Dagslysstemning på de mørke gange

I 2005 var industriel designer Carlo Volf indlagt på Rigshospitalets Neurologiske Afdeling en enkelt nat. En rigtig ubehagelig nat, husker han.

»Jeg var svimmel, da jeg kom, men jeg oplevede, at belysningen gjorde det værre. Det var en belysning uden retning, det hele var diffust, og farvegengivelsen var dårlig. Man mister orienteringen i det retningsløse lys. Om natten gik jeg rundt på gangene og tænkte over, at de i virkeligheden er det mest spændende område på et hospital. Her foregår der utrolig meget. Men de er samtidig et undervurderet område. I forhold til Dansk Standards anbefalinger har vi at gøre med en gråzone. Resultatet er, at mange hospitalsgange er belyst som en konservesfabrik«, siger Carl Volf.

Rigshospitalet er bygget på en måde, der er typisk for 1960'ernes og 1970'ernes hospitalsbyggeri. For at minimere afstandene har man lavet dobbeltgange. Til gengæld får man en mørk indre kerne, der stort set er uden naturligt lys.

Efterfølgende foreslog Carlo Volf et belysningsprojekt, der både skulle gavne restitueringsmiljøet for patienterne på Neurologisk Afdeling og arbejdsmiljøet for personalet på Radiologisk Klinik. Og motivationen var til stede. Ikke mindst på Radiologisk Klinik, hvor medarbejderne har beskrevet den traditionelle gangbelysning som »ubehagelig, stressende, trist, kunstig og kold.«

De har nu fået et lysanlæg, der er indrettet sådan, at lysstyrke og farvetemperatur kan tilpasses dagens lysvariationer og årstidernes skiften, og det understøtter på den måde den menneskelige døgnrytme. På Radiologisk Klinik ankommer morgenholdet kl. 7.15. De bliver mødt af et dæmpet varmt lys, der tager højde for, at vores kropstemperatur er lavere om morgenen. Derefter stiger lysstyrken. Det sker også for at ophæve de generende blændinger, der opstår, når man går mellem de oplyste kontorer og den mørke gang. Natholdet får en belysning, der er kølig og blålig, ligesom dagslys. Forskning udført bl.a. af canadieren Jennifer Veitch har vist, at blåligt lys er med til at nulstille døgnrytmen. Det samme anlæg er opsat på Neurologisk Afdeling, blot er lysstyrken lavere.

Lys skaber glæde

Evalueringerne fra de to afdelinger fortæller om stor tilfredshed med den nye belysning. Hos personalet på Radiologisk Klinik var kun ti pct. af de ansatte tilfredse med belysningen. Nu gælder det 73 pct. Især er der glæde over natbelysningen.

Lægerne bruger ikke gangarealet så meget, fordi de mest opholder sig i skanningsrummene. Alligevel hæfter også de langt flere positive tillægsord på de nye lysforhold. Det er ord som naturlig, afslappende og behagelig.

På Neurologisk Afdeling var størstedelen af patienterne temmelig indifferente over for lysforholdene, da de blev spurgt, før det nye lysanlæg kom op. Alligevel er der nu langt flere, der udtrykker sig decideret positivt. Deres andel er steget fra 38 til 78 pct.

»Nu har vi et testscenarie, som gør, at vi kan se på langtidsvirkningerne«, siger Carlo Volf, der mener, at det bl.a. kunne være interessant at undersøge, om den optimale kunstbelysning kan mindske stress og sygdom som følge af natarbejde.

»Vi har i dag en meget stor viden om den menneskelige døgnrytme, men udviklingen har først og fremmest været drevet af militærets og flybranchens behov. Desværre har vi været utrolig langsomme, når det gælder om at implementere den viden i det civile arbejdsmiljø. Det er også meget sparsomt med praktiske forsøg i hospitalssektoren. Og det er tankevækkende i betragtning af, at den er arbejdsplads for 150.000 mennesker«, siger overlæge Poul Jennum fra Center for Søvnmedicin.

Ud over belysningsforsøg som det beskrevne efterlyser han forsøg med nyorganisering af arbejdet samt teknologi, der kan reducere behovet for natarbejde.

Læger på vandring

På Aalborg Universitet er man på Institut for Arkitektur & Design i gang med at undersøge, hvordan arkitektur, design, kunst, dagslys, kunstlys, farve m.m. kan understøtte livskvaliteten på hospitalerne. Resultatet kommer til foråret i form af et katalog over best practice.

Institutleder Michael Mullins mener, at lysprojektet på Rigshospitalet er det første af sin art her i landet.

»Men uden tvivl vil vi se mange flere i samme genre«, siger han.

»Udgangspunktet i dag er i langt højere grad patientens behov. Det ser vi bl.a. i det nye Medicinerhus ved Aalborg Sygehus. Her har man gjort en stor indsats for at få så meget dagslys ind som muligt. Uformelt har jeg talt med nogle af lægerne, og de synes også, at det er dejligt. Til gengæld bryder de sig ikke om, at de nu har fået meget lange gåafstande. Så udfordringen ligger i at opnå det bedst mulige for både patienterne og de ansatte«, mener Michael Mullins.