Danmark mangler en alkoholpolitik

Unge drikker for at glemme problemer. Unge drikker hjernen ud. Budskaberne i pressen varierer en smule fra år til år. Men desværre er den underliggende historie den samme hvert år, når Sundhedsstyrelsen og andre i forbindelse med uge 40 forsøger at fortælle danskerne, hvad det gør ved deres helbred og liv, at så mange drikker alt for meget.

Alene det faktum, at mere end hver tiende 13-årige har erfaringer med at være fuld, er rystende. Danske unge ligger blandt de allerøverste på de internationale lister over forbrug af alkohol. År efter år.

Det understreger, at kampagner om risikoen ved alkohol ikke kan stå alene. Der er brug for langt mere håndfaste initiativer, og derfor vil Lægeforeningen opfordre den kommende regering til at prioritere en sammenhængende alkoholpolitik.

I dag er indsatsen mod alkoholmisbrug en fragmentarisk affære. Reelt har ingen overblik over, hvordan det står til. Sundhedsstyrelsen stiller information til rådighed, men der er ingen opfølgning på, hvad kommunerne gør på området. Det hænger tæt sammen med, at der ikke er obligatoriske krav til dem. Det gælder både den forebyggende indsats og behandling for alkoholmisbrug.

Der er heller ingen oversigt over, hvilke skoler og gymnasier der har en alkoholpolitik. Det kan synes lidt tilfældigt, om der overhovedet er regler, og hvor grænserne sættes. Set i lyset af, at unge lettere end ældre udvikler afhængighed, og at deres hjerner stadig er under udvikling og dermed særligt sårbare, er det uforståeligt.

Selvfølgelig har voksne mennesker et personligt ansvar for at tage vare på sig selv. Der er ingen, som tvinger rødvinen ned i svælget på dem. Og forældre har i høj grad et ansvar for, hvornår deres barn drejer på skrueproppen til den første flaske vodka. Som læger har vi desuden særlige muligheder for at bringe problemet på banen i mange sammenhænge.

Men det er tankevækkende, at problemerne med det danske alkoholforbrug ikke er blevet løst trods mange års kampagneindsats. Danmarks alkoholkultur er temmelig enestående - på den dårlige måde - i forhold til både resten af Norden og de allerfleste lande i det øvrige Europa. En halv mio. danskere har et skadeligt alkoholforbrug. Intet tyder på, at den position ændrer sig af sig selv. Prisen er sygdom og for tidlig død.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er alkohol årsag til 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder hvert år. Alkohol er medvirkende årsag til 60 forskellige sygdomme, herunder kræft. Oveni kommer de lidelser, som er sværere at sætte tal på. Men hvis man har hørt et menneske fortælle, hvordan det er at vokse op i hjem, hvor far eller mor billedligt talt slingrer gennem tilværelsen med en flaske i hånden, så glemmer man det ikke.

Konkret vil Lægeforeningen pege på, at et nyt regeringsgrundlag sætter klare mål for kommunernes forebyggende indsats, og at Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at sikre, at de faktisk gør det rigtige. At regeringen sætter aldersgrænsen for køb af alkohol op fra 16 til 18 år og sørger for, at den rent faktisk bliver overholdt. At det bliver dyrere at købe alkohol. At der stilles faglige krav til behandlingen for alkoholmisbrug. Og at regeringen har mod til at tænke forebyggelse på tværs. Sundhedsministeren kan ikke klare opgaven alene, men må alliere sig med sine kolleger i undervisnings- og skatteministerierne.

Nogle vil sige, at Lægeforeningen er en rigtig party killer. Det er ikke intentionen. Men vi er nødt til at vove at ødelægge den opløftede stemning. Alternativet er, at det ikke kun er festen, som dør, men alt for mange af deltagerne.