Skip to main content

Dansk bistand gjorde Ghana sundere

Dansk udviklingsbistand til sundhedssektoren i Ghana kan fremvise imponerende resultater. Alligevel er Danmark i fuld gang med at afvikle sin bilaterale støtte til sundhed i udviklingslande.

Ghanas vicesundhedsminister Victor Asare Bampoe. Foto: Jesper Heldgaard.
Ghanas vicesundhedsminister Victor Asare Bampoe. Foto: Jesper Heldgaard.

Jesper Heldgaard, jheldgaard@gmail.com

24. maj 2016
8 min.

Ghanas vicesundhedsminister Victor Asare Bampoe, der selv er læge, er ikke i tvivl: ”Danida og Danmark har en stor del af æren for de resultater, Ghana har opnået på sundhedsområdet de seneste 20 år”.

Og resultaterne er imponerende: Børne- og mødredødeligheden er halveret, sundhedsbudgettet er mangedoblet, og antallet af læger er mere end fordoblet. Ghaneserne er kort sagt blevet sundere, de lever længere og har adgang til bedre sundhedsydelser.

Vicesundhedsministeren gør status i anledning af, at Danida i år udfaser sin bistand til Ghanas sundhedssektor efter 22 år. Det sker ikke som et resultat af de seneste besparelser på den danske udviklingsbistand. Udfasningen er planlagt længe før og sker, fordi Ghana har oplevet en imponerende økonomisk vækst, der har forvandlet landet fra et lavindkomst- til et mellemindkomstland, ganske vist et lavere et af slagsen.

Faktaboks

Fakta

I alt 1,6 mia. kr. har Danmark støttet sundhed i Ghana med, men det er ikke pengene, vicesundhedsministeren og andre sundhedskyndige i Ghana først og fremmest hæfter sig ved, når de skal pege på Danidas betydning:

”Danida var blandt pionererne, da vi fra midten af 1990'erne udviklede helt nye bistandsformer og gjorde op med donorernes stive og ineffektive projektstøtte. I stedet puttede Danida og andre donorer pengene til sundhed i en fælles pulje, som havde til formål at opbygge hele vores sundhedsvæsen og støtte de prioriteringer, som Ghanas egen regering havde vedtaget”, fortæller Victor Asare Bampoe, der selv fulgte udviklingen på tæt hold. I 1999 blev han som ung læge ansat af den britiske udgave af Danida, DfID, på dets sundhedskontor i Ghana, der dengang var nabo til Danidas sundhedskontor. Danida, DfID og Verdensbanken var på dét tidspunkt de dominerende udviklingspartnere i sundhedssektoren i Ghana. Eller ’donorer’, som det hed i den gammeldags bistandsjargon. Og det var netop donorernes sundhedskontorer i Ghana med læger og andet sundhedsfagligt personale, der gjorde det muligt at føre de høje ambitioner ud i virkeligheden.

”Danmark er et lille land, men Danida har en høj status og et godt ’brand’ blandt sundhedsfolk i Ghana, og det skyldes især de Danida-folk, vi gennem årene har arbejdet sammen med”, siger Sam Adjei, der var vicedirektør for Ghanas sundhedsvæsen, indtil han gik på pension i 2009. ”Danida havde jo udsendte eksperter, der boede og arbejdede her længe, så de forstod tingene og konteksten, både den tekniske og den politiske. Vi kendte hinanden og kunne tale lige ud af posen”.

Den danske læge Andreas Bjerrum på klinikbesøg i det nordlige Ghana. Foto: Jesper Heldgaard.

Markante Danida-aftryk

Andreas Bjerrum er læge og har gennem de seneste 15 år boet og arbejdet i alt syv år i Ghana, først som lægestuderende udsendt af organisationen International Medical Cooperation Committee (IMCC) til den lille by Tumu i Nordghana og siden som Danida-rådgiver i Ghanas sundhedsministerium. Hans – indtil nu – seneste opgave i Ghana var at udarbejde en rapport med de vigtigste erfaringer fra det dansk-ghanesiske sundhedssamarbejde i anledning af den danske udfasning.

”Det er slående, at så mange læger, embedsfolk og andre i Ghana peger på konkrete og meget markante Danida-fingeraftryk i sundhedssektoren. Det gælder f.eks. Danidas vedholdende fokus på fattiges adgang til sundhedsydelser. Det kom til udtryk gennem Danidas målrettede støtte til det fattige Nordghana, lige som Danida med betydelig succes pressede på, for at Ghanas nationale sygesikring blev skruet sammen, så den også dækker fattige ghanesere. Det var faktisk ret kontroversielt de første år, men Danida holdt fast og kunne gøre det, fordi de Danida-eksperter, der deltog i forhandlingerne i sin tid, var dybt inde i tingene og havde dokumentationen på plads, så de talte med stor vægt”.

Dundrende dansk succes-model opgives

Det er netop det lange, seje træk – 22 års udviklingsbistand – og kombinationen af betydelig økonomisk støtte og den vedholdende, sundhedsfaglige dialog, der har skabt succesen i Ghana, mener Jørn Heldrup, læge med mere end 30 års erfaring fra sundhedsindsatser i udviklingslande for Danida, WHO, konsulentfirmaer og senest for Den Internationale Vaccine-alliance (GAVI), inden han i 2012 gik på pension.

