Danmark truer Skåne-Svenssons helbred

Mens Dansk Folkeparti frygter en ny, styg fare fra øst - nærmere betegnet øget indvandring af svenske statsborgere på udkig efter dansk bistandshjælp - viser ny forskning, at det p.t. nok snarere er svenskerne, der har noget at frygte fra Danmark. I hvert tilfælde de af svenskerne, som bor i Skåne.

Ifølge en analyse offentliggjort i det seneste nummer af Läkartidningen, de svenske lægers fagblad, stiger de skånske udgifter til sygehusbehandling af alkoholskader, jo nærmere man kommer den danske grænse [1].

Udtrykt med omvendt fortegn falder udgiften med 8,7 pct. for hver ti kilometer, man fjerner sig fra grænsen. Det tyder unægtelig på, at den danske alkoholpolitik, som jo er mere indrettet på forlystelsessyge end folkesundhed, har skadevirkninger på svenskerne i Malmø og omegn. Det lader til, at den billige og lettilgængelige sprut i Danmark simpelt hen lokker dem til at blive alkoholikere.

Hvor ved de det fra?

Et skånsk forskerhold har kigget på hospitalsudgifterne til alkoholrelaterede skader i hhv. 1998 og 2003. I 1998 var der ikke nogen sammenhæng at spore mellem udgifter og afstand til den danske grænse, men det var der i 2003.

Kunne det måske have noget at gøre med, at Øresundsbroen åbnede i 2000? At de svenske importrestriktioner blev gradvist hævet efter EU-medlemskabet i 1995? Og at Danmark sænkede alkoholskatterne i 2003, så vin og spiritus blev endnu billigere i forhold til svenske priser end før?

Som forskerholdet konkluderer: »Hovedresultatet af dette studie viser, at mindsket afstand til den danske grænse har tendens til at øge omkostningerne til alkoholrelateret hospitalsbehandling i Skåne for år 2003. At afstanden ikke har nogen målbar effekt for 1998 kan tyde på, at de øgede importkvoter påvirker forbruget gennem øget totalforbrug og/eller ændret drikkemønster«.

Med andre ord drikker Skåne-Svensson mere, jo nemmere - og billigere - det er at smutte over broen og købe sprut og vin.

Sværere skader

Der er dog ikke nødvendigvis tale om, at flere og flere skåninger drikker. Måske handler det om, at de, der gør, bliver mere og mere syge af det.

Undersøgerne har nemlig også kigget på omkostninger pr. patient. Den samlede udgift til alkoholrelaterede skader i 2003 i Skåne er lidt mindre end i 1998, mens antallet af patienter er faldet kraftigt. Hver patient koster altså flere penge end før.

Det kan være et tegn på, at alkoholskaderne er værre end tidligere og dermed dyrere at behandle. Men det kan også betyde, at det fortrinsvis er de svære tilfælde, som når frem til sygehusene, mens de lettere færdigbehandles i primærsektoren og på ambulatorier.

Det er et af de spørgsmål, som forskerne gerne vil kigge nærmere på for at få det fulde billede frem af bivirkningerne af øget integration i Øresundsregionen.