Danmark, dum og dejlig

Svenskerne er ikke klogere end danskerne, men vi er dummere end dem. I hvert fald hvad angår vores forvaltning af de eftertragtede og dyrebare pladser på medicinstudiet.

Hele 27 procent af den kommende årgang lægestuderende er svenskere. På Københavns Universitet er 42 procent af de kommende studerende vores nordiske brødre og søstre!

EU's regel om fri bevægelighed mellem universiteterne har sejret sig ihjel. Landets forsyning af læger er truet!

Det mener en lang række folketingspolitikere og lægepolitikere, som lægger voldsomt pres på videnskabsminister Helge Sander til hurtigst muligt at rette op på situationen.

Bent Hansen (A), formand for amternes sundhedsudvalg og formand for Danske Regioner, tager situationen meget alvorligt:

»Hvis det viser sig, at de svenske studerende tager hjem igen, er vi på vej til at oparbejde et kæmpe problem. Hvis vi samtidig laver et system, hvor vi fortsætter med at få for få igennem universiteterne, er vi på vej til at få et system med permanent lægemangel. Jeg frygter, at lægemanglen vil stige. Situationen er på vej til at udvikle sig til en ren Haarder. I midten af 1980'erne halverede Bertel Haarder som undervisningsminister pladserne på lægestudiet, fra godt 1.000 til 550. Den speciallægemangel, vi ser i dag, har sit udspring der«, udtaler Bent Hansen.

Michael Dall, formand for Lægeforeningens uddannelsespolitiske udvalg, efterlyser regler særligt rettet mod svenskerne, for ifølge Michael Dall »lukrerer« svenskerne på, at danskere uddanner svenske læger.

»Svenske og norske kolleger er som udgangspunkt lige så gode kollegaer som danske. Men det er uheldigt, at vi uddanner svenskere til læger, når - som de seneste tal viser - 80 procent af dem rejser hjem efter endt uddannelse. Det er bekymrende, når vi har mangel på speciallæger«, siger Michael Dall.

For at begrænse optaget af udenlandske studerende ser Michael Dall gerne en eller anden form for kvoteordning.

»Hvis vi ønsker, at de udenlandske studerende skal blive efter endt uddannelse, skal vi kunne tilbyde en speciallægeuddannelse med det samme. Der skal være pladser nok, ikke mindst på de populære specialer som pædiatri, gynækologi-obstetrik og kardiologi, hvor der kan være lang ventetid på at få en uddannelsesplads«, mener Lægeforeningens uddannelsespolitiske formand.

Uretfærdig bonusordning

Poul Jaszczak, formand for Foreningen af Speciallæger (FAS), er også frustreret over det tossegode optagelsessystem.

»Vi bliver rendt over ende! De nordiske lande har en fordel af vandring af studerende over grænsen, men ikke i sådan en grad, at det belaster os. EU-lovgivningen hylder den fri bevægelighed for arbejdskraften i sådan en grad, at jeg får kvalme. Den forhindrer en kvoteordning. Helst bør den danske og den svenske regering finde en fælles strategi. Kvoteordninger er principielt af det onde, men vi er i en situation, hvor det er den eneste måde at regulere optaget på«, mener Poul Jaszczak.

FAS-formanden er forundret og forarget over den måde, den danske bonusordning virker forskelligt.

Bonusordningen går ud på, at hvis en student har blot et enkelt ekstra fag på højniveau, får man lov at gange sit eksamensresultat med 1,03. Ifølge EU's regler om ikkediskrimination gælder det også f.eks. svenske studerende.

Men fordi svenske studenter har færre obligatoriske fag på højniveau end danske, er der typisk mange af dem, der har taget ekstra fag. Og for hvert af disse ekstra fag forbedres deres eksamensresultater altså så meget på grund af bonusordningen, at de overhaler de danske studenter indenom.

Hårdt politisk pres

Uddannelsesordførerne i Folketinget for både Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti er åbne over for kvoteordninger - også selv om det måtte være i modstrid med EU-lovgivningen.