”Danmark fulgte samme model i en række andre udviklingslande som Zambia, Tanzania, Bhutan, Uganda og Mozambique, men tilpassede modellen til de lokale forhold og kunne gøre det, fordi vi både havde sundhedsfaglige eksperter ude og hjemme i Udenrigsministeriet. De bilaterale sundhedsprogrammer gav os tilmed en særlig position i WHO, UNICEF, Verdensbanken og i de globale sundhedsfonde, for danske synspunkter var solidt funderet på konkrete erfaringer fra en række udviklingslande. I årene omkring 2000 var Danmark en af de ledende donorer inden for global sundhed og udvikling, som der blev lyttet til”, fastslår Jørn Heldrup.

Sådan er det – ifølge Jørn Heldrup – ikke mere, for Danmark er i fuld gang med at afvikle den model, der har været en dundrende succes, og som tidligere gav Danmark enorm gennemslagskraft i de enkelte lande og i internationale organisationer:

”Danmark ydede for få år siden bilateral udviklingsbistand til sundhedssektoren i seks til syv lande – med betydelig succes. Med udfasningen af Ghana er der snart kun et enkelt land tilbage, nemlig Tanzania. Danmark støtter også sundhed i Kenya indtil udgangen af 2016. Samtidig er det slut med egentligt sundhedsuddannet personale i Udenrigsministeriet, der for år tilbage havde flere læger ansat”.

Brug erfaringerne i den nye strategi

Udenrigsminister Kristian Jensen er i disse måneder på Danmarksturné for at samle ideer til en ny strategi for dansk udviklingspolitik, og Jørn Heldrup opfordrer ministeren til at se på de gode erfaringer fra Ghana:

”Jeg siger ikke, at Danmark – og andre donorer – igen skal til at yde bilateral sundhedsstøtte til adskillige udviklingslande, men vi bliver nødt til at finde en model, hvor vi kombinerer en øget støtte til de globale sundhedsorganisationer og -fonde med bilateral støtte til sundhed i mindst to til tre lande. Den globale støtte kan ikke stå alene, men skal suppleres med erfaringer fra den virkelige verden, sådan som det var tilfældet i Ghana. Alt det kræver, at vi igen råder over sundhedsfaglige folk både ude og hjemme. Til gengæld kan Danmark så igen få en stemme, der bliver lyttet til inden for global sundhed”.

Dr. Zakari Bukari. Foto: Jesper Heldgaard.

Nu bliver Dr. Zak i Udkants-Ghana

Ligesom vi i Danmark uddanner basislæger ved at sende nyuddannede læger til yderområderne, bliver nyuddannede læger i Ghana udstationeret til de yderste hjørner af landet. Da Zakari Bukari kom til det lille Tumu Sygehus i det fattige Nordghana som nyuddannet læge i 2006, var han parat til at forlade stedet med det samme:

”Jeg havde aldrig set noget lignende: Sygehuset var totalt nedslidt, og der var alt for lidt personale. Selv om folk i området er fattige, måtte de betale for al behandling og den medicin, jeg ordinerede. Resultatet var f.eks., at malariapatienter først kom, når det var for sent, og at halvdelen af alle fødsler foregik med traditionelle, uuddannede fødselshjælpere. Det var håbløst”.

Zakari Bukari var den eneste læge i hele distriktet, så hans faglighed skulle spænde bredt: Fra akutte kejsersnit og abdominale katastrofer til behandling af malaria, tuberkulose, tyfus og psykiatriske tilstande. Der var ingen erfarne læger som backup. Telefondækningen var begrænset, ambulancerne nedslidte, og dårlige veje gjorde det nærmest umuligt for ham at sende akut syge patienter videre til regionshospitalet, der ligger over fire timers kørsel fra Tumu.

Alligevel blev Zakari Bukari i Tumu. Han er i dag sundhedsdirektør i Sissala West-distriktet med godt 50.000 indbyggere og cheflæge for Tumu Sygehus. Og han har ingen planer om at forlade stedet. Der er nemlig sket meget positivt på de ti år – både for området og for Zakari Bukari selv. Og mange af forbedringerne bærer Danidas fingeraftryk:

Igennem adskillige år ydede Danida særlig støtte til den Upper West-region, Sissala West-distriktet er en del af: til at bygge nye hospitaler og klinikker og renovere gamle, til motorcykler, så de sundhedsansatte kunne nå ud til fjerne landsbyer, til radiokommunikation og meget andet. Danida støttede også den nationale sygesikring, der gør, at fattige nu har gratis adgang til medicin og behandling.

”Resultaterne er tydelige: Færre dør af malaria, næsten alle gravide kommer til graviditetsundersøgelser og til klinikker og hospitaler, når de skal føde. Jeg kunne blive ved”, siger Zakari Bukari, der også personligt har nydt godt af den danske støtte:

Han har haft et tæt og inspirerende samarbejde med de skiftende læge- og folkesundhedsstuderende, organisationen International Medical Cooperation Committee (IMCC) gennem adskillige år sendte netop til Tumu støttet af Danida. Og så er han selv blandt de 71 sundhedsfolk fra Ghana, der over en periode på 15 år har taget en etårig Master of International Health-uddannelse på Københavns Universitet:

”Uddannelsen gav mig et personligt og fagligt løft, som jeg kan bruge direkte i mit arbejde. Den overbeviste mig om, at jeg i mit nuværende job kan være med til at gøre livet bedre for mange mennesker. Derfor bliver jeg, selv om løn og arbejdsvilkår stadig ikke er de bedste et lille og afsidesliggende sted som her”.