Dansk Dermatologisk Selskab

Selskabets formål er at fremme dermato-venerologien, og det tages meget bogstaveligt i selskabet. »Vi holder mange videnskabelige møder, ofte med både teoretisk videnskabelige foredrag og med egentlige patientdemonstrationer. Sidstnævnte er et klassisk islæt, som vi ikke kommer uden om, da dermatologi er et meget visuelt orienteret klinisk fag«, siger Gregor Jemec, formand for Dansk Dermatologisk Selskab.

Offentlig sygdom

I modsætning til så mange andre specialer i medicin er dermatologi kendetegnet ved, at de sygdomme, der behandles, er offentlige sygdomme, patienten er ikke ene om dem. At have en hudsygdom og være anderledes udseende, opfattes måske derfor i stigende grad som generende.

»Hvis patienten har et stort synligt udslæt, er der den ekstra dimension ved sygdommen, at omgivelserne reagerer på den. Det har altid været et problem - men det er blevet en smule mere accentueret i vore dage. Mulighederne for at hjælpe patienterne er heldigvis blevet væsentlig bedre i løbet af de sidste par år, pga. forskningsindsatsen i dermatologi - hvor vi ved brug af molekylærbiologi og epidemiologi har fået større indsigt i sygdomsårsager og sygdomsmekanismer og på den måde har fået mulighed for at regulere sygdommene bedre. Samtidig er helt nye behandlingsprincipper på vej som vil tillade en meget målrettet regulering af forskellige inflammationsparametre. Man kan også mere selektivt øge inflammation, hvilket der kan være behov for ved fx behandling af infektioner eller tumorer«, siger Gregor Jemec.

Sygehussektoren

Dermatologi praktiseres primært i et landsdækkende net af praksis. Det er desuden velrepræsenteret på universitetshospitalerne, hvor der er afdelinger knyttet til alle universiteterne og enkelte amter har amtslige enheder for dermatologi: Viborg, Roskilde og Frederiksborg. Enhederne fungerer som backup og referencepunkt for de lokale dermatologer i amtet. Andre amter har valgt andre løsninger - fx hvor store praksis i samarbejde med det lokale hospital varetager nogle af de samme funktioner. I den nuværende dynamiske periode har dansk sygehusdermatologi nok ikke fundet sin endelige form endnu.

»I selskabet diskuterer vi livligt forandringer i strukturen, som helhed kan de dog tages som udtryk for, at der findes et stort behov for dermatologisk behandling«, siger Gregor Jemec.

Savner uddannelsesstillinger

»Vi besætter alle uddannelsesstillingerne, men vi kunne godt bruge flere. Lægeprognosen forudsiger et ganske betydeligt underskud i antallet af dermatologer de næste 5-10 år. Det er ikke specifikt for dermatologi, men fordi faget er meget praksisbaseret, er der i dag kun få indgange til uddannelsen. Derfor er en af selskabets vigtige aktiviteter netop at sikre yderligere uddannelsesstillinger«, siger Gregor Jemec.

Speciallægekommissionen har anbefalet i sin rapport (maj 2000), at speciallægepraksis inddrages i uddannelsen af speciallæger. Selskabet hilste initiativet velkommen og er meget interesseret i at inddrage praksis i uddannelsesstillingerne.

»Det kræver talent og uddannelse at begå sig i praksis, og det er derfor meget klart relevant for den enkelte uddannelsessøgende tidligt at prøve kræfter med praksis, ikke mindst fordi de fleste dermatologer kommer til at arbejde i praksis. Med den nye uddannelse er der åbnet mulighed for, at man tilbringer et halvt år af speciallægeuddannelsen i speciallægepraksis. Ordningen er iværksat i Vestdanmark (Jylland/ Fyn), men ikke i Østdanmark endnu«, siger Gregor Jemec.

Efteruddannelse

Faget har en stor tradition for videnskabelige møder med foredrag, livlig diskussion og patientdemonstrationer. Dermatologi er et stort praksisfag, og efteruddannelsesmøderne udgør derfor også en naturlig professionel kontaktflade medlemmerne indbyrdes.

