Skip to main content

Dansk Endokrinologisk Selskab

Lisbeth Dahl, FAS' sekretariat
2. nov. 2005
06 min
FAKTABOKS OM SELSKABET
  • Dansk Endokrinologisk Selskab er oprettet i 1947

  • Bestyrelsen:

  • Overlæge, dr.med. Jens Faber, formand

  • Overlæge, phd. Kim Brixen, kasserer

  • 1.reservelæge, dr.med. Ebbe Winther Jensen, sekretær

  • Selskabet har 520 medlemmer.

  • Kontingent: årligt 300 kr., selskaber betaler 1.500 kr.

  • Selskabet modtager ingen støtte fra medicinalindustrien.

  • lFor indmeldelse: send e-mail til Ebbe Winther Jensen (ebbe@dadlnet.dk) med oplysninger om navn, adresse, postnr. og by samt e-mail-adresse.

  • Læs mere om selskabet på www.endocrinology.dk

.

En mulig fedmeepidemi og øget forekomst af type 2-diabetes i den danske befolkning har gjort Dansk Endokrinologisk Selskabs (DES) arbejde særdeles aktuelt.

»Det vigtigste for selskabet er at sikre, at de mange patienter med dels diabetes, metabolisk syndrom og fedme, men også osteoporose og stofskiftesygdomme, får en faglig forsvarlig behandling. Det afspejler sig i høj grad også i valget af emner til vores faglige møder.

Vi arbejder også meget med at få den nye speciallægeuddannelse implementeret på rette vis, og det er måske lige nu den allerstørste udfordring for selskabet,« siger Jens Faber, formand for Dansk Endokrinologisk Selskab.

Et tredje vigtigt område for selskabet er udbredelsen af endokrinologi på landsplan, hvilket hænger nøje sammen med ønsket om at sikre en faglig forsvarlig behandling af den øgede mængde patienter, der kommer.

Spørgsmål om screening

I Glostrup er der lavet en undersøgelse, hvor resultatet viser, at ca. 12 pct. af den voksne befolkning i Københavns Amt har type 2-diabetes.

»Det er voldsomt. Vi kender de første 6 pct., men mangler at finde de sidste 6 pct. af patienterne. I øjeblikket fokuseres der meget på screening, og diskussionen går på, om det skal være screening af risikogruppen eller af hele befolkningen fx over 40 år«, siger Jens Faber.

Der kommer en rapport om nye diagnostiske kriterier for diabetes udarbejdet af Dansk Endokrinologisk Selskab i samarbejde med Dansk selskab for almen medicin og Dansk Selskab for Klinisk-Biokemi. Her diskuteres, hvor langt ned i screeningen man skal. Principielt screener man i Danmark kun risikogrupper, men ifølge Jens Faber er problemet, at risikogruppen er alle folk med en vis overvægt, en vis blodtryksforhøjelse, en vis kolesterolforhøjelse, en vis familiær disposition, og så ender man med, at tæt på hele befolkningen over 40 år er i risikogruppen.

I gruppe med hjertepatienter

»Type 2-diabetes er blevet særdeles kompliceret at behandle. Det er ikke kun blodsukkeret og livsstil, vi behandler - det er alt muligt andet - primært hjertesygdom, hypertension, kolesterolforstyrrelser og nyrelidelser og lige netop det gør, at behandlingen er blevet meget kompliceret,« siger Jens Faber.

Store videnskabelige undersøgelser dokumenterer nytten af aggressiv behandling med hjerte-kar-medicin til diabetikeren. Så fra at man behandler diabetikeres blodsukker og primær sygdom, skal man i realiteten opfatte patienten som en person, der også har åreforkalkningsbetinget hjerte-kar-sygdom.

En meget stor finsk undersøgelse viser, at en patient med type 2-diabetes er lige så syg, som en patient der lige er udskrevet med en blodprop i hjertet, dvs. patienten har samme risikoprofil.

»Vi kender alle fedmeepidemien i USA, men problemet er, at vi i Danmark blot ligger ca. 10-15 år efter USA med den samme udvikling. Det er dette billede, der gør, at man i øjeblikket råber vagt i gevær i dagspressen og udråber behovet for en national strategi for forebyggelse af fedme og type 2-diabetes. Folk må forstå, at det går galt. Et langt liv med vægtøgning og overvægt medfører en kolossal øget forekomst af diabetes og hjerte-kar- sygdomme hos de midaldrende - og erhvervsdrivende - det er der, problemet er«, siger Jens Faber.

