Danmark på nervepiller

I Ringkjøbing Amt har man besluttet at gøre noget ved det store og konstante forbrug af vanedannende medicin. Det skal foregå i et samarbejde mellem Sygesikringen, embedslægerne, Misbrugsrådgivningen og de praktiserende læger.

Birgit Toft er farmaceut og ansat i Ringkjøbing Amt som kvalitetskonsulent. Hun foretager praksisbesøg med en udskrift af de praktiserende lægers ordinationer af medicin i hånden. Forbruget af medicin gennemgås og gennem samtaler ønsker Birgit Toft at påvirke lægernes ordinationsvaner. Og det handler ikke kun om økonomi, pointerer hun.

Gennem disse praksisbesøg har Birgit Toft fået indsigt i lægernes modløshed og opgivende holdning over for ordination af benzodiazepiner og sovemedicin, men også manglende indsigt i egne ordinationsvaner. Hun har gjort lægerne opmærksomme på, at forbruget af benzodiazepiner ikke var faldende, som mange af lægerne troede det var.

Lægerne ønskede et mindre forbrug af både nerve- og sovemedicin, men havde ikke tilstrækkelig viden og redskaber til at tackle problemet. Der var brug for støtte til at tage fat om problemet.

Hele Ringkjøbing Amt støtter op om projektet. Det betyder en fælles holdning hos alle i behandlingssystemet, og at der er mulighed for at hente støtte og vejledning hos specialkonsulenten på Misbrugsrådgivningen og hos embedslægen.

Informationsmøder

Der har været arrangeret to informationsmøder for deltagerne i projektet.

Psykiater Jens Frydenlund, som i mange år har beskæftiget sig med afhængighed af benzodiazepiner og sovemedicin, har været foredragsholder.

Skal du tage kørekort, lærer du både at skifte gear og bremse. Lægerne lærer i alt for høj grad kun at udskrive recepter men ikke meget om aftrapning af medicin, siger Jens Frydenlund.

Han anbefaler at lægen skriver vanedannende på enhver recept udstedt med nerve- eller sovemedicin.

Der har været mange kommentarer og »statements« fra de deltagende praktiserende læger:

Hvordan gribes det an i konsultationen? Hvordan får vi motiveret patienterne og bevidstgjort læger-ne? Hvad kan vi sætte i stedet for? Hvordan kan vi forbedre samarbejdet mellem almen praksis, psykiatrisk afdeling og praktiserende psykiater?

Det er ikke så svært

Efter møderne i Ringkjøbing Amt har Pernille Tørring, praktiserende læge i Holstebro, haft succes med at nedtrappe et par patienter. Det er en god ide at gå i gang med én eller kun få patienter til en start. Find den bedst motiverede. Det er ikke så svært, bare man kommer i gang, fortæller Pernille Tørring.

Det hjælper blot at skærpe opmærksomheden på problemet. Udarbejd nogle retningslinjer for ordination af nerve- og sovemedicin for både sekretærer og læger, f.eks. altid fremmøde i konsultationen og så vidt muligt undgå nyudskrivning. Yngre almenmedicinere skal også involveres i projektet, måske er de nemmere påvirkelige end ældre praktiserende læger.

Vores viden om bivirkninger kendt i 40 år

Den viden vi har om benzodiazepiner, har været kendt de sidste 40 år. Sundhedsstyrelsens retningslinjer stammer fra 1995. Her er det klart præciseret at hypnotika kun bør bruges i 1-2 uger og kun ved svære, invaliderende tilfælde af søvnløshed, som belaster patienten alvorligt. Ved brug af anxiolytika »bør man stræbe efter en behandlingsperiode på ikke over 4 uger og allerede ved starten træffe aftale om varighed og aftrapning«.

Alle typer af benzodiazepiner er afhængighedsskabende. Det samme gælder de såkaldte bz-agonister (Imovane, Imozop, Stinox, Stilnoct, Heminevrin, Baklofen, Lioresal). Det er kemisk set ikke benzopiazepiner men virker på de samme receptorer og bør derfor omgås som benzodiazepiner.

Skal benzodiazepiner gøres kopieringspligtige?

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har ønsket en undersøgelse af brugen af nerve- og sovemedicin. Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen er bedt om i løbet af februar 2003 at skaffe en række oplysninger bl.a. om hvem især der bruger denne type medicin og i hvilke grupper, der opstår afhængighed. Også lægeprofilerne skal beskrives. Man overvejer at gøre denne medicin kopieringspligtig. Det mener Jens Frydenlund ikke vil få nogen effekt på forbruget. I Sverige er alle benzodiazepiner gjort kopieringspligtige, og det har ikke ændret forbruget.

Hvordan komme ud af afhængigheden?

Der mangler nogle retningslinjer for nedtrapning. Lægerne mangler værktøjer. De burde bl.a. komme fra Sundhedsstyrelsen. Og det handler i høj grad om at påvirke vores myter, fordomme og holdninger. Vi kan ikke efterlade de mennesker, der allerede er blevet afhængige i et tomrum uden offentlige tilbud om afvænning.

Jens Frydenlund mener alligevel, at der er hjælp at hente både for læger og patienter. Det kan man i dag finde på internettet.

På www.benzoinfo.dk er information til brugere af benzodiazepiner - nervepiller, sovepiller, »stesoer«.

Benzoinfos formål er at informere om bivirkninger, at samle dansk information samt at skabe debat for at fremme mere kritisk brug af benzodiazepiner.

Her kan hentes megen information, blandt andet kan man finde nogle fine artikler, hvor mennesker, der har været afhængige af både nerve- og sovemedicin, fortæller om deres oplevelser. Det kan andre have megen glæde af. Det kan give en forståelse af hvor svært det kan være at komme ud af afhængigheden, men også en beskrivelse af »pseudolivet« på piller.

På www.benzo.dk er der mulighed for at patienterne kan få råd og vejledning. Det er SINDs benzoråd-givning. Her er der henvisning til telefonisk rådgivning og til kontaktgrupper rundt om i landet.

På www.benzo.org.uk kan man finde professor Heather Ashtons fremragende vejledning i hvordan nedtrapningen bør foregå. Den kan hentes gratis ned fra nettet.

Vi har kendt problemet med både anxiolytika og hypnotika i mange år. Alligevel er forbruget eskaleret voldsomt de seneste år. Lægerne skal vejledes og motiveres for at tage fat om problemet. Da de praktiserende læger udskriver 90% af den angstdæmpende medicin, må initiativet i Ringkøbing ønskes velkomment.

Bivirkninger

• Angstfremkaldende under behandlingen. Udvikling af angsttilstande ved langtidsbehandling. Fra uro til generaliseret angst.

• Rebound-symptomer (tilbageslagsvirkning) efter kort tids brug (2 til 4 uger og derover). Rebound insomnia (tilbageslagssøvnløshed). Rebound anxiety (tilbageslagsangst). Rebound betyder, at det oprindelige problem (typisk angst, uro og søvnløshed), vender tilbage i for-stærket form ved ophør med medicinen.

• Kognitive funktioner påvirkes allerede efter en enkelt dosis og kan være meget udtalte ved langtidsbrug. Kan fremkalde pseudo demens.

• Påvirker hukommelsen , indlæringsprocessen, genkaldelsen, overblikket, struktureringsevnen, den visiospatiale opfattelse, koncentrationsevnen m.m.

• Har en antiterapeutisk virkning ved psykoterapi.

Kilde: Jens Frydenlund.




1) Politikens Netavis den

26.1.03.