COVID-vacciner skal vurderes i dansk forskningsprojekt

Der mangler mange nuancer i sundhedsmyndighedernes viden om COVID-vacciner, når de først er blevet sprøjtet ind i skuldrene på brede befolkninger.

Det skal et dansk forskningsprojekt ved navn Enforce forsøge at råde bod på.

Professor i infektionsmedicin på AUH, Lars Østergaard er sammen med professor Jens Lundgren, RH hovedansvarlig for projektet.

»Lige nu ved vi stort set ikke, hvordan den ene vaccine er i forhold til den anden, om ­effekten af den ene er bedre end den anden. Der er forsøg rundt om i verden, men hvordan det ser ud i Danmark, ved vi ikke. Det skal vi kaste lys over«, siger Lars Østergaard.

Initiativet til projektet er taget af sundhedsmyndighederne, herunder Lægemiddelstyrelsen.

Nikolai Brun, enhedschef i Medicinsk Strategi og Innovation, Lægemiddelstyrelsen, siger:

»Vi har kun begrænset viden om vaccinernes langtidseffekt og langtidssikkerhed. Og hvis en eller flere af vaccinerne har bedre ­eller værre effekt eller sikkerhed end de ­andre, så vil vi gerne kunne fange det«.

I blandt andet Tyskland og Israel har der været en hel del tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet, selv om de er vaccineret. Hvad forklaringen bag sådanne tilfælde er, vil være et af projektets fokuspunkter.

Vaccinerne er oprindeligt undersøgt og holdt op mod en placebogruppe. I Enforceprojektet bliver de sammenlignet med hinanden.

»Vaccinerne er aldrig undersøgt i forhold til hinanden. Vi tager de første fire vacciner, AstraZeneca, Pfizer-BioNtech, Moderna og formentlig Johnson & Johnson, som bliver prøvet af i fire grupper, som udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Der vil gøre os klogere på forskelle i effekten i de forskellige befolkningsgrupper«, siger Lars Østergaard.

Han peger på et eksempel.

»Det kunne vise sig, at en vaccine havde en mindre effekt jo ældre man er, f.eks. er AstraZeneca ikke rigtig blevet prøvet af på ældre endnu. Der kan også være andre ­karakteristika, det kan være ledsagende ­sygdomme, eller personen er i immun­svækkende behandling eller lignende, der gør, at vaccinen har mindre effekt«.

10.000 deltagere

Fundamentet for projektet bliver 10.000 danske borgere, der har indvilliget i at blive fulgt, efter de er blevet vaccineret første gang. De får taget blodprøver før første stik og siden hen yderligere seks gange over to år. I uge syv går projektet i gang. De 10.000 forsøgsdeltagere vil blive fordelt med 2.500 for hver af de første fire vacciner, vi tager i brug.

»Et af de rigtig vigtige spørgsmål er, om man risikerer at blive smittet, selvom man er blevet vaccineret«, siger Lars Østergaard.

»Vi vil løbende holde øje med, om de ­vaccinerede får sygdommen. Det vil blodprøverne vise. De vil også med forskellige metoder afsløre, hvor meget antistof, der er efter vaccination, samt hvor godt det cellu­lære immunforsvar virker, hukommelses­immunsystemet, så at sige. Vi får dermed noget at vide om, hvor godt deres immun­forsvar skulle være for at have undgået at blive smittet, og hvor alvorligt forløb de får«, siger Lars Østergaard. Også bivirkninger vil blive studeret.

Effekt over for mutationer

Lars Østergaard forventer også at blive klogere på mistanken om, at visse mutationer, f.eks. E484K, nedsætter vacciners effekt på virus.

»I tilfældet hvor personer er blevet ­smittet, på trods af at de er vaccineret, vil ­virus blive segmenteret i samarbejde med SSI og så bliver vi også klogere på den del«.

Lige nu er der meget sparsom viden på det område, siger Lars Østergaard:

»Jeg har ikke set noget velgennemført ­studie, hvor man er gået et spadestik dybere og har set både på antistofniveau og på det cellulære immunforsvar, som skal afgive en hukommelse eller måske en mindre risiko for et alvorligt forløb. Så hvis en person ­bliver smittet trods vaccine på et eller andet tidspunkt i den toårige opfølgningsperiode, så kan man i studiet se, hvilken type vaccine, der er tale om, og sammenholde med den enkelte persons immunforsvar«.

