COVID-19: »Det ligger i os, at en læge ikke kan være syg«

I de seneste fem måneder har professor og infektionsmediciner Jens Lundgren fra Rigshospitalet stort set nonstop beskæftiget sig med coronavirus. Sommerferien er røget i svinget, men det er nu ikke de sløjfede feriedage, han kerer sig mest om lige i øjeblikket.

Det er derimod den lange hale af følgevirkninger, som har ramt flere patienter med COVID-19 lang tid efter, at den akutte infektion er klinget af. Det er bemærkelsesværdigt, at fænomenet kan ramme ellers raske mennesker i 30-40-årsalderen – dem, der typisk befinder sig i gruppen, der har haft COVID-19 i mild grad og ikke har været indlagt.

»Jeg er virkelig blevet overrasket over, at så mange har fået svære symptomer lang tid efter, at de var akut syge. Det er især overraskende, at yngre personer, der ellers har været raske og i god form, bliver ramt i ugevis, nogle gange i måneder«, siger Jens Lundgren.

Han er forundret over, at sværhedsgraden varierer så voldsomt inden for de 80 procent af patienterne, der har været ramt af COVID-19 i mild grad.

»COVID-19 har en ekstremt varieret præsentation i den milde udgave, og jeg har efterhånden svært ved at bruge ordet ,mild’. For de uheldige, der bliver ramt af følgevirkningerne, er sygdommen bestemt ikke mild, selvom de ikke har været indlagt. Nogle af de ramte er socialt invaliderede, og de kan ikke passe deres arbejde i 8-10 uger efter deres sygdom«, siger han.

Tag dig sammen

Han stødte første gang på beskrivelser af følgevirkningerne af COVID-19 i BMJ for et par måneder siden. Her dukkede kasuistikker op med beskrivelser af patienter, der ikke kan blive rigtig raske, efter de havde haft COVID-19. Fænomenet har også fået et navn: covid fatigue.

Det er patienter, der lider af overvældende træthed; de kan ofte kun arbejde få timer, før de må sove og hvile. De har ikke overskud til at klare deres vanlige familieliv og sociale liv, og hvis de forsøger at belaste deres intellekt ved arbejde, får de hovedpine. Flere har forsøgt at vende tilbage til arbejde, men har været nødsaget til at sygemelde sig igen, fortæller Jens Lundgren.

Blodprøverne er normale, og der er ofte ingen ydre tegn på sygdom.

Det er karakteristisk for de ramte af covid fatigue, at de får det værre, hvis de forsøger at presse sig selv – måske tilskyndet af utålmodige familiemedlemmer, kolleger eller arbejdsgivere. Jens Lundgren har været i kontakt med flere af de ramte.

»De kan være relativt desperate, for der er generelt ikke så meget forståelse for, at man kan være påvirket i så lang tid efter en i øvrigt mild infektionssygdom. De kan blive mødt af folk, der tror, det er indbildt, og siger: ,tag dig nu sammen, kom i gang’. Men det er bestemt ikke måden at håndtere det på. Jeg har hørt adskillige forklare, at de får det forfærdeligt og bliver ramt af ,rebound’, hvis de overanstrenger sig i et forsøg på at komme tilbage. Konsekvensen er, at de må trække sig tilbage til hjemmet i et par dage for at få hvile«, siger Jens Lundgren.

Læger er vant til at kunne klare alt

Her føler han trang til at komme med en appel til de af hans lægekolleger, der døjer med følgevirkninger i mange uger efter COVID-19. Nogle af dem har han haft kontakt til, men flere endnu kan være ramt. Måske er appellen i virkeligheden i endnu højere grad til de berørtes arbejdsgivere og kolleger.

For han er selv læge og kender mange lægers udprægede evne til at ignorere kroppens signaler om basale behov som for eksempel mad og hvile. Simpelthen fordi det ofte er nødvendigt. Og Jens Lundgren kender også vilkårene i et presset sundhedsvæsen.

»Jeg vil meget gerne italesætte dette som et reelt fænomen. Lyt til jeres krop, hav tålmodighed – også selvom det er vanskeligt for et ellers driftigt menneske, der er vant til at kunne klare alt. Mange læger har jo vænnet sig til at køre ud over deres egne grænser, men det nytter ikke her. Det bliver kun værre, hvis I ignorerer symptomerne, og det kommer til at tage længere tid«.

Men han er godt klar over, at læger ofte ligger under for et voldsomt pres for at vende hurtigt tilbage efter sygdom. Sundhedsvæsenet er presset, vagter skal dækkes, og patienter skal ses.

