Dansk 9.-plads i sundhedsvæsen
Data-hemmelighedskræmmeri og ”rigid adgang” skubber dansk sundhedsvæsen ned på en 9.-plads blandt 35 europæiske lande.
![Foto: Colourbox](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fcontent.ugeskriftet.dk%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Farticle%2F2016-01%2Fhospitalsseng.jpg&w=3840&q=75)
Data-hemmelighedskræmmeri og ”rigid adgang” skubber dansk sundhedsvæsen ned på en 9.-plads blandt 35 europæiske lande.
I en sammenligning mellem 35 europæiske landes sundhedsvæsen er Danmark på syv år rykket ned, fra en 2. plads i 2008, til en 9. plads i 2015.
Det fremgår af den årlige opgørelse i The 2015 Euro Health Consumer Index, som den private svenske analyseorganisation Health Consumer Powerhouse (HCP) står bag.
Der måles på 48 indikatorer inden for de seks temaer patientrettigheder og information, adgang til behandling, behandlingsresultater, sundhedstilbuddenes bredde, forebyggelse og brug af lægemidler.
Otte lande – alle vesteuropæiske – scorer over 800 points af 1.000 mulige. Det drejer sig om Holland, Schweiz, Norge, Finland, Belgien, Luxembourg, Tyskland og Island. Herefter følger Danmark med 793 points, hvilket er en smule bedre end Sverige, Frankrig og Østrig.
Kun Holland formår – som sidste år – at holde sig over 900 points. Sidstepladsen indtages af Montenegro med 484 points.
Både for kræft, stroke, hjertesygdom stiger overlevelsen i alle 35 lande, lige som børnedødeligheden viser et fortsat, markant fald i langt de fleste lande. Kun tre lande (Rumænien, Bulgarien og Makedonien) skiller sig ud med en børnedødelighed langt over gennemsnittet i de øvrige lande.
For Danmarks vedkommende har det trukket op, at vi er langt fremme med implementeringen af ”E-sundhed”. Siden 2014 har det dog trukket ned, at Danmark har ”begrænset adgangen til behandlingsresultater og strammet reglerne for patienternes adgang til behandlerne”, hedder der i rapporten.
Ud over E-sundhed har det tidligere været med til at løfte Danmark helt til tops, at hjertedødeligheden i de seneste år er reduceret dramatisk. Danmark var også et af kun tre lande, der opnåede points for frit sygehusvalg i hele EU, og for på Internettet at vise, hvilke hospitaler, der har de bedste resultater.
Men da man i 2013 også begyndte at give points på forebyggelsesområdet, tabte Danmark 20 points ”pga. aggressiv konkurrence”, bemærker rapporten, der kalder det ”en mindre skuffelse”, at Danmark efter en årrække på 2. pladsen nu er nede på 9. pladsen.
Det tilføjes, at tilbagegangen muligvis også kan hænge sammen med, at man ”ikke alene har fjernet behandlingsresultaterne fra hospitalernes kvalitetsinformationssystem”. Rapporten hæfter sig også ved, at Danmark har sat 30 points over styr siden 2012, hvor Danmark ”indførte, hvad der måske er Europas mest rigide system for adgang til sundhedsvæsenet”.
Danske patienter har nu kun to muligheder, nemlig ”deres egen læges telefonnummer og 112!”, hedder det med udråbstegn i rapporten, som dog ikke nævner lægevagt og 1813-ordning.