Skip to main content

Danmark opruster pandemiberedskabet

Journalist Charlotte Frendved Hansen, frendved@mail.dk

31. okt. 2005
9 min.

Lageret af influenzavaccine skal tidobles, og Danmark skal investere i en garanti, der sikrer leverancer af influenzavaccine i tilfælde af en pandemi. Det anbefaler Sundhedsstyrelsen i en redegørelse, der i de kommende uger skal diskuteres politisk. Flere danske sundhedspolitikere er skeptiske over for oprustningen og mener ikke, at den er stor nok til at undgå panik i befolkningen, hvis pandemien kommer. Redegørelsen ligger i øjeblikket hos sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der vil tage stilling til den efter forhandlinger med Folketingets sundhedsudvalg. Redegørelsen er en forløber for en egentlig pandemiplan, som ventes klar i Sundhedsstyrelsen i løbet af efteråret.

Naturens terrortrussel

»En pandemi er naturens terrortrussel. Vi kan aldrig vide, hvornår den kommer, eller hvordan den vil udvikle sig. Vi har kigget på det værst tænkelige og på det, vi mener, er realistisk,« siger overlæge Else Smith, der er chef for Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse og næstformand i Pandemigruppen, der har rådgivet Sundhedsstyrelsen om indholdet i redegørelsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der over de næste tre år skal købes influenzamedicin for 65 mio. kr. til et dansk lager. Det aktuelle lager af Tamiflu på ca. 30.000 behandlinger a ti doser skal tidobles, sådan at der er medicin nok til at behandle ca. seks procent af befolkningen.

»Tamiflu skal under en eventuel pandemi bruges til at behandle mennesker, som får symptomer på influenza, og som er i fare for at dø af infektionen. Det kan for eksempel være de traditionelt sårbare grupper, de ældre og patienterne med hjerte- og lungesygdomme. Medicinen skal generelt ikke bruges til forebyggende behandling. Men i en tidlig fase af en pandemi vil man muligvis bruge Tamiflu i et forsøg på at inddæmme spredningen. For eksempel hvis der kommer et fly fra et pandemiramt område, hvor man har mistanke om, at en passager har influenza. Så kan det godt være, at man vil tilbyde Tamiflu til de personer, der har været udsat for smitte,« siger Else Smith. Foruden Tamiflu anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der indkøbes et lager af Amantadin til forebyggende behandling af personer, der varetager livsvigtige funktioner i det danske samfund, herunder sundhedspersonale. I alt skal der købes Amantadin, så 150.000 danskere kan få forebyggende behandling.

Det danske lager af antiviral medicin vil dog fortsat være mindre end i mange andre af de lande, vi normalt sammenligner os med. I for eksempel Finland, Frankrig, Norge, Holland, Storbritannien og New Zealand har man valgt at bestille Tamiflu, så man kan behandle 20-30 procent af befolkningen. Derfor mener flere danske sundhedspolitikere, at Sundheds-styrelsens oplæg er utilstrækkeligt.

Hvem skal behandles i tilfælde af en pandemi?

»I tilfælde af en pandemi vil der gå totalt panik i befolkningen. Der vil opstå et stort krav om medicin. Så skal vi til at prioritere. Hvem skal have, og hvem skal ikke have behandling? I en sådan situation tvivler jeg på, at det er nok med medicin til 300.000 mennesker. Mange læger har allerede garderet sig og har Tamiflu liggende hjemme i deres skuffe. Men hvad med befolkningen?« siger embedslæge Preben Rudiengaard, der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg for Venstre. Han erkender, at det vil være urealistisk at behandle alle danskere med antiviral medicin, men mener, at en dækningsgrad på ca. 25 procent ville være fornuftig.

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, Dansk Folkeparti, har tidligere presset på for at få øget det danske lager af influenzamedicin: »Jeg synes, at man har taget lidt skødesløst på problemet. Nu ser det ud til, at sundhedsministeren har revideret sin opfattelse. Men det kan godt være, at han er nødt til at strække sig endnu mere,« siger hun.

Men i Sundhedsstyrelsen mener man ikke, at antiviral medicin er det væsentligste element i et pandemiberedskab:

»Hvis vi står over for en pandemi, er logistikken det vigtigste. At den danske befolkning er informeret om, hvilke forholdsregler de skal tage. At lægerne er informeret om, hvilke patienter der skal have medicin, og hvem der ikke skal. Dokumentationen for Tamiflu er svag. Medicinen er aldrig testet i en pandemisituation. Den har en holdbarhed på omkring fem år, og hvis vi har købt ind for 65 mio. kr., og vi ikke får brug for medicinen, så er det penge lige ned i havnen,« siger Else Smith.