Torsten Schack Pedersen (V) siger:

»Problemet med de svenske studerende er uacceptabelt. Jeg er en stor tilhænger af muligheden for at studere i udlandet. Men hvis et land drosler ned på sin egen indsats, fordi borgerne kan tage uddannelsen i udlandet, er det jo ikke et spørgsmål om fri bevægelighed, men en spareøvelse.«

Torsten Shack Pedersen mener, at det er rigtigt, at videnskabsministeren primært går efter at finde en løsning med sin svenske ministerkollega.

»Hvis ikke vi kan få en løsning med svenskerne, må vi gå andre veje. Den østrigske model er bestemt en løsning,« siger han.

Rasmus Prehn (S) tager også kraftigt afstand fra svenskernes »udnyttelse af systemet«.

Han er enig med videnskabsministeren i, at der primært skal findes en løsning i samarbejde med den svenske regering, men Rasmus Prehn så gerne nye regler på EU-niveau.

»Vi synes, at man i EU skal lave en model for at værne om de forskellige landes universiteter. Måske skal vi gå efter at lave en overligger på, hvor mange studerende, der maksimalt bør være fra et bestemt land, fx ikke mere end 20 procent fra et andet land«, siger han.

Hvis ikke der senest foreligger en tilfredsstillende løsning på problemet inden optaget til sommer næste år, mener Rasmus Prehn, at Danmark ikke bør holde igen med at indføre en model Østrig (se boks) eller lignende.

Martin Henriksen, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, mener, at det svenske problem »grænser til nasseri«. Hans forslag falder hurtigt og kontant: Indfør kvoter og eventuelt syv års arbejdspligt, efter medicinstudiet.

»Der vil sikkert være medlemmer af de andre partier, som mener, at vi ikke må indføre kvoter for EU. Men der er jeg så herligt frigjort, at jeg er ligeglad med, hvad de mener i EU. Det er et spørgsmål om, hvad et flertal i Folketinget finder rigtigt eller forkert«, udtaler Martin Henriksen.

Den østrigske model

Tyskerne er vilde med at læse til læger, i Østrig.

Resultatet er, at der er for få østrigske medicinstuderende, fordi de tyske elitestudenter optager de eftertragtede pladser på de medicinske fakulteter i Wien, Innsbruck og Graz.

EU's regler om fri bevægelighed har hidtil gjort det umuligt for østrigerne at gøre noget alvorligt ved problemet.

Men den 28. juni i år vedtog det østrigske parlament en ændring af universitetsloven, som begrænser problemet - og udfordrer EU-retten.

Den østrigske lovændring, som flere danske politikere er forelsket i, går ud på, at 75 procent af pladserne på de medicinske fakulteter er forbeholdt studenter med en adgangsgivende eksamen erhvervet i Østrig.

Sander satser på en svensk kvoteordning
Ugeskrift for Læger: »Hvad vil du gøre ved problemet med de mange svenske medicinstuderende?«

Helge Sander (V), videnskabsminister: »Jeg arbejder på en kvoteaftale med svenskerne. Jeg har før drøftet situationen med svenskerne og taget den op i Nordisk Råd, men det har været meget svært, for ikke at sige umuligt, at vinde gehør for vores argumenter. Men grundlæggende er det et EU-problem, fordi problemet har at gøre med ideen om fri bevægelighed.«

Ugeskrift for Læger: »Hvad er en tilfredsstillende løsning for dig?«

Helge Sander: »Der skal ske noget i en fart. Jeg har bedt Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet om at afdække problemet i hele Europa, fordi problemet kun kan løses i EU, hvis flere lande står sammen. Når undersøgelsen er færdig i slutningen af august, vil vi drøfte den i regeringen og efterfølgende tage sagen op i Bruxelles. Vi er nødt til at lave en slags kvoteordning. Østrig har uden godkendelse i kommissionen lavet en kvoteordning - det er en understregning af, at andre lande er utålmodige. Man kan godt lave en aftale med svenskerne uden at tage EU-kommissionen i ed. Luxembourg har fx lavet bilaterale aftaler med Østrig og Belgien om et fast antal pladser på deres medicinske fakulteter. Jeg håber, at svenskerne vil udvise samme holdning.«

Ugeskrift for Læger: »Hvad er din holdning til bonussystemet?«

Helge Sander: »Det er et stort problem. I Sverige er det lettere at tage fag på højt niveau. Det har været en klar fordel for svenskerne. Det ser vi på omgående. Men bonussystemet kan vi selv ændre, og det vil vi gøre.«