»Vi ved, at hvis vi ikke dukker op til en vagt, hænger en af kollegerne på den. Derfor har mange læger vænnet sig til at ignorere deres træthed og overhøre kroppens signaler. Det ligger i os, at en læge ikke kan være syg, men det dur bare ikke her«, siger han.

Ifølge de nyeste tal fra Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen er cirka 430 læger indtil nu blevet testet COVID-positive.

Ukendt årsag

Træthed efter en infektionssygdom som for eksempel influenza er et velkendt fænomen, men ifølge Jens Lundgren manifesterer den udprægede træthed efter COVID-19 sig på en anden måde, end vi tidligere har set:

»Som sådan er det ikke overraskende, at folk oplever et par uger med træthed og ikke er tilbage i fuld vigør lige efter en infektionssygdom. Det karakteristiske ved covid fatigue er imidlertid, at vi ser det efter sygdomsforløb, der ikke har været specielt hårde, at det rammer yngre personer, og at det er så langvarigt«.

Ved MERS- og SARS-epidemierne var der tilsvarende beretninger om senfølger, men der var tale om langt færre tilfælde – for få til at de blev rigtig beskrevet, oplyser Jens Lundgren.

Men hvad er årsagen til den lange hale af symptomer, der kan følge efter infektioner med coronavirus?

»Vi prøver at finde frem til, hvad der kan forklare de ekstremt varierede forløb. Forklaringen kan muligvis være et overstimuleret immunsystem, der trækker kræfter ud af kroppen – ligesom vi kan se det hos børn, der rammes af Kawasakis syndrom i ugerne efter den akutte infektion. En anden teori er, at der er celler og områder af kroppen, der ikke fik tilstrækkeligt med blod under infektionen og så efterfølgende skal opbygges«, forklarer Jens Lundgren.

Anerkendelse

De langvarige forløb er internationalt anerkendt og beskrevet og er også blevet optaget i den nyeste revision af Sundhedsstyrelsens »Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet« fra 6. juli 2020. I beskrivelsen af den milde udgave af sygdommen hedder det således nu:

»De fleste oplever bedring i løbet af 3-7 dage. Der kan dog i flere uger være vedvarende uspecifikke symptomer som træthed, koncentrationsbesvær og varierende temperaturforhøjelse, som forværres ved anstrengelse«.

Jens Lundgren sidder i ekspertgruppen, der rådgiver Sundhedsstyrelsen, og for ham har det været vigtigt at få beskrevet langtidsvirkningerne efter de milde forløb.

»Det har ikke været en lige så anerkendt del af sygdommen som de mere alvorlige indlæggelseskrævende tilfælde, hvor patienter har ligget i respirator og risikerer arvæv og varige skader på lungerne«, forklarer han.

Men mennesker med covid fatigue er også hårdt ramt, og da de ikke har været indlagt, dukker de typisk op hos de praktiserende læger, som skal være opmærksomme på fænomenet, påpeger han.

På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvor stor en andel de, der er ramt af covid fatigue, udgør af den samlede gruppe patienter med COVID-19.

Jens Lundgren har dog en vigtig opmuntring til dem, der endnu ikke er kommet sig efter deres ellers »milde« COVID-19-infektion:

»Den måske vigtigste pointe er, at vi nu kan se, at det ser ud til, at det så småt begynder at klinge af. Det kan tage uger og måneder, men vi forventer – og håber – at også denne patientgruppe kommer tilbage til deres normale liv. Det tyder det på«.

COVID-19 som arbejdsskade

Indtil videre har 705 sundhedspersoner anmeldt en arbejdsskade, relateret til COVID-19. Det drejer sig dels om selve sygdommen, dels om for eksempel allergi som følge af brug af værnemidler.

Det viser de nyeste tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som ikke har opgjort tallene på faggrupper.

Lægeforeningen har opfordret sine medlemmer til at anmelde COVID-19 som en arbejdsskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyser, at de første 40 sager er afgjort, og heraf er 22 anerkendt, og 18 er afvist. Alle de sager, der handler om, at en person har fået COVID-19 efter udsættelse for smitte på sit arbejde, er blevet anerkendt.

Lægeforeningen har sammen med blandt andre Dansk Sygeplejeråd tidligere udtrykt bekymring for, om bevisbyrden bliver for svær at løfte for sundhedspersonale, der ikke er udsat for daglig smitte, ligesom organisationerne har været bekymrede for muligheden for at få erstatning, hvis man har en forudgående sygdom som for eksempel diabetes, højt blodtryk eller astma.