske blik fra en læge eller sygeplejerske, som vurderer, at nu er patienten i risiko, og så bestiller lægen nogle tests, for det står i lærebogen. Og dét kliniske blik afhænger jo af virkelig mange ting, og det skal vi ikke erstatte. WARD er ikke et diagnostisk apparat, men et redskab til at se sammenhænge, der kan henlede det kliniske blik tidligere«, siger Christian S. Meyhoff.

 

  • Christian Meyhoff

  • Forskningsprojekt: Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress, WARD. Klinisk supportsystem, der kan give alarm, når patienten har afvigende værdier på f.eks. iltmætning, respirationsfrekvens og puls, og dermed give mulighed for tidlig identifikation af forværring.

  • Antal patienter: Mindst 500

  • Midler: Har fået 3,9 mio. fra Novo Nordisk Fonden.

 

Blad nummer: 

Right side

af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer
af Morten Holm | 16/04
2 kommentarer
af Bent Jessen | 16/04
1 Kommentar
af Poul Henning Madsen | 16/04
6 kommentarer
af Michael Forbord Fischer | 16/04
3 kommentarer