I den nye pandemiplan, der ventes offentliggjort i løbet af efteråret, vil detaljerne i beredskabet fremgå. Afhængigt af pandemiens mønster kan det være forskellige befolkningsgrupper, der er i størst risiko. Får vi for eksempel en gentagelse af den spanske syge fra 1918, kan det godt være, at det er yngre mennesker, der vil være mest sårbare over for infektionen. I så fald er der mulighed for at omdefinere risikogruppen, sådan at de mest udsatte bliver behandlet med den medicin, der er på lager.

Fugleinfluenza øger skrækken for kommende pandemi

Spredningen af fugleinfluenza H5N1 til en større og større del af verden er med til at øge skrækken for en kommende influenzapandemi. Siden 1997 har der været en række udbrud af fugleinfluenza især i Asien, og der er en del eksempler på, at fugle har smittet mennesker med H5N1. Siden januar 2004 har WHO registreret 112 tilfælde af fugleinfluenza hos mennesker, og 57 er døde af infektionen. Indtil nu har der dog ikke været tegn på, at H5N1 har smittet fra et menneske til et andet.

Frygten for en kommende influenzapandemi er reel, men det er langtfra sikkert, at det bliver en pandemi af H5N1, vurderer Sundhedsstyrelsen i den aktuelle redegørelse.

»Når man kigger på historien, kan man se, at der dukker et spritnyt influenzavirus op med jævne mellemrum. Så vi må forvente en pandemi på et tidspunkt. De nye menneskelige influenzavirus opstår fra vilde virus, som findes blandt fugle. Men H5N1 har smittet mennesker i hvert fald siden 1997, og den har endnu ikke opnået evnen til at overføres mellem mennesker. Det kan være et tegn på, at det ikke lige er H5N1, der har potentiale til at sætte en pandemi i gang. Men vi ved det selvfølgelig ikke. Hvis H5N1 muterer, så den kan smitte mellem mennesker, så vil den genetiske ændring formentlig betyde, at virus mister noget af sin alvorlighed og bliver mindre farlig,« siger overlæge Steffen Glismann, Epidemiologisk afdeling ved Statens Serum Institut. Som medlem af Pandemigruppen er han med til at rådgive Sundhedsstyrelsen.

Vaccination af hele befolkningen er den bedste beskyttelse imod en influenzapandemi. Men så længe man ikke ved, hvilket virus vil fremkalde pandemien, kan man ikke fremstille vaccine. Først når man har identificeret virus, kan vaccineproducenterne gå i gang.

»Man må formode, at det vil være muligt at udvikle en vaccine. Men spørgsmålet er, om man kan lave den hurtigt nok,« siger Steffen Glismann. Formentlig vil det tage mindst seks måneder, måske op til et år, før vaccinen kan sættes i produktion. Et andet problem er, at der i øjeblikket ikke er tilstrækkeligt med kapacitet i Europa til at fremstille vaccine nok. Derfor anbefa ler Sundhedsstyrelsen, at Danmark forhandler med vaccineproducenterne om en garanti, så danskerne ikke kommer sidst i køen ved en eventuel pandemi. Udgifterne til en garanti vil være 4-20 mio. kr. årligt. Hvis pandemien kommer, og man vil vaccinere hele den danske befolkning, skal der yderligere købes vacciner for op mod 1 mia. kr.

De amerikanske sundhedsmyndigheder annoncerede i starten af august, at det var lykkedes at udvikle en vaccine imod H5N1. Anthony Fauci, der er direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases, har i amerikanske medier forklaret, at foreløbige forsøg med den nye vaccine har givet et stærkt immunsvar hos frivillige forsøgspersoner. Medicinalvirksomheden Sanofi-Aventis har sat vaccinen i produktion, og USA har bestilt et lager til brug i nødstilfælde, hvis en pandemi med H5N1 starter. Den danske holdning er, at H5N1-vaccine er en usikker investering i pandemisammenhæng.

»Det kan lige så godt blive et helt andet virus, der skaber den næste pandemi. Og skulle det blive H5N1, så kan man godt risikere, at det har ændret sig så meget, at vaccinen har mindre effekt,« siger Steffen Glismann.

Danmarks oprustning i beredskabet

Seruminstituttet kan i fremtiden komme til at spille mere end en rådgivende rolle i pandemiberedskabet. WHO ønsker, at der etableres flere produktionssteder for influenzavaccine, og den danske regering overvejer at indgå et nordisk samarbejde, der skal udvikle og eventuelt også producere vaccine. En arbejdsgruppe i Nordisk Ministerråds regi vil i den kommende tid belyse mulighederne.

»Vi har som det eneste sted i Norden kompetence inden for vaccineproduktion,« siger Steffen Glismann. På Serum- instituttet fremstilles vacciner til børnevaccinationsprogrammet. I et eventuelt nordisk vaccinesamarbejde kan instituttet derfor få en nøglerolle.

