Cykling gør sund

Astrid og Kaj Kristensen er begge 60 år. Hver weekend cykler de en fast rute på 40 kilometer rundt om Esbjerg - uanset vejret. Astrid løber desuden tre kilometer flere gange om ugen, og Kaj spiller fodbold med de 40-årige og følger fint med. Og så cykler de i øvrigt til næsten alt i hverdagen, og tager rundt i landet og holder rejseforedrag om deres cykelferier i hele verden.

Vi møder dem på Cykelkonference i Odense den 27. april. De har meldt sig til af lutter entusiasme. Ellers er det hovedsageligt fagfolk som læger, forskere, økonomer samt interesseorganisationer og politikere, der er repræsenteret. Konferencen, der sætter fokus på de mange positive aspekter ved at cykle, er arrangeret af Foreningen for Miljø og Folkesundhed, Hjerteforeningen, Det Økologiske Råd, Landsforeningen Skole & Samfund, Dansk Cyklist Forbund og FDB. Og det er netop folk som Astrid og Kaj, de gerne så mange flere af ude på cykelstierne.

For ganske vist er danskerne et af de folk i verden, der cykler mest - så meget, at andre lande kommer på studierejser hertil for at se, hvordan vi gør.

Men det kunne være endnu mere og meget bedre. For der er næsten ingen ende på, hvor mange fordele der er ved at få os alle sammen op på cyklerne!

En god vane

Den helt store fordel ved cykling er åbenlys: Man får motion, mens man transporterer sig fra sted til sted. I stedet for at sidde passivt i en bil, kommer pulsen op, og hvis man tramper godt og længe i pedalerne, er det i bedste fald motion nok for den dag. Desuden er cykling en særlig velegnet motionsform for de grupper, der helst skal dyrke såkaldt ikke-vægtbærende motion. Det er for eksempel nogle gravide samt de overvægtige, der får ondt knæ og hofter af at løbe på grund af belastningen fra deres egen vægt. Dem bliver der desværre flere og flere af.

Nye undersøgelser viser klart, at cykling forebygger en hel række af de livsstilssygdomme, der i disse år rykker ind på danskerne.

Ud over almindelig overvægt er det især type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forskellige kræftformer og forhøjet blodtryk. Hvis udviklingen i Danmark følger den i USA, som den plejer at gøre, tyder alt på, at vi snart kan se frem til over 20% overvægtige i befolkningen.

»Udviklingen i danskernes kondital går også den forkerte vej«, siger Bente Klarlund Petersen, der er overlæge på Rigshospitalet og formand for Rådet for Folkesundhed.

»Mens der i 1960'erne var en stor mellemgruppe med et forholdsvis højt kondital, så er der i dag sket en polarisering, så der nu er flere end nogensinde, der har et højt kondital, men samtidig en meget stor gruppe med et alarmerende dårligt kondital.

Og det er dem, vi skal have fat i. Dem der allerede er aktive motionister ligesom Astrid og Kaj Kristensen, behøver vi egentlig ikke bekymre os så meget om. De skal nok klare sig. Det er derimod den meget store gruppe, der bevæger sig meget lidt«.

»Det er jo utroligt, hvor mange der påstår, at de ikke har tid til at dyrke motion bare en halv til en hel time om dagen«, siger Bente Klarlund Petersen. For de kan jo godt få tid til at ligge på ryggen og se tv i 16-20 timer om ugen!

»Måske tager de bilen hen til golfbanen. Men den naturlige bevægelse i hverdagen, som var almindelig for 40-50 år siden, er stort set væk i dag. Vi sidder på en lille traktor og slår græs frem for at bruge den håndskubbede. Og vi får også sjældent motion af at arbejde. Derfor er det så hamrende vigtigt, at vi vænner os til at bevæge os hver dag. Hvis man husker det, nedsættes risikoen for at få livsstilssygdomme bevisligt med 20-30%«, tilføjer hun.

Cyklen redder liv

Og cyklen er et godt bud på en naturlig måde at få rørt sig på. Ud af Østerbro-undersøgelsen og Glostrup-undersøgelsen, der begge fulgte mange tusinde københavnere gennem mange år med henblik på netop livsstil og sundhed, kan man se, at aktive cykelvaner har en tydeligt positiv indvirkning på både forekomsten af livsstilssygdomme og dødeligheden. Professor Lars Bo Andersen fra Norges Idrætshøjskole kunne på konferencen vise en lang række tal, der dokumenterer det. For eksempel var forekomsten af osteoporose og tyktarmskræft betydeligt lavere hos dem, der havde bevæget sig i hverdagen. Og dødeligheden faldt også omvendt proportionalt med, hvor mange timer om ugen de interviewede havde cyklet.

