Fra at være svært behandlelig og dødelig er hepatitis C – smitsom leverbetændelse – blevet en sygdom med en helbredelsesrate tæt på 100 pct. Blandt andet takket være dansk forskning.
HEPATITIS C
Leverbetændelse forårsaget af hepatitis C er på globalt plan årsag til mindst 750.000 dødsfald årligt og en af de hyppigste årsager til cirrose og leverkræft.
For få år siden var det nærmest utænkeligt at få has på det nyopdagede virus. Men det har professor i virologi og immunologi, Jens Bukh, Hvidovre Hospital, været med til at lave om på.
”I de fleste tilfælde er der ingen eller få symptomer i den akutte fase. Problemet er den kroniske infektion”, siger Jens Bukh, der allerede som ung læge omkring 1989 begyndte at forske i virus.
”I nogle tilfælde lykkes det kroppens eget immunforsvar at udrydde virusset. Men har virusset først, som det sker i de fleste tilfælde, overlevet 6-12 måneder, forsvinder det ikke uden en intervention”, forklarer han.
Tidligere helbredte vi 30-40 pct. med en langvarig, bivirkningstung behandling. Nu helbreder vi mindst 95 pct. med 12 ugers behandling Overlæge Thomas Benfield, professor i infektionsmedicin, Hvidovre Hospital
Og så er man nået til den kroniske fase, som kan vare i mange år, men ofte fører til alvorlig leversygdom: fibrose, cirrose og til slut leverkræft.
”Et typisk forløb kan tage op til 30-40 år. Så den turnuslæge, der blev smittet ved et stikuheld i 1980, kan sidde i sin praksis i dag og opdage, at han for øvrigt har hepatitis C”, siger Jens Bukh.
Det er dog ganske få, der smittes ved den slags uheld. Den typiske patient i Danmark er en stofmisbruger, som har fået smitten via en inficeret kanyle. Af de 312 nye tilfælde af kronisk hepatitis C, der blev anmeldt i 2015, var 177 intravenøse stofmisbrugere eller havde været det.
Indtil hepatitis C-virus (HCV) blev identificeret i 1989, hed sygdommen blot ”non-A-non-B-hepatitis”. Da Jens Bukh omkring den tid arbejdede i USA som forsker, behandledes sygdommen med interferon. Efter et års behandling – og med kraftige bivirkninger – var det kun 5-10 pct., der slap af med infektionen.
Der blev gjort forsøg med det antivirale stof ribavirin, som viste sig at være uden effekt – indtil nogen kom i tanker om at kombinere det med interferon.
”Så viste det sig at have en enorm effekt, og nu kunne behandlingen pludselig kurere 30-40 pct. af patienterne – lidt afhængigt af, hvilken type af hepatitis C man havde med at gøre”.
Næste spring kom, da man omkring 2002 tog en kemisk modificeret variant af interferon i brug sammen med ribavirin og nåede en succesrate på godt 50 pct.
Hepatitis C findes i seks forskellige hovedgenotyper. Det var Jens Bukh, der som den første påviste det, og den opdagelse har sammen med andre dele af hans forskning bidraget stærkt til de seneste kliniske og forskningsmæssige gennembrud.
”Det var vigtigt for behandlingen – for har du genotype 2 eller 3, kan du kurere 70-80 pct. med kun seks måneders behandling med interferon og ribavirin. Halvdelen af alle danske patienter har genotype 3, så det betyder, at vi fik langt bedre mulighed for at behandle de to genotyper, og med færre bivirkninger”.
Med genotype 1 var det mere tricky. Den type kræver et helt års behandling, og halvdelen af de danske patienter har den type. Og da bivirkningerne er meget kraftige, var der et godt stykke vej endnu.
Jens Bukh understreger, at behandlingen var i stand til at kurere patienternes infektion helt. Problemet var, at mange måtte opgive (eller opgives) på grund af bivirkningerne.