Foruden den danske oprustning i beredskabet opfordrer den nye redegørelse fra Sundhedsstyrelsen også til, at Danmark bidrager til WHO's bestræbelser på at opbygge et lager af antiviral medicin. I øjeblikket ligger WHO inde med 120.000 Tamiflukure.

Fra epidemi til pandemi

Antivirale lægemidler kan være af afgørende betydning meget tidligt ved et epidemiudbrud. Det fremgår af to forskellige artikler offentliggjort i henholdsvis Nature og Science i begyndelsen af august måned. I begge tilfælde har forskere brugt computermodeller til at regne på udviklingen fra udbruddet af en epidemi til global spredning, pandemi.

Hvis en ny influenzatype begynder at smitte fra menneske til menneske for eksempel i et landdistrikt i et asiatisk land, kan spredningen være global i løbet af tre måneder, og halvdelen af verdens befolkning kan være smittet inden for et år. Skrækscenariet er beskrevet af den britiske professor Neil Ferguson, Imperial College London. Hans forskerhold har ved hjælp af en computermodel beregnet, hvad der kan ske, hvis fugleinfluenza i Thailand muterer og bliver smitsom mellem mennesker. Men hvis udbruddet bliver opdaget meget tidligt, sådan at infektionen endnu ikke har ramt mere end 50 mennesker, kan det inddæmmes, viser modellen. Det kræver, at 20.000 mennesker i området omkring udbruddet behandles forebyggende med antiviral medicin. Hvis man samtidig sørger for, at skoler og arbejdspladser lukkes, så man undgår, at folk smitter hinanden, kan det lade sig gøre at inddæmme influenzaudbruddet på 60 dage og begrænse antallet af smittede til et par hundrede mennesker, skriver de britiske forskere i Nature. De mener, at WHO for at sikre muligheden for inddæmning af en epidemi et hvilket som helst sted i verden bør opbevare et lager af antiviral medicin til tre millioner behandlingsforløb.

Et amerikansk forskerhold fra Emory University i Atlanta har også regnet på et influenzaudbrud i Thailand. Forskerne under ledelse af professor Ira Longini har offentliggjort deres beregninger i Science. Ira Longini mener, at opbygningen af et internationalt lager bør prioriteres højere end nationale lagre i de vestlige lande. Men medicinalvirksomheden Roche, der fremstiller Tamiflu, kan få svært ved at dække efterspørgslen. Både England og Frankrig har for nylig bestilt stort hjem af Tamiflu med ordrer på henholdsvis 14,6 og 13 millioner antivirale behandlinger.

Fakta

Pandemigruppen

Pandemigruppen blev nedsat sidste år. Den består af 22 medlemmer, der repræsenterer sundhedsvæsen, beredskab og politi. Gruppen blev nedsat efter anbefaling i Sundhedsstyrelsens »Oplæg til beredskabsplan for pandemisk influenza« fra 2003.

Pandemigruppens medlemmer

Lægemiddelinspektør Claus Mortensen, Lægemiddelstyrelsen

Hygiejnesygeplejerske Kirsten Kristoffersen, Dansk Sygeplejeråd

Embedslæge Tove Rønne, Embedslægevæsenet

Politiinspektør Niels Mogensen, Rigspolitiets Politiafdeling

Kontorchef Anne Kjær-Andersen, Amtsrådsforeningen

Udviklingskonsulent Tine Poulsen, Kommunernes Landsforening

Overlæge, præhospital leder Freddy Lippert, Hovedstadens Sygehusfællesskab

Alment praktiserende læge Henrik Haxholdt

Korpslæge Sven Trautner, Falcks Redningskorps

Professor, overlæge, dr.med. Jens Ole Nielsen, Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver i epidemiske sygdomme

Overlæge Henrik Nielsen, Den Almindelige Danske Lægeforening

Kolonnechef Henning Jensen, Beredskabsstyrelsen

Korpslæge Henning Brinkenfeldt, København og Frederiksberg Brandvæsen

Speciallæge i tropemedicin og infektionsmedicin Søren Thybo, Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Overlæge Lars P. Nielsen, WHO National Influenza Centre i Danmark

Afdelingslæge Gitte Kronborg, Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Overlæge Kaare Mølbak, Statens Serum Institut

Overlæge Steffen Glismann, Statens Serum Institut

Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik, Sundhedsstyrelsen (formand for Pandemigruppen)

Centerchef Else Smith, Sundhedsstyrelsen

Fuldmægtig Helle Hyllehøj Molzen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (observatør)

Afdelingslæge Sigrid Poulsen, Sundhedsstyrelsen (sekretær for Pandemigruppen)