Skip to main content

Danske patienter på tyske sygehuse og tyske læger på danske sygehuse er en del af billedet på den udvikling, der præger dansk sygehusvæsen i øjeblikket. Siden det frie sygehusvalg trådte i kraft den 1. juli sidste år, har danskerne haft mulighed for at tage på privatsygehus i Danmark eller udlandet, hvis de offentlige sygehuse ikke kunne garantere behandling inden for de første otte uger. Det tilbud har nogle danskere taget til sig og er derfor blevet behandlet på et af Damps sygehuse i Tyskland. I december 2003 blev selve behandlingen flyttet til Sønderjylland. Damp lejede sig ind på en afdeling med ti senge på Tønder Sygehus, hvor de tyske læger nu opererer knæ og hofter på mindst fire danskere om ugen.

Fra 10 til 25 hospitalssenge

»Nogle havde frygtet, at vi ville trække på de få danske speciallæger, men Damp har to tyske læger, som kommer til Danmark, når der er behov for det. Sygeplejersker, fysioterapeuter og laboranters ydelser køber vi af Tønder Sygehus«, siger Damps kommunikationsansvarlige, Stephan Kleinschmidt.

Samarbejdet mellem Damp og Sønderjyllands Amt består af to trin. Trin 1 blev indledt i december og bestod af de ti senge på Tønder Sygehus. Trin 2 er netop underskrevet og betyder, at de ti senge udvides til 25.

»Vi opretter et datterselskab i Tønder og ansætter alt personale selv. Damps patienter ligger på den samme afdeling. Vi starter småt, og når vi får mere erfaring med at behandle i Danmark, vil vi gerne udvide til andre amter, men vi vil ikke forhaste os«, fortsætter Stephan Kleinschmidt, der dog ikke vil ud med, hvilke amter han forhandler med.

Mange patienter fra hele Danmark kender allerede Damp. Både Københavns, Storstrøms, Ribe og Nordjyllands Amter har sendt patienter til Damps hospitaler i Tyskland.

»Damp adskiller sig fra de danske sygehuse, fordi vi gør meget ud af, at patienterne skal lære at bevæge sig rigtigt efter operationen. Patienternes hospitalsophold er længere hos os end på danske sygehuse, fordi vi fokuserer mere intensivt og målrettet på genoptræningen«, siger Stephan Klein-schmidt.

Han påpeger, at det er helt naturligt at samarbejde hen over grænsen, og at de tyske sygehuse også har enkelte danskere ansat, der skal sørge for, at de danske patienter har det godt.

»Nogle afdelinger på Tønder Sygehus var blevet lukket ned, da vi så muligheden for at begynde at behandle i Danmark. På den her måde er vi tættere på patienterne, og noget af hospitalets personale kan blive i Tønder«, fortsætter Stephan Kleinschmidt.

Dog erkender han, at en fremtidig succes for Damp i Danmark kræver, at danskerne får et større kendskab til organisationen. Derfor arbejder Stephan Kleinschmidt på at øge kendskabet til Damp i Danmark. Han arbejder også for at få flere danske virksomheder på kundelisten. Det, Damp kan tilbyde virksomhederne, er, at medarbejderne enten kan blive opereret eller få genoptræning uden ventetid, så de hurtigere vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Største kendskab til ledoperationer

Også lægerne tror på, at Damp har mulighed for at vokse yderligere i Danmark.

»Jeg tror og håber, at Damp bliver kendt for kvaliteten i Danmark. Damp er den organisation i Tyskland, der har det største kendskab til at lave ledoperationer. Jeg tror på deres strategi«, siger den danske læge, Kurt Lund, der samarbejder med Damp på Tønder Sygehus.

Også den tyske læge, der arbejder for Damp på Tønder Sygehus, Karl Otto, tror på, at Damp har gode muligheder i Danmark.

»Jeg ser gerne, at vi udvider antallet af operationer i Danmark. Nu laver vi knæ og hofter, men vi kan udvide efter behov og begynde at lave skuldre, albuer og håndled«, siger han.

Dog påpeger han, at mange faktorer spiller ind i samarbejdet. Der er to lande og to sundhedssystemer. Og behovet for Damp kan være svært at bedømme, fordi det hænger så nøje sammen med, hvad der sker i det offentlige sundhedssystem i Danmark.

»Forsvinder ventelisterne på de offentlige sygehuse, bliver der mindre behov for os. En københavner kan for eksempel kun blive behandlet hos Damp på det offentliges regning, hvis ventelisterne i Danmark er længere end otte uger. Hvis de offentlige sygehuse udvider, falder ventetiderne, og så bliver behovet for Damp mindre«, siger han.

Men en ting er ventelister. Noget andet er genoptræning, og her har det danske sygehusvæsen meget at lære af Damp. En af læresætningerne i Damp er, at operationen betyder 50 procent. De sidste 50 procent ligger i den rigtige genoptræning. Det er en af grundene til, at Damps patienter ligger længere tid på hospitalet end patienter på offentlige sygehuse i Danmark.

Arbejdet bliver i Danmark

Heller ikke professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Petersen, ser et problem i den sønderjyske løsning.

»Det er jo ikke anderledes end at sende sine patienter til et sygehus i et andet amt, og Sønderjyllands Amt ville ikke bruge Damp, hvis det kunne få ydelserne billigere et andet sted«, siger han.

Lægekredsformanden i Sønderjylland, Klaus Ulrik Christiansen, er som udgangspunkt også positiv over for brugen af tyske læger i Danmark.

»Hvis alternativet er at sende patienterne til Tyskland, kan de lige så godt blive behandlet i Danmark på denne her måde. Jeg ville have det dårligt, hvis Damp kun brugte tysk arbejdskraft, men jeg tror på længere sigt, at dette samarbejde vil give flere danske arbejdspladser«, siger han.

Dog håber han ikke, der er grundlag for flere aftaler som denne.

»Det er et udtryk for systemets fallit, at Sønderjyllands Amt er nødt til at købe ydelserne«, fortsætter han.

Denne skepsis bakkes op af det socialdemokratiske medlem af sundheds-udvalget i Sønderjyllands Amt, Bent Krogh Petersen. Selv om han siger, at Damp er et ordentligt foretagende, frygter han, at den øgede brug af privathospitaler på længere sigt kan blive en fare for det offentlige sundhedsvæsen.

»Jeg bryder mig ikke om tanken om, at sundhedssystemet kan privatiseres, for hvad bliver det næste? Hvis folk selv begynder at lave private sundhedsforsikringer, vil de måske miste lysten til at betale så meget i skat, og det kan give mulighed for et nyt jordskredsvalg. Jeg synes, det var bedre, hvis det offentlige havde mulighed for at give patienterne den behandling, de skal have«, siger han.

Fakta

Damp har eksisteret i Tyskland i over 25 år og er den sygehusorganisation i hele Europa med størst speciale i ortopædkirurgien. Damp består af fire genoptræningscentre, to klinikker og et akademi i Nord-tyskland. I juli 2003 fik danskerne mulighed for at tage på privathospital i Danmark eller udlandet, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse var mere end otte uger. Alene i 2003 blev cirka 300 danskere behandlet i Tyskland.

Damps Endo-Klinik i Hamborg er verdenskendt for implantationer af knogler og led og opererer 5.000 patienter årligt. Læger kommer hertil fra hele verden for at lære de tyske læger kunsten efter.

Ostseeklinik Damp behandler over 9.000 patienter årligt og arbejder tæt sammen med Reha-Klinik Damp, som ligger ved siden af. Her modtager patienten genoptræning, mens vedkommendes familie også har mulighed for at benytte klinikkens tilbud.