Forskning

På forskningsområdet bevæger endokrinologien sig i retning af molekylærbiologiske teknikker og anvendelser af disse.

»Man begynder med sygdomsmekanismerne, fx hvad er den biokemiske tilgrundliggende årsag til, at fedme udvikler sig til metabolisk syndrom og senere diabetes.

Det er utrolig vigtigt. Grundvidenskabeligt bruger vi molekylærbiologiske teknikker og det samme i relation til den genetiske årsag til sygdommene, hvilket der forskes meget i. Det har vist sig at være langt mere kompliceret, end vi troede. Det er ikke nok med et gen, man skal fx have adskillige »forkerte« gener for at få sukkersyge og osteoporose«, siger Jens Faber og fortsætter:

»En anden del, der fylder meget i forskningen, er store kliniske undersøgelser. Her er Danmark unikt, idet danskere flytter meget lidt, og tilmed generelt er positive over for fx store epidemiologiske undersøgelser. Eksempler er dels den store jod-struma-undersøgelse, som skal klarlægge effekten af jodtilskud til salt, samt en stor undersøgelse af østrogenbehandling som forebyggelse over for osteoporose. Kliniske undersøgelser med udvikling af nye præparater er også vigtige. Vi har et godt samarbejde med medicinalindustrien i arbejdet med at udvikle nye præparater.«

Et fag i udvikling

»Endokrinologi er et af de store specialer, og vi oplever, at der er behov for endokrinologi i alle de store intern medicinske funktionsbærende enheder. Problemet med diabetiske patienter er, at de har så mange komplikationer. De ligger på mange forskellige afdelinger, og det giver os en stor tværfaglig berøringsflade. Det har skabt et behov for at have os alle steder, og det er vigtigt at fastholde,« siger Jens Faber.

Endokrinologerne samarbejder fortrinsvis med kardiologer, karkirurger, øjenlæger og neurologer. Nye berøringsflader er fx sårcenteret på Bispebjerg Hospital i H:S.

»Rekrutteringssituationen er god, men vi har mangel på uddannelsesstillinger. Vi uddanner for få, i forhold til det behov der er i pipeline om ganske få år«, siger formanden.

Fag og fagpolitisk selskab

Selskabet er oprindeligt et fagselskab, men er nu både et fag og et fagpolitisk selskab. Det er en konsekvens af den meget store mængde fagpolitiske problemer, der rører på sig generelt både inden for faget, men også inden for sundhedsvæsenet. Selskabet får mange henvendelser om forskellige gøremål fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.

»Vi er hovedaktører i Speciallægekommissionens tiltag om den nye uddannelse. Vi skal lave stillingsbeskrivelser og uddannelsesforløb, dels for common tru nk i intern medicin, dels specifikt for specialet endokrinologi, og det er et meget stort arbejde«, påpeger Jens Faber.

Selskabet har samarbejdet med Sundhedsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af DRG-systemet og deltaget i beskrivelsen af den eksisterende speciallægeuddannelse samt i en beskrivelse af laboratorieuddannelsen. Laboratorieuddannelsen er blevet lagt ind som en formel del af den eksisterende uddannelse.

Desuden er selskabet involveret i Dansk Medicinsk Selskabs forskellige tiltag, fx Den Gode Medicinske Afdeling.

»Fagligt holder vi 6 årlige videnskabelige/orienterende møder. Vi har desuden et årsmøde, som er ren videnskab. Endnu har vi ikke et decideret efteruddannelseskursus, det er vi ved at etablere, og vi har lavet et efteruddannelsesudvalg, som skal barsle med et program«, fortæller Jens Faber.

Stærk international rolle

Endokrinologi har selskaber stort set over hele Europa. Selskabet skal afholde den europæiske endokrinologikongres for hele endokrinologien i år 2005 sammen med Norge og Sverige.

»Det er et udtryk for det gode samarbejde med de skandinaviske søsterselskaber. Hvis man ser på endokrinologiske kongresser i verden - så sætter danskere et utrolig flot præg på organisationskomiteer og programkomiteer.

Dansk endokronologi rangerer generelt meget højt i verden - det hænger bl.a. sammen med, at vi inden for diabetes har Steno Diabetes Center, som er ejet af Novo Nordisk, med som drivende kræfter. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er medvirkende til, at vi står utrolig stærkt internationalt,« siger Jens Faber.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen