Dage med forhindringer

Overlæge Dina Hauge er afsnitsleder for Kirurgisk Afdelings korttidskirurgiske afsnit, som befinder sig knap fem minutters gåtur fra operationsgangen og den øvrige afdeling. Hun er også ansvarlig for vagtplanen og for planlægningen af operationer. Derfor er hendes dag nært forbundet med pc'er.

Vejen til operationsgangen

På Korttidskirurgisk Afdeling ordnes mest brok og galdesten og tilsvarende planlagte opera-tioner. Fra afdelingen tager det fire minutter og 20 sekunder at gå over til operationsgangen.

Har en kirurg en dag kun små operationer, kan han godt nå fem af dem. Så bliver det ti gange på en dag - han skal både frem og tilbage.

»Det er næsten en time, kirurgen i løbet af en dag bruger på at gå. Det er selvfølgelig sundt, men ...«, siger Dina Hauge.

Hun tilføjer:

»Faktisk kommer der nogle gange endnu mere spildtid ind her. For kirurgen skal se patienten før bedøvelsen for at sikre sig, at det er den rette patient. Derefter bedøves patienten. Så går der 15-20 minutter, før kirurgen kan gå i gang med at operere. Måske er der noget fornuftigt skærmarbejde, han kan gøre fra en arbejdsplads ved operationsgangen. Men det er ikke altid, så der er ofte spildtid,« siger hun.

Lang logon-tid og otte koder

Kravet om dokumentation og registrering betyder, at lægen flere gange dagligt på forskellige pc'er skal logge sig på.

Det er en trinvis proces, oplyser Dina Hauge. »Først skal man finde en pc, der er ledig. Så skal man logge ind - det tager ofte fem minutter. Så skal man ind på diverse databaser; til hver er der et nyt password. Inde på den relevante database taster lægen oplysninger ind om operationen. Afbrydes man - det gør man tit - forsvinder billedet, og man må logge ind på ny. Pc'en skriver ikke selv automatisk dato; det må man selv gøre. Det er en masse små ting, som gør, at det kan tage længere tid at registrere for eksempel en kikkertundersøgelse end selve undersøgelsen,« siger Dina Hauge.

Om det er noget med medicinjournal, noget med røntgen, noget med vagtplan - alle databaser eller sites kræver et kodeord.

»Jeg har otte kodeord, som skifter hver anden eller tredje måned - i utakt! Det er meget at holde styr på,« siger Dina Hauge.

»Vi kommer nemt op på en time eller mere af lægens dag, der bruges på at vente, eller som i hvert fald kan bruges mere effektivt.«

Hun fortsætter:

»Generelt kan man sige, at læger laver mere og mere sekretærarbejde. Når eksempelvis en kikkertundersøgelse skal registreres, skal lægen i dag udfylde en række rubrikker, som det tidligere var lægesekretærens opgave at udfylde. Man vælger at sige, at det kan lægen lige så godt gøre. Der er også nogen, der taler om, at lægen skal udfylde endnu mere. Hvis det skal være sådan, bør en lang række ting gøres meget lettere. For eksempel når en sygdom skal kodes, så skal vi hen og slå op i den store kodebog - hvorfor giver pc'en ikke valgmulighederne på de mest almindelig koder?«

Booking med papir og viskelæder

Når en patient skal have en planlagt operation, skal han eller hun bookes. Trods det smartklingende ord er vigtige ingre-dienser i den proces en faxmaskine, en blyant og et viskelæder.

Først sender kontoret på Korttidskirurgisk Afdeling en fax til Kirurgisk Afdelings bookingkontor med den aftalte tid. Dernæst skrives tiden ind i den såkaldte bookebog - med blyant, så der kan viskes, hvis patienten ønsker en anden tid. Det sker i 20 procent af alle tilfælde.

I bookebogen laves operationsprogrammet for en til to måneder ad gangen. Først op til operationsdagen føres book-ingerne ind elektronisk - det skyldes dataloven, der sætter grænser for personlige oplysninger på et fællesdrev. »Men vi mangler et velfungerende elektronisk bookingsystem. Lige nu er vi kun halvelektroniske,« siger Dina Hauge.