Skip to main content

Daglig læring gør afdelingen populær

Diagnostisk Center på Silkeborg Hospital besluttede for 20 år siden, at de ville være Danmarks bedste uddannelseshospital. Det blev de i marts.

Janne Fassov (tv.), Viking Huss, Lars Brun og Charlotte Steffensen (th.) er alle under uddannelse på Diagnostisk Center, Regionshospital Silkeborg. Foto: Alexander Tange
Janne Fassov (tv.), Viking Huss, Lars Brun og Charlotte Steffensen (th.) er alle under uddannelse på Diagnostisk Center, Regionshospital Silkeborg. Foto: Alexander Tange

Alexander Tange, ata@dadl.dk

30. mar. 2016
5 min.

Ulrich Fredberg husker for 20 år siden, da Diagnostisk Center på Regionshospital Silkeborg havde svært ved at rekruttere nye læger. Derfor besluttede afdelingen, at den ville være Danmarks bedste uddannelsesafdeling.

Det lykkedes i marts, da Sundhedsstyrelsen gav sin uddannelsespris til afdelingen. Det har løst rekrutteringsproblemerne ifølge Ulrich Fredberg, der er ledende overlæge på afdelingen.

Faktaboks

Fakta

Afdelingen er nemlig prioriteret højt på ønskesedlen, når der skal vælges KBU-stillinger på universitetet, siger Lars Brun, der er KBU-læge på afdelingen.

»Folk ved, det er et godt sted, og pladserne her bliver taget før dem i Aarhus. Når det gælder uddannelser, bliver pladserne i storbyerne jo ellers taget først«.

Det var tilfældet i forrige runde af KBU-lodtrækningen, hvor de medicinstuderende søger om stillinger en efter en. I den seneste KBU-lodtrækning blev alle pladser på Aarhus Universitetshospital taget først ifølge tal fra basislaege.dk

Uddannelse i hverdagen

Inspektorerne, der besøgte Silkeborg Hospitals Diagnostisk Center sidste år, roste afdelingen for at integrere uddannelse i de yngre lægers hverdag.

»Her forleden kom en af overlægerne ud af ingenting hen og sagde ”jeg læste lige din epikrise igennem. Den er faktisk god, skal vi lige sætte os ned og se, om vi kan gøre den endnu bedre?” Det syntes jeg er et godt eksempel på, hvordan der er fokus på læring i hverdagen«, fortæller Lars Brun.

Afdelingen har speciallæger fra alle specialer inden for intern medicin, og uddannelseslægerne har mulighed for at ringe til dem for supervision, hver gang de har vagt.

Spørger man Charlotte Steffensen, der har haft både KBU, intro og ph.d.-forløb på Aarhus Universitetshospital, før hun gik i gang med sit hoveduddannelsesforløb på Silkeborg Regionshospital, er der forskel på de to hospitalers uddannelsesforløb.

»Her er man meget mere opmærksom på supervision og struktureret feedback. Jeg var også glad for at være i Aarhus, men her er bare et helt andet fokus på at supervisere stuegangen og ambulatoriet end andre steder«.

Ender der ikke med at være for meget supervision?

»Jeg føler mig ikke oversuperviseret, men jeg tror sagtens, det kan ske, men det er en del af ens uddannelsesmæssige ansvar at tage stilling til, hvor meget supervision, man har brug for. Der er nogle bestemte situationer, hvor jeg har brug for supervision, og der kan jeg så sige til«, siger hun.

Ifølge Ulrich Fredberg, den ledende overlæge på afdelingen, er hans læger heller ikke trætte af at kigge de yngre læger over skulderen.

»Det er jo det samme som at spørge, om de bliver trætte af at blive rost. Det bliver man aldrig, fordi de yngre læger er taknemmelige for det. Og så bliver man selv lidt glad«, siger Ulrich Fredberg.

Rolige yngre læger

En undersøgelse foretaget for Yngre Læger sidste år viste, at 59 pct. af de medvirkende medlemmer følte sig stresset i hverdagen. Det kan Viking Huss dog ikke genkende på Region Silkeborgs Diagnostisk Afdeling. Han arbejder i en introstilling på afdelingen, som han søgte, fordi han syntes, at KBU-forløbet der var rigtigt godt.

»Sådan er det slet ikke på det her sygehus. Vi hjælper hinanden, og det tror jeg giver en tryghed. Jeg tror, yngre læger går ned med stress, hvis de ikke er trygge«, siger han.

Afdelingen har også faste tilbud om supervision, som minder om debriefing. Læger i KBU-stillinger mødes i grupper med en supervisor en gang om måneden for at vende svære situationer, de har været i, og de andre yngre læger kan få et individuelt møde med supervisoren, hvis de ønsker.

»Endnu en grund til, at det kan betale sig at investere i uddannelse er, at hvis man har nogle yngre læger, der går rundt og er godt tilfredse og er glade for afdelingen, så fjerner det jo stort set alle rekrutteringsproblemerne«, siger Ulrich Fredberg.

Det mærkes på rekrutteringen af nye læger. Regionshospitalet i Silkeborg er en af de få steder i regionen, der ikke har nogen form for rekrutteringsproblemer ifølge Ulrich Fredberg.

»Vi har ikke nogen vakante stillinger, og slår vi en introduktionsstilling op, så får vi ofte ti kvalificerede ansøgere selvom der er tomme pladser hos nabohospitalerne«, siger Ulrich Fredberg.

Mange af ansøgerne har været forbi hospitalet i forbindelse med deres uddannelse siger han. Han mener, at uddannelse er en af de bedste investeringer, de har foretaget.

Hanne Krohn Storm, der er uddannelsesansvarlig overlæge på afdelingen, synes ikke, uddannelse fjerner fokus fra behandlingen af patienter.

»Hvis du tager en yngre læge med ind i et ambulatorie, jamen så er det en investering på to minutter. Det koster ikke meget mere end det, hvis man har det indbygget i sin bevidsthed. Det ville koste meget, hvis det var én læge, der stod for hele uddannelsen, og det er der ingen mennesker, der kan løfte«, siger hun.

Selvom målet er nået, vil afdelingen ikke hvile på laurbærrene. De vil blive ved med at udvikle sig.

»Vores bedste råd til andre uddannelsesafdelinger er at prioritere uddannelse højt, fordi det er en overskudsforretning«, siger Ulrich Fredberg.