»Den gruppe, der cykler, er sandsynligvis også generelt mere fysisk aktive, men selv efter at der er taget højde for det, er dødeligheden hos dem stadig 30% lavere«, forklarer Lars Bo Andersen.

»Eller udregnet på en anden måde, så er dødsrisikoen 40% højere ved ikke at cykle. Og her er den forebyggende virkning på livsstilssygdommene vel at mærke ikke indregnet. Regner man reddede leveår på grund af mindsket dødelighed ved cykling ud i forhold til tabte leveår forårsaget af færdselsuheld, så vinder man 16 gange flere år, end man mister ved den lidt højere frekvens af trafikuheld, der altid er, når man sender flere folk ud i trafikken«, tilføjer Lars Bo Andersen.

I øvrigt har det vist sig, at der sker færre og mindre alvorlige trafikuheld, når man får bilisterne ud af bilen og op på cyklen. Det oplyser Christian Ege, der er formand for Det Økologiske Råd.

Gider vi cykle?

Den helt store hurdle er, hvordan man får flere overtalt til at tage cyklen frem for bilen. De mest kendte argumenter for ikke at cykle er, at det altid regner i Danmark, at man sveder og skal skifte tøj, når man cykler, at det tager for lang tid, det er for hårdt, og at man udsættes for luftforurening.

Men argumenterne holder ikke, forklarer Christian Ege. For det første tager det kortere tid at cykle, end de fleste tror. Det bliver også meget mindre hårdt, efterhånden som man kommer i bedre form. Og faktisk er det meget sjældent, det regner for meget til, at man kan cykle i Danmark. Og det tager ikke mange minutter at skifte lidt tøj, hvis det skulle være nødvendigt, tilføjer han.

»Argumentet med luftforureningen holder heller ikke, forklarer han. For ganske vist er det korrekt, at man trækker den forurenede luft langt ned i lungerne, når man er forpustet på cyklen. Men målinger har vist, at koncentrationen af forurenet luft faktisk er højere inde i bilerne end udenfor dem«.

Forkæl cyklisterne

En måde at lokke flere op på cyklerne er at gøre det attraktivt at cykle. En lang række kommuner i landet skeler netop nu til de meget positive erfaringer fra Odense, der var Danmarks Nationale Cykelby fra 1999 til 2002. Her investerede man 20 millioner kroner i at gøre livet mere behageligt for cyklisterne, og det har vist sig at give pote.

Der blev installeret grønne bølger for cyklister gennem de mest trafikerede områder. Seks store kryds blev bygget om, så der blev bedre plads til cyklisterne. Der blev opstillet skilte, der tillader cyklerne at køre imod strømmen eller over for rødt, hvor det er muligt. Og der blev lavet masser af cykelparkering især omkring banegården, hvor pendlere også kan leje en fast og tør plads til deres cykler.

Det blev og så gjort sjovere at cykle: På visse stræk blev der installeret cykel-fartmålere og et barometer der viser, hvor mange cykler der har passeret i dag. Og så er der lavet æstetisk pæne og kvalitetsbetonede løsninger, for det må gerne være lækkert at cykle. Der er desuden opsat drikkevandsfontæner på centrale steder og lavet op imod 400 kilometer nye cykelstier og ruter rundt om byen.

Projekt Cykelby blev desuden understøttet af kampagner, der præmierede både skolebørn og arbejdspladser for at cykle.

Det betaler sig

Resultatet er, at odenseanerne i dag tager hver fjerde tur på cykel frem for i bil eller med andre transportmidler. Det svarer til en stigning på omkring 20% eller 25.000 flere cyklister om dagen.

»Hensigten har været at favorisere cyklisterne, og det har virket«, fortæller Troels Andersen fra Odense Kommune. Der er i dag 11% flere cyklister og tilsvarende færre biler i bymidten.

»Det interessante ved projektet er, at det godt kan betale sig at gøre det attraktivt at cykle. De 20 mio. er faktisk allerede tjent ind igen«, forklarer han.

Ud over besparelser på vejnettet og mindre luftforurening er der registreret omkring 20% færre alvorlige trafikuheld. Det er en besparelse på sundhedsbudgettet, der kan mærkes. De sundhedsøkonomiske beregninger siger også, at den øgede cykling i Odense allerede har sparet 2.131 leveår - og vel at mærke leveår med forbedret livskvalitet. Cyklister lever nemlig både længere og bedre end bilister.