Selskabet holder 3 årlige efteruddannelsesmøder med et struktureret program: Et internat på 3 dage, hvor man systematisk gennemgår forskellige emner. Hvert år et emne, så samtlige læger bliver opdateret, og der er samtidig mulighed for at lave en slags bench-marking: Hvad laver vi, hvordan gør de andre, og hvordan kunne vi ellers lave det? Desuden afholdes to fredag-lørdags-møder skiftevis i Øst- og Vestdanmark.

Selskabet er også aktivt i kvalitetssikring hvor udvalgte, vigtige kliniske problemstillinger belyses ved enqueter og efterfølgende tages op ved efteruddannelsesmøderne. »Det er godt for både faget, fagfællerne og patienterne, når man ser den energi, som medlemmerne deltager i selskabets efteruddannelsesaktiviteter med«, siger Gregor Jemec.

Dansk Dermatologisk Selskab har desuden en forskningsfond, som uddeler legater til støtte for forskningen inden for faget og er derved direkte med til at sikre fagets fornyelse.

Historie

Med det menneskelig øje og sanserne kommer dermatologen meget tæt på diagnosen. Det er en af årsagerne til, at faget opstod.

»Der var begrænset parakliniske muligheder for at udrede patienten dengang, så derfor kunne lægen ofte kun ved at beskrive huden på systematisk vis nå frem til en diagnose. Det har været fagets store fordel, men også dets ulempe. Fordelen er, at man skal være en dygtig kliniker for at kunne begå sig i faget, ulempen er, at indførelsen af ny teknologi har været langsommere end andre steder«, siger Gregor Jemec.

Moderne teknologi til at kvantificere sygdommene er gradvist ved at vinde ind. Specifikke målinger af fysiologiske forandringer i huden - fx barrierefunktion - er under kraftig udvikling. Tilsvarende arbejdes der med metoder for visualisering af fx dysplasi med spektroskopi.

»I årevis har vi talt om, at hvis vi ikke kunne se patienten, kunne vi så overhovedet stille diagnosen? Men det nærmer sig. Når vi ved parakliniske undersøgelser kan identificere signalstoffer/gener/proteiner præcist, vil vi kunne få en paraklinisk diagnose på mange af sygdommene, og samtidig vil de fysiologiske undersøgelser kunne sige noget om sygdomsintensiteten«, siger Gregor Jemec.

Danmark er førende

En oversigt i Archives of Dermathology over en sammenligning af den videnskabelige produktion i forskellige lande har vist, at Danmark hører til blandt de absolut førende i verden, hvad angår videnskabelig produktion.

Danmark har en lang tradition for forskning inden for kontaktallergi og arbejdsdermatologi, et andet område er lysbehandling og psoriasis. Inden for lysbehandlingen strækker traditionerne sig helt tilbage til Niels Finsen som fik Nobelprisen for sine fotodermatologiske iagttagelser.

»Det har også stor betydning, at industrien i Danmark har beskæftiget sig meget med dermatologi og derfor lægger en meget væsentlig forskningsindsats inden for området.

I løbet af de sidste 20 år er der udviklet en del immunologisk forskning - men først og fremmest ved områder som epidemiologi og hudfysiologi, dvs. objektivisering og måling af hudsygdomme, er danske læger godt repræsenteret. Også blandt lærebogsforfattere har omstændighederne været med til at hjælpe os til at opnå den gode placering, vi har i international forskning«, siger Gregor Jemec.

Dermatologi er repræsenteret i hvert amt. Der er omkring 100 speciallæger i praksis og 30 overlæger.

Selskabet er oprettet i 1898

Bestyrelsen: Formand: Gregor Jemec, næstformand: Christian Avnstorp, kasserer: Karsten Fogh, sekretær: Niels Henrik Nielsen, afgående formand: Gunhild Skovgaard.

Antal medlemmer: 300 (Bestyrelsen indstiller medlemmerne)

Kontingent: 600 kr.

Se mere på selskabets hjemmeside: www.danderm.dk