»Når vi kan se, hvilken mutation af virus personen har haft, og vi sammenholder det med hvilken vaccination, der er givet, så kan det være, at det vil vise sig, at nogle ­vacciner virker bedre end andre over for mutationer som f.eks. E484K«.

Den overordnede tilgang er at finde ud af, hvem der skal have hvilke vacciner hvornår, og ønsket er, selvfølgelig, at vaccinationsprogrammet får størst mulig effekt og har den laveste grad af bivirkninger, opsummerer Lars Østergaard.

Projektet er støttet af regeringen med 102 millioner kroner, og ret usædvanligt vil der være en løbende afrapportering undervejs, som myndighederne kan orientere sig efter i de kommende måneders vaccineudrulning.

»Vi kommer til at drage en læring i realtid, fordi vi bliver klogere på dem, der bliver smittet trods vaccination. Vi vil blive klogere på, hvilke vacciner der egner sig til hvilke grupper. Resultaterne vil blive inddraget, når myndighederne skal udrulle det videre vaccinationsprogram«.

Forudsat at der er en anden?

»Ja. Men det kommer der til at være«.

Lars Østergaard forventer, at de første resultater vil være klar allerede en måned efter projektets start, dvs. i midten af marts.

Når resultaterne begynder at komme, har vi nationalt bevæget os op til et andet vidensniveau, end vi har i dag, konstaterer han.

»Så ved vi på et detaljeret niveau meget om, hvordan immunsystemet reagerer over for de vacciner, vi bruger. Det er forskningsmæssigt interessant. Men rent praktisk kan vi bruge det til at sammensætte det danske vaccinationsprogram, så det er allermest optimalt, så vi kan få beskyttet så stor en del af befolkningen som muligt. Og få samfundet lukket op igen«.

Tilbagemelding til Lægemiddelstyrelsen

Meningen er, at Enforcesstudiet, så snart det er i gang, skal give månedlige tilbage­meldinger til Lægemiddelstyrelsen.

»Dermed får vi data nærmest i realtid fra projektet, og vi vil så kunne justere vores vaccinestrategi ud fra de data. Det er en unik mulighed, vi har for at sammenligne vaccinerne med hinanden«, siger Nikolai Brun.

»Hvis det viser sig, at en vaccine har ­signifikant dårligere effekt end de andre, så vil det ikke være den hest, vi satser på fremadrettet. Det vil være et helhedsbillede af vaccinen, der afgør det, både bivirkninger og effekt, der afgør, om der skal tages aktion på signalerne fra Enforce-studiet«, siger Nikolai Brun.

Danmark har indkøbt langt flere vacciner, end der er borgere, så der er rum til at ændre strategi, siger Nikolai Brun:

»Med så mange vacciner vil der alligevel, når vi når hen i efteråret, være behov for at omdistribuere nogle af vaccinerne«.

Han vurderer, at der hen over sommeren og efteråret vil være tilstrækkelige data fra Enforcestudiet til at kunne foretage vurderingerne af vaccinerne.

Smittegrad hos vaccinerede

Folk, der er blevet vaccineret, skal indtil ­videre ikke tro, at de kan holde op med at overholde restriktionerne.

»Det siger vi foreløbig. Man kan nok godt smitte andre, selvom man er vaccineret. ­Måske smitter man mindre. Vi ved det ikke«, siger Lars Østergaard.

Også det håber Lars Østergaard, at ­Enforce-projektet vil gøre os klogere på.

»Afledt af forsøget vil vi kunne se på, hvor mange der eventuelt er smittet omkring ­personerne. Det er ikke et hovedformål med projektet. Men jeg synes godt, vi kunne overveje at bygge det aspekt oven på«, siger han.

Hvad tror du?

»Jeg ved det ikke. Jeg håber, man bliver mindre smitsom. Det har vi set ved influenza­vacciner, hvor sundhedspersonale, der er vaccineret mod influenza på en afdeling, er blevet sammenlignet med afdelinger, hvor personalet ikke er vaccineret. Der er der færre smittede på de afdelinger, hvor personalet er vaccineret«.