”Revolutionen begyndte allerede, da sådan nogle som mig udviklede eksperimentelle systemer, der gjorde det muligt at screene stofferne. Men i 2011 kom de første to DAA [direct-acting antivirals] på markedet. Det var lægemidler, der virkede direkte på virusset og ikke – som de tidligere – primært påvirkede immunsystemet generelt og dermed ramte virusset indirekte”.
De nye stoffer går direkte efter virusset og efter dets evne til replikation.
”Et virus har et genom, som skal kunne replicere sig inde i cellen. Den egenskab ødelægger disse stoffer direkte”.
Revolutionen skete gradvist. De første DAA virkede i kombination med interferon og ribavirin og havde mange bivirkninger. Desuden var helbredelsesraten langt under 100 pct. Men i 2014 kom endelig den interferonfri behandling.
”Ribavirin indgår stadig i nogle behandlinger, men det går den rigtige vej”, siger Jens Bukh, som i 2015 modtog Novo Nordisk Prisen på 3 mio. kr. for sin banebrydende forskning.
”Fra hiv-behandlingen ved vi, at man ikke skal bruge enkeltstoffer, da det kan føre direkte til resistens. Så siden 2014 har hepatitis C-behandlingerne omfattet en kombination af to eller tre stoffer. Og der frigives til stadighed nye og forbedrede stoffer.
Nogle af de første stoffer virkede f.eks. godt mod en genotype, men ikke nær så godt imod andre”.
Den behandling, som tilbydes i Danmark, består i dag af forskellige kombinationer af stoffer, som har det til fælles, at de clearer virus fra patienten i løbet af ganske få uger. Det sker ved, at de ødelægger virussets replikationsevne og derved stopper virusproduktionen.
Faktaboks
”Et af stofferne, sofosbuvir, kan i øvrigt, som det eneste af stofferne, ramme samtlige seks genotyper. Det blev da også verdens næstmest solgte medicin med en omsætning på 10 mia. dollars”, fortæller Jens Bukh.
”Vi er gået fra at have en sygdom, som ikke kan behandles, og som ender med at slå folk ihjel af leverkræft – og til at kunne helbrede næsten alle for det virus, der forårsager sygdommen. Det kan man vel godt kalde en medicinsk revolution”, siger Jens Bukh.
Også hans kollega Thomas Benfield bruger ordet ”revolution”. Som professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling i Hvidovre er han en af de læger, som har kliniske erfaringer med den nye behandling.
”Hvor vi tidligere helbredte 30-40 pct. med en langvarig, bivirkningstung behandling, helbreder vi nu mindst 95 pct. med 12 ugers behandling”, siger han.
I begyndelsen blev behandlingen kun givet til de mest syge, hvor leverbetændelsen havde resulteret i skrumpelever. Dels, fordi behandlingen var ny – men også, fordi den var ekstremt dyr.
Nu er prisen kommet lidt ned, men et behandlingsforløb koster stadig mellem 300.000 og 600.000 kr., og man drister sig efterhånden til at tage flere i behandling. I dag er indikationen begyndende skrumpelever, siger Thomas Benfield.
På grund af den høje pris tilbydes behandlingen ikke alle de tusinder, som er smittede. Kriteriet for at komme i behandling er et fibroskanniveau på 10 eller højere, svarende til svær fibrose. I den ideelle verden ville Jens Bukh og Thomas Benfield tilbyde behandlingen til alle, men erkender, at prisen skal ned på en brøkdel af den nuværende, før det vil være realistisk. Og globalt ved de fleste smittede ikke, at de har virusset.
Men måske vil behandlingen en dag være overflødig. Jens Bukh oplyser nemlig, at man nu arbejder på at udvikle en vaccine:
”Vi var de første til at dyrke de forskellige genotyper af HCV i cellekultur. Vi har viruspartikler af alle varianter i vores laboratorium, og vi håber på at kunne fremstille en præventiv helvirusvaccine”, siger han.
”Og hvis det lykkes, bør den indgå som et tilbud til alle i børnevaccinationsprogrammet”.
